Afgørelse

Indsigelse om manglende rådgivning om konsekvenserne af indgåelse af en stop loss aftale i 2011 og lukning af valutaterminsforretninger. Spørgsmål om forældelse.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om manglende rådgivning om konsekvenserne af indgåelse af en stop loss aftale i 2011 og bankens lukning af to valutaterminsforretninger samt spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

Klageren, der drev en personlig ejet virksomhed som el-installatør, var kunde i vestjyskBANK.

Klageren har oplyst, at han i 2007 blev kontaktet af en medarbejder i banken vedrørende et produkt, der hed AGP (Aktiv Gældspleje). Han deltog i et møde i bankens hovedsæde i Lemvig om AGP, hvor banken gennemgik produktet og viste grafer med mere om afkastet gennem årene.

Banken har oplyst, at AGP var et produkt, som banken udbød fra 2004 til 2011. Der var tale om, at kunden havde sin finansiering i danske kroner (DKK), enten som et banklån eller et realkreditlån. På daværende tidspunkt var der en lavere rente i Schweiz, som kunden kunne få glæde af ved at skaffe sig et passiv i schweizerfranc (CHF) ved hjælp af derivater (valutaterminsforretninger eller valutaoptioner), hvor man solgte CHF mod DKK. I AGP blev det aftalt, hvor stor en del af kundens gæld, der skulle medtages i AGP, og banken handlede herefter ifølge fuldmagt fra kunden derivater, der svarede til det aftalte beløb.

Den 14. november 2007 indgik klageren en aftale om AGP med banken og underskrev i den forbindelse en ”Rammeaftale for handel med finansielle instrumenter” og et ”Tillæg til rammeaftale for handel med finansielle instrumenter (Valutaoptionsforretninger)” om et rammebeløb på 4 mio. kr.

Banken har fremlagt rapporteringer for året 2008 og 2009 for AGP sendt til klageren. Af rapporteringen for 2008 fremgik, at det samlede resultat for 2008 udgjorde ÷ 210.778,50 kr., og at klageren pr. 31. december 2008 havde tre åbne valutaterminsforretninger i CHF, der havde en markedsværdi på ÷ 233.877 kr. Af rapporteringen for 2009 fremgik, at det samlede resultat for 2009 udgjorde 21.919 kr., og at klageren pr. 31. december 2009 havde tre åbne valutaterminsforretninger i CHF, der havde en markedsværdi på ÷ 211.958 kr.

I januar 2011 udtrådte klageren af AGP og rammeaftalen blev ændret til en ”individuel spekulativ aftale”, der alene var gældende for en ramme på 2.050.000 kr. Aftalen blev indgået af klageren på vegne af hans personlige virksomhed. Det fremgik af ”Tillæg til rammeaftale om handel med finansielle instrumenter”, at der var tilbageværende terminsforretninger for i alt 435.000 CHF. Når de indgåede forretninger helt eller delvist blev lukket og indfriet, skulle rammen nedskrives tilsvarende.

Af side 3 af en investeringsprofilaftale af 8. marts 2011, som klageren har fremlagt, fremgik blandt andet, at klageren ikke ønskede rådgivning, men selv ville foretage sine investeringer.

På et møde i banken den 15. juli 2011 blev der indgået en stop loss aftale mellem klageren og banken vedrørende klagerens to tilbageværende valutaterminsforretninger i CHF. Der blev aftalt stop loss på en top kurs på 680.

Den 3. august 2011 ramte kursen på CHF 680 og stop loss aftalen trådte i kraft. Dette resulterede i, at klageren betalte 457.380,75 kr. vedrørende den ene valutaterminsforretning, der blev afregnet i august 2011 og 474.193,50 kr. vedrørende den anden valutaterminsforretning, der blev afregnet i oktober 2011.

Klageren har oplyst, at han foranlediget af en TV-udsendelse i slutningen af 2013 rejste krav over for banken i februar 2014 om tilbagebetaling af tabet ved lukningen af valutaterminsforretningerne i 2011. Banken afviste at være erstatningsansvarlig for klagerens tab.

Parternes påstande

Den 24. november 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at vestjyskBANK skal betale 356.004 kr. samt renter heraf på 7,5 % p.a.

vestjyskBANK har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han i januar 2011 udtrådte af AGP aftalen. Det blev i den forbindelse aftalt, at han selv skulle overtage styringen af al videre handel, og at han fremover selv skulle foretage sine egne investeringer.

Banken har handlet erstatningspådragende, idet han på trods af denne aftale alligevel blev indkaldt til et møde i banken den 15. juli 2011, hvor han fik at vide, at der skulle indgås en stop loss aftale. Han fik ingen vejledning om konsekvenserne, men fik bare at vide, at han skulle skrive under.

Hvis han i stedet havde ventet få måneder, var kursen på CHF kommet under kurs 600 igen.

Kravet er ikke forældet, idet han indgik stop loss aftalen med banken i juli 2011, og han rejste kravet over for banken den 13. februar 2014.

vestjyskBANK har anført, at klageren forinden indgåelsen af aftalen om AGP i 2007 modtog fyldestgørende rådgivning om risikoen herved. I øvrigt må et eventuelt krav vedrørende indgåelsen af AGP i 2007 på nuværende tidspunkt anses for forældet, hvilket klageren også selv anfører.

Allerede da klageren modtog rapporteringen for 2008, burde han have indset, at han kunne risikere at lide et tab på den indgåede aftale. Forældelsesfristen løber senest fra den 11. januar 2011, hvor klageren udtrådte af AGP ved tillægget til rammeaftale.

Indsættelse af stop loss på en top kurs på 680 blev aftalt med klageren.

Banken har ikke handlet erstatningspådragende og er derfor ikke erstatningsansvarlig over for klageren.

Klagerens eventuelle krav er bortfaldet som følge af passivitet, og er under alle omstændigheder forældet, jf. forældelseslovens § 3.

Idet stop loss aftalen blev indgået den 15. juli 2011, er et eventuelt krav i forbindelse med denne også forældet.

Ankenævnets bemærkninger

Den 14. november 2007 indgik klageren en aftale om AGP (Aktiv Gældspleje) med vestjyskBANK og underskrev i den forbindelse en ”Rammeaftale for handel med finansielle instrumenter” og et tillæg hertil om et rammebeløb på 4 mio. kr.

I januar 2011 udtrådte klageren af AGP og rammeaftalen blev ændret til en ”individuel spekulativ aftale” med en ramme på 2.050.000 kr.

På et møde i banken den 15. juli 2011 blev der indgået en stop loss aftale mellem klageren og banken vedrørende klagerens to tilbageværende valutaterminsforretninger i CHF. Der blev aftalt stop loss på en top kurs på 680.

Den 3. august 2011 ramte kursen på CHF 680 og stop loss aftalen trådte i kraft, hvilket resulterede i, at valutaterminsforretningerne blev afregnet med et tab for klageren.

Ankenævnet finder, at klageren var bundet af stop loss aftalen, og at banken derfor var berettiget til at afregne valutaterminsforretningerne i overensstemmelse hermed.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren var ubekendt med kravet, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet.

Ankenævnet finder, at klageren i hvert fald i august 2011, hvor stop loss aftalen trådte i kraft og den ene valutaterminsforretning blev afregnet med et tab for klageren, havde tilstrækkeligt kendskab til konsekvenserne af bankens rådgivning til at rejse et eventuelt erstatningskrav. Klagerens eventuelle erstatningskrav vedrørende rådgivning i forbindelse med indgåelsen af aftalen om AGP og i forbindelse med indgåelsen af stop loss aftalen var derfor forældet den 24. november 2014, hvor sagen blev indbragt for Ankenævnet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.