Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Opgørelse af gæld overgivet til inkasso.

Sagsnummer: 41/2000
Dato: 05-09-2000
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen
Klageemne: Inkasso - fordeling af indbetalinger på omkostninger, renter og hovedstol
Inkasso - forældelse
Ledetekst: Opgørelse af gæld overgivet til inkasso.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører opgørelsen af et lån overgivet til inkasso.

Sagens omstændigheder.

Den 25. september 1987 ydede indklagede klageren og en meddebitor D et lån på 30.000 kr., som skulle afvikles med en kvartalsvis ydelse på 4.777 kr. første gang 31. december 1987.

Lånets restgæld var pr. 31. december 1988 29.179,09 kr. I 1989 skete der indbetalinger pr. 9. januar, 20. april og 11. juli. Indbetalingerne oversteg de senest tilskrevne rentebeløb. Lånets saldo var efter indbetalingen den 11. juli 1989 27.655,89 kr.

Indklagede har anført, at klageren og D misligholdt to yderligere fælleslån. Det samlede engagement blev den 6. oktober 1989 overgivet til inkasso ved advokat. Det i denne sag omhandlede lån blev pr. 30. september og 3. oktober tilskrevet renter med 864,24 kr. og 28,60 kr.; den 30. september 1989 blev endvidere tilskrevet rykkergebyr med 80 kr. Ved overgivelsen til inkasso var lånets restgæld herefter 28.628,73 kr.

Klagerens far, der havde kautioneret for klagerens og D's øvrige 2 lån med indklagede, indfriede i 1990 disse lån.

Klageren og D afgav under en fogedforretning den 2. august 1990 insolvenserklæring. Indklagedes krav blev opgjort til 32.198,29 kr.

I 1997 indgik indklagede aftale med D om udstedelse af saldokvittering mod indbetaling af 15.000 kr. Indbetalingen fandt sted den 30. juni 1997. Indklagede har oplyst, at de 15.000 kr. fragik på lånets hovedstol.

I juni 1999 rettede indklagede henvendelse til klageren med henblik på indgåelse af en afviklingsaftale. Ved skrivelse af 24. juni 1999 opgjorde indklagede sit krav således:

"Opgjort pr. 2.8.1990 i.h.t. fogedrekvisition

kr.

32.198,29

Beregnet, men ikke tilskrevet rente fra 2.8.90

kr.

22.842,67

- indbetaling af [ D]

kr.

15.000,00

I alt

kr.

40.040,96"

Under en efterfølgende korrespondance tilbød indklagede klageren saldokvittering mod indbetaling af 15.000 kr., som ville blive afskrevet på lånets hovedstol. Alternativt kunne klageren opnå saldokvittering mod betaling af 18.600 kr., hvoraf 10.610 kr. ville blive indberettet til skattemyndighederne som rente. Parterne nåede ikke til enighed om en akkordordning.

Parternes påstande.

Klageren har den 25. januar 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om "1. Opgørelse af skyldig rentebeløb 2) Fortsat tilbud om akkord".

Indklagede har den 8. marts 2000 nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har under klagesagen opgjort kravet mod klageren pr. 24. juni 1999 således:

Opgjort i fogedretten 02.8.1990

32.198,29

kr.

indbetalt af [ D] 30.6.1997

15.000,00

kr.

renter fra 24.6.1994-30.6.1997 af 32.198,29 kr.

9.051,74

kr.

renter fra 30.6.1197-24.6.1999 af 17.198,29 kr.

2.895,28

kr.

I alt

29.145,31

kr.

Indklagede vedstår sit tilbud om, at klageren til fuld afgørelse kan betale 18.600 kr.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun forgæves har anmodet om opgørelse af, hvordan indklagede er nået frem til det skyldige rentebeløb.

Indklagede har anført, at klageren er forpligtet til at betale sin gæld som opgjort pr. 24. juni 1999 til 29.145,31 kr.

Det rentebeløb, der er indeholdt i gælden opgjort pr. 4. oktober 1989, kan ikke anses for forældet, idet klageren efterfølgende mødte i fogedretten, hvor beløbet blev lagt til grund.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens gæld til indklagede i henhold til gældsbrevet af 25. september 1987 er undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4. Renter er derimod omfattet af forældelsesloven af 1908 § 1, stk. 1, nr. 2, hvorefter forældelsesfristen er 5 år.

Ved overgivelsen af lånet til inkasso, på hvilket tidspunkt lånets automatiske rentetilskrivning efter sædvanlig praksis må antages at være stillet i bero, var restgælden på lånet 28.628,73 kr. Heri var indeholdt senest tilskrevne renter med 864,24 kr. og 28,60 kr., i alt 892,84 kr.

Indklagede har ikke ved opgørelsen i fogedretten den 2. august 1990 opnået et særligt retsgrundlag som nævnt i 1908-lovens § 1, stk. 2, for påløbne renter i perioden indtil dette tidspunkt.

D indbetalte den 30. juni 1997 15.000 kr., som indklagede har oplyst fragik på lånets hovedstol. Indbetalingen medgik således ikke til dækning af renter.

Ankenævnet finder herefter, at indklagede bør anerkende, at der ved opgørelsen af kravet mod klageren tages udgangspunkt i 28.628,73 kr. Herfra bør fragå de nu forældede renter på i alt 892,84 kr., der var tilskrevet forud for opgørelsen, mens omkostningerne ved fogedforretningen kan tillægges. Det således fremkomne beløb skal fradrages D's indbetaling på 15.000 kr., hvorved indklagedes krav (resthovedstol) ekskl. renter pr. 30. juni 1997 fremkommer.

I overensstemmelse med Ankenævnets kendelse af 30. november 1998 i sag 169/1998 bør indklagedes nedlæggelse af påstand under sagen tillægges fristafbrydende virkning i relation til indklagedes krav mod klageren. Indklagedes krav udgør herefter pr. 8. marts 2000 resthovedstolen pr. den 30. juni 1997, hvortil kommer renter fra den 8. marts 1995 til 30. juni 1997 af hovedstolen inden betaling af de 15.000 kr. samt renter af hovedstolen for perioden 30. juni 1997 til 8. marts 2000.

Det bemærkes, at fogedsagens omkostninger, som efter det oplyste ikke er udlignet ved den skete betaling af 15.000 kr., ikke kan kræves forrentet.

Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede til fuld afgørelse af mellemværendet at acceptere en mindre betaling fra klageren end det beløb, der fremkommer ved den foran anførte opgørelse.

Som følge heraf

Indklagede skal anerkende, at kravet mod klageren i henhold til gældsbrev af 25. september 1987 alene kan opgøres som foran anført. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.