Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kapitalpensionskonto med tilknyttet værdipapirdepot.

Sagsnummer: 524/1993
Dato: 02-05-1994
Ankenævn: Peter Blok, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne: Gebyr - overførsel
Ledetekst: Kapitalpensionskonto med tilknyttet værdipapirdepot.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med overførsel af klagernes kapitalpensionskonti fra indklagede til et andet pengeinstitut i august 1993 beregnede indklagede sig for hver ordning et gebyr på 450 kr.

Klager A's kapitalpensionsordning bestod af et depot og en kontantkonto, medens klager B's ordning i 1992 var overflyttet til kontantordning.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale de beregnede gebyrer helt eller delvist.

Indklagede har for så vidt angår klager B oplyst, at det beror på en fejl, at der er beregnet et gebyr på 450 kr., idet gebyret skulle have været 200 kr. Det for meget beregnede gebyr vil blive godtgjort. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at indklagedes gebyr er urimeligt stort.

Indklagede har anført, at de omhandlede gebyrer skal dække det arbejde, der er forbundet med overførslerne. Ved overførsel af pensionsordninger, som forrentes som almindelige kontantkonti, er overførselsgebyret 200 kr. Ved overførsel af kapitalpensionskonti, som er tilknyttet en puljeordning eller et depot, udgør gebyret 450 kr. Dette kan efter den foreliggende praksis ikke anses for urimeligt.

Indklagede har på Ankenævnets forespørgsel nærmere oplyst, at man, forinden gebyrerne blev fastsat, foretog en undersøgelse af tidsforbruget og det arbejde, der er forbundet med overførsel af en pensionsordning til et andet pengeinstitut. Undersøgelsen var baseret på det samlede antal overførte ordninger og det samlede direkte timeforbrug i en periode. Undersøgelsen viste, at der gennemsnitligt blev brugt over én time pr. ordning. Det blev samtidig konstateret, at opgørelsen af kontantordninger, der er mindre tidskrævende end pulje-/depotordninger, ikke kan håndteres på under 1/2 time, at arbejdet med opgørelse af pulje-/depotordninger tager mindst én time, og at nogle - f.eks. ældre ordninger - kan tage flere timer. Gebyrets størrelse blev fastsat på baggrund af indklagedes generelle gebyr for ydelser, der er baseret på timebetaling, og som udgør 450 kr. Gebyret fastsattes for kontantordninger til 200 kr., svarende til knap 1/2 time beregnet efter timesats, hvilket er i underkanten af det faktiske timeforbrug. Gebyr for ordninger tilknyttet pulje/depot, bortset fra selvpensionskonti, blev sat til 450 kr., svarende til timesatsen for én time, hvilket også er i underkanten af timeforbruget; de fastsatte gebyrer giver således ikke fuld dækning for timeforbruget og ingen dækning for EDB-udgifter, papir, porto m.v. Da selvpensionskonti typisk er anbragt kontant, og mange ordninger har et beskedent indestående, valgte indklagede at fastsætte gebyret for overførsel af selvpensionskonti til 200 kr. uden at skelne mellem placeringsformen. Indklagede har redegjort for de ekspeditioner, der foretages ved overførslen af de omhandlede konti.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren måtte påregne, at indklagede ville forlange betaling for det arbejde, der var forbundet med overførsel af deres kapitalpensionskonti til et andet pengeinstitut.

2 medlemmer - Peter Blok samt Ole Simonsen, der i medfør af vedtægternes § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer - udtaler herefter:

Under hensyn til, at der til klager A's kapitalpensionskonto var knyttet et særskilt værdipapirdepot, og efter indholdet af den af indklagede afgivne redegørelse finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at det opkrævede gebyr på 450 kr. overstiger det rimelige.

Klager B's kapitalpensionsordning omfattede alene en kontantkonto, og indklagede har under klagesagen nedsat gebyret til 200 kr., hvilket beløb ikke kan anses for urimeligt stort.

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

2 medlemmer - Lars Pedersen og Jørn Ravn - udtaler:

Vi er enige i, at gebyret på 200 kr. for overførsel af klager B's kapitalpensionsordning ikke kan anses for urimeligt stort.

Derimod finder vi, at det opkrævede gebyr på 450 kr. for overførsel af klager A's kapitalpensionsordning overstiger det rimelige, selv om der i ordningen indgik et særskilt værdipapirdepot. Vi lægger herved bl.a. vægt på, at indklagede løbende har fået betaling i form af depotafgifter. Vi finder herefter, at gebyret for overførsel af klager A's kapitalpensionsordning bør nedsættes til 250 kr. i overensstemmelse med Ankenævnets hidtidige praksis.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.