Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning om investering af pensionsmidler, der i 2000 blev overført fra en kapitalforsikringsordning til et individuelt depot

Indledning

Denne sag vedrører, om Danske Banks rådgivning i forbindelse med klagerens investering af pensionsmidler i 2000 var ansvarspådragende og om et eventuelt krav er forældet.

Sagens omstændigheder

I 1997 havde klageren to kapitalpensioner med en samlet værdi på ca. 300.000 kr., som hun flyttede til Danske Bank.

Den 22. september 1997 overførte hun kapitalpensionerne til en kapitalforsikring hos Danske Pension (nu Danica Pension). Samme dag indgik hun en aftale med Danske Bank om oprettelse af en kapitalpension.

Banken har oplyst, at kontorenten på kapitalforsikringen i 1997 var 5,8 % og i 2000 var 4,5 %.

Det fremgår af aftale om pensionsordning af 23. maj 2000 mellem klageren og banken, at midlerne på kapitalforsikringen blev overført til kapitalpensionen i banken. Følgende fremgår af aftalen:

"Er der aftalt PuljeInvest, FlexInvest eller andre investeringsformer, henvises til separat aftale herom. Ellers gælder omstående regler for forrentning og værdipapirkøb.

…..

Forrentning og værdipapirkøb

Kontant forrentning:

Midler, der er placeret alene som kontant indestående, forrentes med højeste indlånsrente samt en særlig overrente. Begge satser er variable og fastsættes til enhver tid af banken.

Eget depot:

Anbringelse af midlerne kan ske i værdipapirer i overensstemmelse med de af myndighederne fastsatte bestemmelser. De indkøbte værdipapirer skal opbevares i aftalehavers pensionsdepot i Den Danske Bank…."

Kapitalpensionen var investeret i investeringsforeningsbeviser for i alt 86.292,82 kr. Midlerne fra kapitalforsikringen udgjorde 390.165,02 kr., der den 18. maj 2000 blev investeret i en række investeringsforeningsbeviser og obligationer.

Det fremgår af kontooversigt pr. 30. juni 2000, at midlerne i klagerens kapitalpension var placeret i et individuelt depot og var fordelt på følgende værdipapirer:

5,00 % Dansk Statslån St.Lån (INK) 2005 96.710 kr.
Danske Invest Dannebrog 48.358 kr.
Danske Invest International 36.006 kr.
Danske Invest Afdeling Euro Stocks 50 50.670 kr.
Danske Invest Danmark 60.638 kr.
Danske Invest Verden 40.998 kr.
Danske Invest Internet 51.023 kr.
Danske Invest Bioteknologi 28.778 kr.
Danske Invest Stockpicking 28.515 kr.
Danske Invest Vision 28.710 kr.

I alt 479.368 kr.

Efter år 2000 foretog klageren ikke indbetalinger på kapitalpensionen.

Banken har oplyst, at klageren henvendte sig til banken den 21. november 2001 og oplyste, at hun var utilfreds med investeringen og at hun ønskede at afhænde aktierne, når de var steget. Værdien af kapitalpensionen var da faldet til 415.284 kr.

Den 18. september 2003 var klageren til møde i banken angående negativt afkast på kapitalpensionen, der da havde en værdi på 384.027 kr.

På et møde den 27. maj 2005 blev depotsammensætningen aftalt ændret, således at obligationsbeholdningen blev omlagt til investeringsbeviser.

På et møde den 22. januar 2007 blev depotsammensætningen aftalt ændret, således at investeringsbeviser i en obligationsbaseret afdeling blev omlagt til investeringsbeviser i en anden obligationsbaseret afdeling.

Banken har oplyst, at klageren og banken den 13. august 2008 drøftede ophævelse af kapitalpensionen. Banken har noteret, at klageren var utilfreds med afkastet, men ikke ønskede at sælge med tab.

Den 10. oktober 2008 blev kapitalpensionen opgjort, da klageren fyldte 70 år. Pensionen havde da en værdi på 449.027 kr. Efter fradrag af 40 % afgift blev der udbetalt ca. 270.000 kr. til klageren.

På et ikke oplyst tidspunkt rettede klagerens datter henvendelse til Danske Bank og klagede over forløbet. Den 25. januar 2011 afviste banken klagen. Efterfølgende korrespondance mellem parterne førte ikke til enighed.

Parternes påstande

Den 23. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun havde en pensionsordning med et fint afkast og uden risiko for tab af det investerede beløb.

Banken rådede hende til at investere pengene anderledes, hvilket medførte, at hun mistede afkast og en stor del af det investerede beløb. Da hun forlod banken efter mødet, var hun af den opfattelse, at hun havde fået en puljeordning svarende til den, som hendes veninde havde, med et lidt større afkast.

Banken nævnte ikke ordet "aktie". Hun ville aldrig have gået med til at investere i aktier. Hun fortalte banken, at hun ikke havde forstand på investeringer.

Allerede to måneder efter den første investering og løbende derefter klagede hun til banken. Sagen kan derfor ikke være forældet.

Der var mange forsøg på at udbedre skaden, hvilket langt fra lykkedes trods flere nye gebyrer m.v. i forbindelse med omplacering af midlerne.

Det var midler hun skulle bruge til sin alderdom.

Danske Bank har anført, at der på intet tidspunkt har været en aftale mellem banken og klageren om placering af midlerne i en puljeordning.

Der ligger ikke materiale på klagerens sag, der tyder på, at der skulle være indgået en sådan aftale på noget tidspunkt i forløbet.

Klageren har løbende via kontoudskrifter, fondsnotaer, total- og årsoversigter samt møder været orienteret om, at hun anbragte sin kapitalpension i værdipapirer i et individuelt depot.

Klageren var også aktivt med til at omlægge sit kapitalpensionsdepot i 2005 og 2007.

Klageren har muligvis ikke taget højde for, at der er betalt 40 % i afgift af værdien af kapitalpensionen.

Det må lægges til grund, at bankens rådgivning i forbindelse med investeringen af klagerens pensionsmidler var fyldestgørende og tilstrækkelig.

Banken har derfor ikke handlet ansvarspådragende.

Klagerens eventuelle erstatningskrav er forældet i henhold til den 5-årige forældelsesfrist, der gjaldt efter den dagældende 1907-lov om forældelse af visse fordringer, da klageren modtog rådgivning om investering af pensionsmidlerne i maj 2000.

Klageren måtte i forbindelse med modtagelse af kontoudskrifter, fondsnotaer samt total- og årsoversigter i 2000 være klar over, at pensionsmidlerne ikke var placeret i en puljeordning.

Klageren skulle således senest primo 2006 have indbragt klagen.

Hvis forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor klageren solgte sine værdipapirer i kapitalpensionsdepotet den 10. oktober 2008, så er klagerens eventuelle erstatningskrav under alle omstændigheder forældet i henhold til den 3-årige forældelsesfrist, der gælder efter forældelseslovens § 3, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at klageren i hvert fald senest i forbindelse med, at Danske Bank i oktober 2008 opgjorde hendes kapitalpension og udbetalte nettoprovenuet til hende, måtte indse, at investeringerne i perioden 2000 – 2008 havde givet et negativt afkast.

Nærværende klage blev indgivet den 23. januar 2013.

Et eventuelt krav mod banken som følge af bankens investeringsrådgivning i den nævnte periode, kan derfor ikke gøres gældende, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Ankenævnet lægger til grund, at klagerens datter rettede henvendelse til banken omkring årsskiftet 2010/2011.

Ankenævnet finder, at klagerens henvendelse til banken efter udbetalingen ikke har afbrudt forældelsen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.