Afgørelse

Indsigelse mod krav i henhold til pantsætning af ejerpantebrev.

Indledning.

Denne sag vedrører indsigelser imod indklagedes krav i henhold til et ejerpantebrev.

Sagens omstændigheder.

I begyndelsen af 1989 købte A's bror B og dennes ægtefælle C en landbrugsejendom. B ejede 1/5 af ejendommen og C ejede 4/5. På ejendommen var der tinglyst et ejerpantebrev på 400.000 kr. med meddelelse til indklagede.

I foråret 1989 blev C's andel af ejendommen overdraget til A

Den 2. marts 1990, hvor både A og B havde bopæl på ejendommen, underskrev A som håndpantsætter et gældsbrev vedrørende et lån (konto nr. -100) på 420.000 kr. ydet af indklagedes Præstø afdeling til B. Af gældsbrevet fremgår, at der til sikkerhed for lånet var givet håndpant i bl.a. "effekter nævnt i håndpanterklæring(er) stillet af: [B] [A]". A's navn er tilføjet med maskinskrift. Provenuet af lånet, som udgjorde 418.340 kr., blev indsat på konto nr. -568, som var B's konto. Lånet skulle afvikles med en ydelse på 17.000 kr. hvert kvartal. Lånet forfaldt pr. den 1. marts 1995.

Efter det oplyste blev ejendommens jord i 1992 bortforpagtet til et anpartsselskab, som var ejet af B's mindreårige datter.

Ved skrivelse til B af 13. december 1995 opgjorde indklagede gælden til 382.793,99 kr. Under henvisning til et møde med B samme dato tilbød indklagede en udskydelse af afviklingen af gælden til "ultimo 1998, når første års høst af grantræer er i hus", idet der indtil da alene skulle betales påløbne renter af gælden. Indklagede forudsatte, at sikkerheden for lånet, herunder i ejerpantebrevet på 400.000 kr., fortsatte uændret.

Til afløsning af lånet underskrev B den 28. december 1995 en kreditkontrakt (konto nr. -434) med indklagede om et kreditmaksimum på 382.945,99 kr., som skulle henstå uden afvikling indtil den 15. december 1998. B underskrev endvidere en kreditkontrakt vedrørende konto -568, hvortil der var knyttet en kredit på 100.000 kr.

Ligeledes den 28. december 1995 underskrev A og B et pantsætningsdokument vedrørende pantsætning af ejerpantebrevet på 400.000 kr. til sikkerhed for opfyldelsen af, hvad B til enhver tid måtte blive indklagede skyldig i medfør af kassekredit -568, maksimum 100.000 kr., og kassekredit -434, maksimum 382.945,99 kr.

Ved kreditkontrakter underskrevet af B den 24. oktober 1997 overgik lånene -434 og -568 med et maksimum på henholdsvis 360.000 kr. og 100.000 kr. til et anpartsselskab som debitor.

Den 3. november 1997 underskrev A og B et pantsætningsdokument, hvorefter ejerpantebrevet på 400.000 kr. blev håndpantsat til indklagede til sikkerhed for opfyldelsen af, hvad anpartsselskabet måtte blive indklagede skyldig i medfør af kassekredit -434, maksimum 360.000 kr., kassekredit -568, maksimum 100.000 kr., og billån -218, maksimum 105.666 kr. B påtog sig endvidere selvskyldnerkaution for selskabets engagement.

Ved kreditkontrakter af 10. september 1998 blev kreditten på konto nr. -434 og -568 forlænget til den 15. december 1999. Kreditten på -568 blev endvidere forhøjet med 50.000 kr. til 150.000 kr.

Den 25. september 1998 underskrev A og B et nyt dokument vedrørende pantsætning af ejerpantebrevet på 400.000 kr. til sikkerhed for kreditterne på henholdsvis 360.000 kr. og 150.000 kr. og billånet, som nu var nedbragt til 89.35,23 kr. B underskrev endvidere et nyt kautionsdokument.

I maj 1999 døde B.

I 2000 blev anpartsselskabet tvangsopløst som insolvent.

Indklagede opsagde engagementet og gjorde ved skrivelse til A af 2. november 2000 pantesikkerheden i ejerpantebrevet gældende. Af skrivelsen fremgår, at det engagement, som ejerpantebrevet var håndpantsat til sikkerhed for, kunne opgøres til 529.259,27 kr.

A gjorde via sin advokat indsigelse imod forpligtelsen.

Ejendommen blev solgt, og A betalte i forbindelse hermed den 26. september 2001 med forbehold 441.117,72 kr. til indklagede, som herefter kvitterede ejerpantebrevet til aflysning.

Den 11. juli 2003 indbragte A sagen for Ankenævnet.

A, der var født i 1928, døde den 2. september 2003. Klageren, der i henhold til skifteretsattest om boudlæg af 8. oktober 2003 fik udlagt boet, indtrådte i klagesagen.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 441.117,72 kr. med tillæg af renter fra den 27. september 2001.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det var A's opfattelse, at lånet på 420.000 kr. blev optaget til finansiering af istandsættelse af ejendommen. Da låneprovenuet blev overført til B's kassekredit, må det imidlertid antages, at lånet blev anvendt til inddækning af B's gæld.

A blev ikke vejledt om konsekvenserne af sikkerhedsstillelsen og risikoen herved.

De under sagen fremlagte dokumenter blev underskrevet på A's bopæl efter anvisning fra B.

A blev først i forbindelse med B's død i maj 1999 bekendt med, at B havde en dårlig økonomi. Det viste sig, at B i 1988 og 1989 var gået konkurs med to selskaber med en gæld på ca. 6 mio. kr. I 1992 havde B og C forgæves søgt gældssanering. Ved sin død havde B en gæld på ca. 7 mio. kr. Indklagede, der havde et indgående kendskab til B's økonomi, burde have rådgivet A om risikoen på engagementet.

A var ikke klar over, at engagementet ikke blev afviklet, og at det blev overtaget af anpartsselskabet, som hun ikke havde noget at gøre med.

Indklagede har groft tilsidesat sin oplysningspligt over for A om risikoen og betydningen af pantsætningen, ligesom indklagede groft har tilsidesat sin oplysningspligt ved de foretagne ændringer i låneforholdet i form af debitor på lånet, afdragstid m.m. Indklagede har med sin handlemåde tilgodeset sin egen interesse med hensyn til at sikre engagementet og har tilsidesat alle etiske regler i forholdet til A.

Indklagede har anført, at ejerpantebrevet allerede var håndpantsat til sikkerhed for B's engagement, før A overtog andelen af ejendommen og indtrådte i ejerpantebrevet. Man har på intet tidspunkt tilkendegivet at ville udlevere den stillede sikkerhed.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om, hvorledes det oprindelige låneprovenu blev anvendt.

A har gang på gang vedstået håndpantsætningen.

Ved debitorskiftet i 1997 skete der ikke en reel ændring af klagerens hæftelse.

Engagementet blev først misligholdt i forbindelse med opsigelsen i 2000.

A har på intet tidspunkt givet udtryk for ikke at have forstået rækkevidden af at være indtrådt i ejerpantebrevet og dets fortsatte håndpantsætning.

Medarbejderne i afdelingen har haft et klart indtryk af A som en åndsfrisk dame med fuld forståelse af egne handlinger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved erhvervelsen i 1989 af andelen på 4/5 af ejendommen måtte A som medejer af denne respektere det tidligere tinglyste ejerpantebrev på 400.000 kr., som var pantsat til indklagede til sikkerhed for B's gæld, og der påhvilede ikke i denne forbindelse indklagede nogen oplysningsforpligtelse over for A. Ved sin underskrift på lånedokumentet af 2. marts 1990 vedrørende lånet på 420.000 kr. til B bekræftede A som medhåndpantsætter, at ejerpantebrevet var pantsat til sikkerhed for lånet, og det kan på den anførte baggrund ikke tillægges betydning, at låneprovenuet muligvis helt eller delvis blev afskrevet på B's allerede eksisterende gæld. Den 28. december 1995 underskrev A en ny erklæring om pantsætning af ejerpantebrevet til sikkerhed for B's gæld. Den 3. november 1997 underskrev A en erklæring om, at ejerpantebrevet blev pantsat til sikkerhed for anpartsselskabets gæld, hvilket blev gentaget ved pantsætningserklæringen af 25. september 1998. A kunne derfor ikke være ubekendt med debitorskiftet, som i øvrigt ikke kan antages at have medført nogen reel ændring af hæftelsen.

Herefter, og da der heller ikke i øvrigt er godtgjort omstændigheder, som kan føre til, at håndpantsætningen af ejerpantebrevet var uforbindende for A, tages klagen ikke til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.