Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Berettigelsen af pengeinstituttets regreskrav mod klageren, som havde fået udbetalt sin myndige søns børneopsparing.

Sagsnummer: 393/1997
Dato: 06-03-1998
Ankenævn: Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Børneopsparingskonto - regreskrav
Ledetekst: Berettigelsen af pengeinstituttets regreskrav mod klageren, som havde fået udbetalt sin myndige søns børneopsparing.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

For hvert af klagerens 3 børn A, B og C født i henholdsvis 1968, 1972 og 1973 oprettede klagerens daværende ægtefælle en børneopsparingskonto i den daværende Privatbanken. Bindingsperioden må efter det oplyste antages at have været indtil børnenes fyldte 14. år.

Efter skilsmisse, hvor klageren blev tillagt forældremyndigheden over børnene, gav ægtefællen ifølge en erklæring fra 1982 klageren "ret til at råde over" børneopsparingskontiene.

I 1984 overførte klageren B's og C's børneopsparingskonti til indklagede. A's børneopsparing var efter det oplyste blevet udbetalt ved dennes konfirmation.

Bindingsperioden på B's og C's konto blev forlænget til henholdsvis 1993 og 1994. Opsparingen på B's konto blev udbetalt til klageren ved kontoens udløb i 1993. Ifølge klageren gjaldt det samme opsparingen på C's konto i 1994. For så vidt angår B's konto er det oplyst, at denne blev udbetalt den 11. januar 1993 med 23.257,96 kr.

I juni 1997 rettede B henvendelse til indklagede med anmodning om udbetaling af børneopsparingen. Indklagede efterkom B's anmodning og udbetalte 25.709,85 kr., svarende til det i 1993 opgjorte beløb med tillæg af renter. Samtidig rettede indklagede henvendelse til klageren med krav om tilbagebetaling.

Den 4. november 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde sit krav om tilbagebetaling af børneopsparingen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at kontiene blev oprettet med henblik på børnenes konfirmation. Indklagede anbefalede, at kontiene blev opretholdt og tilbød et lån til finansiering af konfirmation, hvilket hun afslog. Midlerne til B's konfirmation fremskaffede hun ved at påtage sig overarbejde frem for at hæve børneopsparingen. Hun indvilgede i at forlænge bindingsperioden under den klare forudsætning, at opsparingerne ikke blev udbetalt til børnene, men til hende, hvilket blev tilkendegivet over for indklagede. A's opsparing var blevet udbetalt til dækning af omkostningerne ved A's konfirmation, og hun ønskede ikke at gøre forskel på sine tre børn. B og C har ved afholdelsen af deres konfirmation fået deres retmæssige opsparing på lige fod med A, og hun er uforstående over for, at indklagede uden at have rådført sig med hende udbetalte opsparingen på ny til B.

Indklagede har anført, at drøftelserne i forbindelse med forlængelsen af bindingsperioden ikke erindres af indklagedes medarbejdere. Indeståendet på en børneopsparingskonto tilhører barnet, og det må anses for usandsynligt, at indklagedes medarbejdere skulle have udtalt sig i direkte modstrid hermed. B var myndig på tidspunktet for bindingsperiodens udløb, og klageren var derfor ikke berettiget til at hæve opsparingen på B's vegne. Klageren, der således uretmæssigt har fået indeståendet udbetalt, er forpligtet til at tilbagebetale beløbet til indklagede.

Ankenævnets bemærkninger:

Indeståendet på en børneopsparing tilhører kontohaveren (barnet), og klageren var derfor uberettiget til uden B's samtykke at hæve indeståendet på B's børneopsparingskonto ved bindingsperiodens udløb i 1993, hvor B var myndig. Indklagede, der ikke var frigjort ved udbetalingen til klageren, var derfor forpligtet til at erstatte B det hævede beløb med tillæg af renter. Det følger af almindelige retsprincipper, at klageren må tilbagebetale den berigelse, hun har opnået ved den uretmæssige hævning af kontoens indestående i 1993, d.v.s. 23.257,96 kr. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor

Klagen tages ikke til følge.