Gebyr.
| Sagsnummer: | 94/1989 |
| Dato: | 10-07-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Mogens Hvelplund, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Gebyr - ændring af lån
|
| Ledetekst: | Gebyr. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I marts 1986 optog klageren hos indklagede et lån på 40.000 kr., hvoraf 22.000 kr. udgjorde en forhøjelse, mens 18.000 kr. blev overtaget fra et andet pengeinstitut. Lånet skulle tilbagebetales med en månedlig ydelse på 800 kr., hvilket ifølge gældsbrevet ville medføre, at lånet var afviklet i løbet af ca. 9 år. Der blev ved stiftelsen beregnet provision med 1% af forhøjelsen eller 220 kr.
Den 26. juni 1987 blev lånet forhøjet med 10.000 kr. Den månedlige ydelse skulle fortsat udgøre 800 kr., men det anførtes i gældsbrevet, at aftale om videre afvikling skulle træffes den 1. januar 1989. Der blev ved forhøjelsen beregnet stiftelsesprovision på 200 kr. svarende til 2% af forhøjelsen.
Under henvisning til gældsbrevets bestemmelse om aftale om videre afvikling af engagementet underskrev klageren den 27. december 1988 et fornyet gældsbrev vedrørende engagementet, der nu var på 39.582 kr. Der blev ikke foretaget ændringer i den månedlige ydelse. Indklagede beregnede stiftelsesprovision med 350 kr. og et ekspeditionsgebyr på samme beløb.
Ved skrivelse af 20. januar 1989 rettede klageren henvendelse til indklagedes bestyrelse i anledning af det samlede gebyr på 700 kr., som indklagede havde opkrævet i forbindelse med klagerens underskrift på gældsbrevet den 27. december 1988. Klageren gjorde gældende, at gebyret reelt var opkrævet på et i forvejen bestående låneforhold. Der var ikke tale om ydelse af nyt lån og ikke om ændringer i afviklings- eller andre vilkår vedrørende det bestående lån.
Ved skrivelse af 20. februar 1989 til klageren oplyste indklagede, at det i gældsbrevet af 26. juni 1987 indeholdte vilkår om, at aftale om videre afvikling skulle træffes den 1. januar 1989, skulle opfattes således, at restgælden var forfalden til betaling pr. denne dato, og at indklagede derfor var berettiget til sædvanlig stiftelsesprovision i forbindelse med klagerens underskrivelse af gældsbrevet den 27. december 1988. Indklagede redegjorde videre for de faktisk opkrævede gebyrer og for, at størrelsen af de gebyrer, som man efter sine almindelige gebyrregler kunne have beregnet, oversteg de faktiske opkrævede.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at kreditere hende det i forbindelse med hendes underskrift af gældsbrevet af 27. december 1988 debiterede gebyr på i alt 700 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren henvist til det tidligere over for indklagede fremførte.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at man i forbindelse med etablering af lånet i 1986 på grund af længden af den aftale afviklingsperiode efter sine sædvanlige gebyrregler havde været berettiget til et gebyr på 2,5% af lånet eller 1000 kr. I forbindelse med forhøjelsen af lånet i juni 1987 blev der i overenstemmelse med indklagedes almindelige gebyrregler beregnet provision af forhøjelsen med 2% svarende til satsen for lån med løbetid på 1 1/2 år, idet forholdet reelt måtte betregtes således, at lånet forfaldt til indfrielse 1. januar 1989. I forbindelse med klagerens underskrivelse af gældsbrevet den 27. december 1988 var indklagede på grund af afviklingsperiodens længde principielt berettiget til at beregne sig provision med 2,5%, men nedsatte efter omstændighederne dette beløb til 350 kr. Ved sin underskrift på gældsbrevet accepterede klageren at blive debiteret de anførte gebyrer.
Ankenævnets bemærkninger:
Af indklagedes folder om gebyrer fremgår ud over gebyrsatsernefor oprettelse af lån bl.a., at der beregnes et "Fast ekspeditionsgebyr ved oprettelse/ændring af lån og kreditter" på 350 kr., og at der for opgaver, som ikke er særskilt omtalt i folderen, kan opkræves timebetaling med 300 kr. pr. time.
Det i gældsbrevet af 26. juni 1987 indeholdte vilkår, hvorefter aftale om videre afvikling skulle træffes den 1. januar 1989, findes ikke at indebære, at indklagede kan betragte lånet som forfaldent pr. denne dato med den virkning, at indrømmelse af fortsat afdragsvis betaling af lånet kan sidestilles med bevilling af et nyt lån, som udløser stiftelsesprovision, og indklagede har som følge heraf været uberettiget til at debitere klageren en sådan.
Udfaldet af drøftelserne med klageren om den fortsatte afvikling af lånet blev, at den hidtidige afdragsordning med betaling af en månedlig ydelse på 800 kr. blev fortsat uændret, og indklagede findes herefter tillige at have været uberettiget til at opkræve det yderligere gebyr på 350 kr., der som det må antages er opkrævet som et "Fast ekspeditionsgebyr ved oprettelse/ændring ...". Indklagede ville derimod være berettiget til at opkrævet et gebyr, afpasset efter arten og omfanget af det udførte arbejde, der førte til, at den tidligere indgåede afviklingsaftale kunne forlænges. Som sagen forligger, har Ankenævnet ikke grundlag for at udtale sig om størrelsen af et på dette grundlag fastsat gebyr. Klageren, der indenfor en rimelig tid reklamerede over de debiterede gebyrer, findes ikke ved sin underskrift på gældsbrevet den 27. december 1988 bindende at have godkendt disse.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger med valør 27. december 1988 kreditere klageren det i forbindelse med hendes underskrift af det denne dag oprettede gældsbrev debiterede gebyr på 700 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.