Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilbagekaldt, udsteders hæftelse overfor erhververen.

Sagsnummer: 101/1988
Dato: 22-12-1988
Ankenævn: Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Per Overbeck, Lars Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Check - tilbagekaldelse
Ledetekst: Tilbagekaldt, udsteders hæftelse overfor erhververen.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I september 1986 erhvervede klageren en andelsbolig til en af andelsboligforeningen fastsat pris. I forbindelse hermed meddelte sælgeren af andelsboligen klageren, at han for at afhænde andelsboligen ønskede yderligere 14.707 kr. Den 23. september 1986 udstedte klageren herefter til sælgeren en check på dette beløb.

Samme dag kontramanderede klageren checken ved telefonisk henvendelse til indklagede, som hun bekræftede samme dags aften.

Den 24. september 1986 henvendte checkmodtageren sig i Den Danske Bank Nordhavn afdeling med henblik på at få udbetalt checkens pålydende. Inden Den Danske Bank indløste checken, forspurgte man telefonisk indklagede, om der var dækning for beløbet på klagerens konto, hvilket indklagede bekræftede. Indklagede oplyste ikke, at checken var kontramanderet, da man ved en generel dækningsforespørgsel som den foretagne alene fremkalder et skærmbillede visende kontoens saldo m.m., men ikke oplysning om eventuel kontramandering af checks. Da indklagede modtog checken til honorering, afviste man den under henvisning til den skete kontramandering. Herefter henvendte Den Danske Bank sig direkte til klageren og gjorde honoreringskravet gældende, hvorefter klageren betalte beløbet til den Danske Bank.

Klageren sagsøgte herefter sælgeren af andelsboligen ved Københavns Byret med påstand om betaling af 14.707 kr., som udgjorde ulovlig ekstrapris. Den 2. juli 1986 afsagdes dom efter sagsøgerens påstand. Det har ikke været muligt for klageren at inddrive beløbet.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte det tab, klageren har lidt ved at måtte indløse checken. Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede, da Den Danske Bank rettede dækningsforspørgsel, burde have oplyst, at checken var kontramanderet, samt at det må påhvile et pengeinstitut at udforme sine EDB-programmer således, at det ved en eventuel dækningsforespørgsel bliver opmærksom på, at checken er kontramanderet.

Når indklagede således ikke har udformet sit EDB-program hensigtsmæssigt, og man derved påfører kunden et tab, følger det af almindelige erstatningsprincipper, at indklagede er erstatningspligtig.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand anført, at en check er en fuldmagt udstedt til det kontoførende pengeinstitut, og at en kontramandering blot er fuldmagtsgiverens tilbagekaldelse af den udstedte fuldmagt med den virkning, at det kontoførende pengeinstitut ikke må honorere checken. Den honoreringspligt, udstederen har i forhold til checkerhverver, ændres ikke af en eventuel kontramandering. Der er endvidere ikke pligt for en checkerhverver til at undersøge, om der foreligger indsigelser i forholdet mellem checkudsteder og cehckmodtager.

Indklagedes EDB-opbygning er identisk med godt 20 andre pengeinstitutters, og Den Danske Bank kunne lige så vel have indløst checken uden at have rettet henvendelse til indklagede, hvorfor det ikke kan have betydning for indklagedes ansvar, at man intet oplyste om kontramanderingen.

Klageren kunne have opnået den ønskede virkning, såfremt hun sammen med kontramanderingen havde påført checken ordene "ikke til ordre".

Ankenævnets bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at en kontramandering af en check, som af indklagede anført, alene er checkudstederens tilbagekaldelse af trassatbankens (her indklagedes) fuldmagt til at debitere kontoen for checkens beløb. Efter indholdet af klagerens advokats skrivelse af 13. juni 1988 til Den Danske Bankforening må det lægges til grund, at Den Danske Bank ved den stillede dækningsforespørgsel ikke har spurgt specifikt på den omhandlede check, men alene har forespurgt, om der på kontoen var dækning for et givet beløb.

I hvert fald under disse omstændigheder findes klageren, der havde udstedt den omhandlede check uden et sådant forbehold, som er nævnet i checklovens § 14, stk. 2, afskåret fra at rette krav imod indklagede i anledning af, at hun som følge af checklovens regler har måtte betale checkbeløbet til Den Danske Bank som checkerhverver.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.