Omlægning af pantebrev til boliglån med fast rente. Fejl i beregning af ydelse/løbetid.
| Sagsnummer: | 274 /1997 |
| Dato: | 23-12-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Omlægning af pantebrev til boliglån med fast rente. Fejl i beregning af ydelse/løbetid. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I juni 1997 fik klagerne mulighed for at indfri et privat pantebrev på oprindelig 173.000 kr. i deres ejendom til kurs 93. Pantebrevet blev afviklet med en kvartalsvis ydelse på 4.701,27 kr.; renten var 8% p.a. og restløbetiden 62 terminer.
Indklagede beregnede, at pantebrevet kunne indfries ved optagelse af et boliglån med samme løbetid som pantebrevets restløbetid og en kvartalsvis ydelse på 4.219 kr.
Under et møde hos indklagede den 25. juni 1997 underskrev klagerne et gældsbrev til indklagede vedrørende et boliglån på 160.000 kr. til indfrielse af pantebrevet. Lånet blev ydet til fast rente på 7,75 % p.a. og med særlige indfrielsesvilkår. Ydelsen var på 4.219 kr. i kvartalet og løbetiden var angivet til 68 terminer. Indklagede bekræftede under mødet, at lånets løbetid svarede til restløbetiden på pantebrevet.
Den 26. juni 1997 konstaterede indklagede at lånets løbetid oversteg restløbetiden på pantebrevet, hvilket blev meddelt klagerne ved indklagedes skrivelse af samme dato. Det blev samtidig oplyst, at ydelsen på boliglånet måtte forhøjes til 4.451 kr., for at lånet skulle kunne afvikles indenfor pantebrevets restløbetid.
Indklagede tilbød omkostningsfrit at forhøje lånets ydelse eller at oprette et nyt pantebrev på samme vilkår som det indfriede pantebrev.
Den 4. august 1997 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte boliglånets hovedstol eller rente, således at dette kan afvikles med en kvartalsvis ydelse på 4.219 kr. over 62 terminer.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagedes oplysning om, at de ved omlægningen kunne opnå en ydelsesbesparelse på ca. 500 kr. i kvartalet, uden at løbetiden ville blive forlænget, var afgørende for deres beslutning. Derfor bad de indklagedes medarbejder bekræfte, at lånets løbetid ikke var længere end pantebrevets restløbetid, inden gældsbrevet blev underskrevet. De kunne ikke huske restløbetiden på pantebrevet men stolede på medarbejderens svar. Efterfølgende konstaterede de, at boliglånets løbetid var ca. 6 terminer længere end restløbetiden på pantebrevet. Ved at acceptere indklagedes efterfølgende tilbud mister de de fordele, som de mente at have opnået ved omlægningen. På grund af bl.a. forskel i indfrielsesvilkårene kan pantebrevet og boliglånet ikke umiddelbart sammenlignes.
Indklagede har anført, at klagerne besluttede sig for omlægningen på grundlag af indfrielseskursen på 93 og indklagedes tilbud om en fast rente på 7,75% p.a. Det var ikke en afgørende forudsætning for klagerne, at løbetiden skulle forblive uændret. Klagerne burde have indset, at ændringen i rentesatsen på ¼ % ikke kunne medføre en reduktion i ydelsen på ca. 500 kr. pr. kvartal. Klagerne har ikke lidt et tab ved omlægningen.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at kreditoplysningerne i gældsbrevet vedrørende klagernes boliglån må antages at være korrekte, idet det heri angives, at lånet kan afvikles over 68 terminer ved en kvartalsvis ydelse på 4.219 kr.
Det kan ikke antages, at omlægningen var økonomisk ufordelagtig for klagerne, og indklagede har yderligere efterfølgende tilbudt omkostningsfrit at genetablere pantebrevet, hvorfor klagerne ikke har lidt noget tab. Det forhold, at klagerne på grund af indklagedes fejlagtige oplysninger om lånets løbetid i forhold til pantebrevets restløbetid, er blevet skuffet i deres forventninger til resultatet af låneomlægningen, kan ikke i sig selv begrunde, at de har krav på økonomisk kompensation, jf. herved Højesterets dom af 1. november 1995 (UfR 1996. 200). Ankenævnet finder endvidere ikke, at de oplysninger, som indklagedes medarbejder gav klagerne på mødet den 25. juni 1997 kan anses som en tilsikring af eller en garanti for, at lånet ville være endeligt afviklet efter betaling af 4.219 kr. pr. kvartal over 62 terminer.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.