Afgørelse

Indsigelse mod modregning i dagpenge og mod ophævelse kapitalpension i utide.

Medhold klager

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod modregning i dagpengeydelser og mod ophævelse af kapitalpension i utide.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1956, var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en erhvervskassekredit med et kreditmaksimum på 500.000 kr., et prioritetslån på 500.000 kr. med pant i hans ejendom, en kapitalpension og en privat indlånskonto.

Den 9. december 2012 solgte klageren sin forretning for en købesum på 500.000 kr., der blev deponeret af køber. Klageren solgte endvidere forretningens varelager for ca. 550.000 kr., der skulle betales i fire rater fra den 1. april 2013 til den 1. oktober 2013.

Den 17. januar 2013 var klageren til møde i banken, hvor salget af forretningen blev drøftet. Klageren skulle i forbindelse med handlen afregne ca. 460.000 kr. til leverandører og kunder m.v., således at det resterende provenu af den deponerede købesum ville udgøre ca. 40.000 kr. Erhvervskassekreditten var på det tidspunkt trukket med ca. 497.000 kr.

I sagen er fremlagt en udskrift af ”produktoverblik” vedrørende kapitalpensionen med en håndskreven påtegning dateret den 17. januar 2013 med teksten ”Opgøres i utide, afgift ca. 50 %”, som er underskrevet af klageren.

I e-mail af 23. januar 2013 sendte banken en ”opfølgning og bekræftelse på de aftaler vi indgik” på mødet den 17. januar 2013 med en oversigt over økonomien i forbindelse med salget. Af oversigten fremgik, at kassekreditten skulle nedbringes med blandt andet indestående på depot og depotafkastkonto samt ”Opg. kapitalpension i utide ca. 209.000,00 kroner”.

Den 23. januar 2013 blev restprovenuet af den deponerede købesum frigivet og anvendt til nedbringelse af kassekreditten. Den 11. februar 2013 blev kapitalpensionen udbetalt med 208.573,28 kr., der ligeledes blev anvendt til nedbringelse af kassekreditten, der derefter var trukket med 90.604,67 kr.

De aftalte afdrag på varelageret blev ikke betalt af køber.

Fra april 2013 modtog klageren dagpengeydelser, der indgik på hans indlånskonto ultimo måneden med ca. 11.200 kr. Ultimo juni indgik dog 13.900 kr. Fra maj 2013 modregnede banken løbende i klagerens dagpengeydelser ved overførsel til erhvervskassekreditten til nedbringelse af denne. Af fremlagte kontoudskrifter vedrørende indlånskontoen for perioden fra april 2013 til primo juli 2013 og fra primo august til primo september 2013 fremgår, at saldoen på indlånskontoen efter overførslerne til kassekreditten den 27. maj, den 26. juni og den 28. august 2013 udgjorde henholdsvis 589,30 kr., 39,89 kr. og 0,79 kr. Af kontoudskrift vedrørende kassekreditten fremgår endvidere, at der i oktober og november 2013 blev overført yderligere beløb fra indlånskontoen.

I e-mail af 10. juli 2013 til banken anførte klageren, at banken havde trukket dagpenge fra hans indlånskonto uden aftale med ham, at hans telefon var blevet lukket, og at hans konto var blevet spærret. Klageren spurgte om banken var berettiget til dette.

På et møde den 22. juli 2013 drøftede banken og klageren afvikling af kassekreditten, der da var trukket med ca. 62.500 kr., og den manglende betaling for varelageret. Banken har anført, at klageren var indforstået med, at kreditten de seneste måneder var blevet nedbragt med dagpengeydelserne. Klageren har bestridt dette. Banken har oplyst, at klageren den 22. juli 2013 havde udestående regninger på ca. 92.000 kr. Banken har endvidere oplyst, at klageren meddelte, at han ville sælge sin ejendom for en forventet salgspris på minimum 2 mio. kr., hvilket efter det oplyste indebar, at hele klagerens gæld til banken kunne indfries.

I e-mail af 5. september 2013 til banken anmodede klageren om et kortfristet lån til betaling af termin og forsikringer m.v.

Ved brev af 3. marts 2014 meddelte banken, at bankens prioritetslån var overgivet til inkasso. Ved brev af 17. marts 2014 meddelte banken, at kassekreditten var opsagt. Banken anmodede samtidig klageren om at underskrive et frivilligt forlig på 32.745,54 kr. vedrørende kassekreditten.

Den 7. april 2014 meddelte banken, at sagen mod klageren var stillet i bero til den 1. august 2014. Den 13. april 2014 anførte banken, at det på mødet med klageren i juli 2013 blev aftalt, at kassekreditten skulle nedbringes med klagerens dagpengeydelser.

Banken har oplyst, at banken i maj 2014 blev bekendt med, at klagerens ejendom var solgt.

Parternes påstande

Den 28. april 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre de i dagpengeydelserne modregnede beløb samt betale erstatning for tabet ved ophævelse af kapitalpensionen i utide.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at der ville opstå et underskud i forbindelse med salget, indtil betaling for varelageret indgik. Banken krævede, at kassekreditten skulle nedbringes, inden betalingerne for varelageret var indgået. Han accepterede, at banken brugte indeståendet fra hans depot og depotafkastkonto til inddækning af dette underskud, da depotet stod som sikkerhed for kassekreditten.

Han traf ikke selv beslutning om ophævelse af kapitalpensionen i utide, men blev tvunget til dette af banken. Ophævelsen medførte, at han skulle betale en højere afgift.

Da betaling for varelageret ikke indgik som aftalt med køber, begyndte banken uden varsel at tilbageholde hans dagpenge. Han har på intet tidspunkt accepteret dette. Han ville hæve på sit dankort og opdagede da, kontoen var spærret. Banken svarede, at han skyldte banken penge, og at banken derfor tog alle beløb, der indgik på kontoen. Banken inddrog endvidere hans dankort.

Modregningen var uberettiget. Han havde intet at leve for og havde ikke midler til at betale terminsydelser. Han undgik kun tvangsaktion med sit realkreditinstituts hjælp. Han havde krav på et rådighedsbeløb.

Danske Bank har blandt andet anført, at det var afgørende for klageren, at hans virksomhed blev endeligt afviklet. Klageren ønskede selv at afvikle kassekreditten og at blive boende i sit hus. På den baggrund blev det aftalt, at kreditten skulle nedbringes med indestående på depot og depotafkastkonto, frigivet deponering og kapitalpensionen, som skulle ophæves før udløb.

Klageren traf selv beslutning om at ophæve sin kapitalpension på et fuldt oplyst grundlag og uden pression fra banken. Banken oplyste klageren om, at der var tale om kreditorbeskyttede midler og om de afgiftsmæssige konsekvenser ved en ophævelse. Klageren skrev under på, at kapitalpensionen skulle opgøres før udløb, og at afgiften udgjorde 50 %.

Banken og klageren aftalte, at afdragene på varelageret og dagpengeydelserne skulle bruges til at nedbringe kassekreditten, så den kunne blive endeligt afviklet. Med de forventede afdrag på varelageret ville der være tilstrækkelige midler til også at dække klagerens sædvanlige leveomkostninger. Banken har således ikke foretaget uberettiget modregning.

Klageren valgte at gennemføre salget uden advokatbistand. Banken har i hele forløbet søgt at bistå klageren med salget af forretningen og afviklingen af gælden. Klageren ville ikke underskrive et frivilligt forlig og sende dokumentation for, at hans hus var sat til salg/solgt. Det må antages, at der er friværdi i huset, således at hele gælden til banken kan inddækkes.

Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren havde en erhvervskassekredit, en kapitalpension og en privat indlånskonto i Danske Bank.

Den 17. januar 2013 underskrev klageren en påtegning på en udskrift ”produktoverblik” vedrørende hans kapitalpension med teksten ”Opgøres i utide, afgift ca. 50 %”. Det må efter indholdet af påtegningen lægges til grund, at klageren var eller burde være klar over de afgiftsmæssige konsekvenser af at ophæve kapitalpensionen i utide. Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken på utilbørlig måde pressede klageren til at ophæve kapitalpensionen i utide.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen vedrørende ophævelse af kapitalpensionen.

Ankenævnet finder ikke, at banken har dokumenteret, at der forelå en aftale med klageren om, at banken løbende kunne overføre beløb fra indlånskontoen til nedbringelse af klagerens kassekredit i en situation, hvor der alene indgik dagpengeydelser. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, i hvilket omfang en sådan aftale kunne indgås med virkning for ikke udbetalte dagpengeydelser.

Ankenævnet lægger derfor til grund, at bankens tilgodehavende er søgt inddækket ved modregning.

Ankenævnet finder ikke, at banken var berettiget til at foretage modregning, da banken ikke efter det foreliggende har dokumenteret, at klagerens kassekredit var misligholdt på modregningstidspunkterne.

Dertil kommer, at det af de fremlagte kontoudskrifter vedrørende indlånskontoen fremgår, at saldoen på kontoen efter overførslerne til kassekreditten den 27. maj, den 26. juni og 28. august 2013 udgjorde henholdsvis 589,30 kr., 39,89 kr. og 0,79 kr.

Da det må lægges til grund, at klageren ikke havde andre midler til dækning af sine leveomkostninger, har banken derfor heller ikke overholdt sin forpligtelse til at sikre sig, at der efter modregningen var tilstrækkelige midler til dækning af nødvendige leveomkostninger for klageren, jf. retsplejelovens § 509.

Allerede som følge af, at modregningsbetingelserne ikke var opfyldt, skal banken derfor tilbageføre de i dagpengeydelserne modregnede beløb til klagerens indlånskonto med valør på modregningstidspunkterne.

Ankenævnets afgørelse

Danske Bank skal inden 30 dage tilbageføre de modregnede beløb som ovenfor anført.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.