Depot.
| Sagsnummer: | 36 /1989 |
| Dato: | 09-06-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Gebyr - depot
|
| Ledetekst: | Depot. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med, at klageren i november 1987 optog et lån på 90.000 kr. i indklagedes City afdeling, håndpantsatte han som sikkerhed for lånet et ejerpantebrev på 190.000 kr. med pant i sin ejendom.
Ved skrivelse af 30. november 1988 meddelte afdelingen klageren, at man var påbegyndt EDB-registrering af deponerede sikkerheder, og fremsendte et depotudskrift til klageren. Endvidere oplyste afdelingen, at man for fremtiden ville beregne et årligt gebyr på 30 kr. pr. registreret effekt, dog mindst på 75 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand principalt om, at indklagede tilpligtes at afstå fra at opkræve gebyr, og subsidiært at indklagede tilpligtes alene at opkræve gebyr pr. registreret effekt 30 kr. og ikke et minimumsgebyr på 75 kr. pr. år, samt kun at opkræve gebyr for perioden fra varslets modtagelse den 1. december 1988 og ikke for hele 1988.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at det ved hans optagelse af lånet hos indklagede ikke blev stillet som betingelse, at der senere kunne pålignes ham et depotgebyr som ny og særskilt omkostning ved sikkerhedsstillelsen. Spørgsmålet om låneomkostningerne er således en gang for alle aftalt med indklagede, og indklagedes beslutning om registrering af ejerpantebrevet bør ikke kunne pålignes ham omkostningsmæssigt i form af et nyt gebyr. Pkt. 1 i indklagedes forretningsbetingelser for kontohaver er så generelt formuleret, at det vil hjemle indklagede ret til opkrævning af et hvilket som helst gebyr af en hvilken som helst størrelse og med en hvilken som helst frem- og/eller bagudrettet virkning, uanset om opkrævningen måtte være i overenstemmelse med god pengeinstitutpraksis eller ej. Indklagede må dog under alle omstændigheder være uberettiget til at opkræve gebyr for hele 1988 i betragtning af, at underretning om gebyret først blev udsendt den 30. november 1988.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at man i 1988 på linie med en del øvrige pengeinstitutter omlagde sin gebyrpolitik, således at en del ydelser, som tidligere var gratis, nu pålagdes et gebyr. Denne ændrede gebyrpolitik samt det forhold, at indklagede i sommeren 1988 påbegyndte EDB-registrering af alle indlagte sikkerheder, er baggrunden for, at man har beregnet sig et gebyr for opbevaring af ejerpantebrevet i sikkerhedsdepot. Hjemlen til denne gebyropkrævning findes i indklagedes forretningsbetingelser for kontohaver pkt. 1: "For kundeforhold gælder de betingelser og satser vedrørende renter, validering, provisioner og gebyrer som er fastsat af banken. De nævnte betingelser for satser kan til enhver tid ændres uden varsel. Oplysning om de gældende betingelser og satser gives ved skiltning eller efter anmodning fra kunden. "Størrelsen af det opkrævede gebyr er ikke urimelig, og ejerpantebrevet har beroet i sikkerhedsdepot hos indklagede i hele 1988, hvorfor det har været berettiget at opkræve gebyr for denne periode.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Frank Poulsen, Hans Rex Christensen og Ole Simonsen - udtaler:
Indklagede har været berettiget til at ændre lånevilkårene, også således at der opkræves gebyr vedrørende deponerede sikkerheder, og der er ikke grundlag for at kritisere gebyrets størrelse eller, at der er fastsat et minimumsgebyr.
Uanset, at sikkerheden har været i indklagedes depot hele året 1988, findes gebyret ikke at kunne pålægges med tilbagevirkende kraft, men der må kræves et efter forholdene rimeligt varsel. Dette kan i det foreliggende tilfælde passende sættes til 1 måned, således at gebyret får virkning fra 1. januar 1989. Indklagede bør derfor tilbagebetale det for 1988 opkrævede gebyr.
Et medlem - Peter Møgelvang-Hansen - udtaler:
Indklagede har betinget lån til klageren af, at denne gav ejerpantebrevet i håndpant, og har som håndpanthaver pligt til at opbevare det pantsatte på forsvarlig måde. Opkrævning af særskilt vederlag til dækning af omkostningerne herved findes kun berettiget i tilfælde, hvor der er klar hjemmel hertil i parternes aftale. I så henseende findes det ikke tilstrækkeligt, at indklagede i forbindelse med kundeforholdets etablering har henvist til de almindelige forretningsbetingelser som gældende for kundeforholdet.
Indklagede har hverken i lånedokumentet eller håndpantsætningsdokumentet forbeholdt sig ret til opkræve gebyr for opbevaring af håndpantsatte effekter. Disse dokumenters forholdsvis udførlige opregninger af, hvilke andre gebyrer m.m., pengeinstituttet er berettiget til at kræve betalt af kunden, fremtræder som udtømmende.
Indklagedes opkrævning af gebyr af den omtvistede art findes herefter ikke at have den fornødne klare hjemmel i parternes aftale, og jeg stemmer derfor for at give klageren medhold i hans principale påstand.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Inden 4 uger betaler indklagede til klageren 75 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.