Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tvist om rådgivning vedrørende kurssikring.

Sagsnummer: 577/1994
Dato: 27-04-1995
Ankenævn: Niels Waage, Ole Just, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl
Klageemne: Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - kurssikring
Ledetekst: Tvist om rådgivning vedrørende kurssikring.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved slutseddel af 25. januar 1994 solgte klagerne deres faste ejendom. Af købesummen på 780.000 kr. skulle 604.000 kr. berigtiges ved optagelse af et ejerskiftelån i Realkredit Danmark som kontantlån. Slutsedlen indeholdt i pkt. 11 en reguleringsbestemmelse, hvorefter der skulle ske regulering af det ved handlen forudsatte sælgerpantebrev i tilfælde af ændring i den obligationsmængde, der var beregnet til fremskaffelse til kontantlånsprovenuet. Endvidere er anført:

"Sælger er gjort bekendt med mulighederne for kurssikring til sikring af nettoprovenuet."

Af slutsedlens standardbestemmelsers pkt. 11.3 fremgår:

"Sælger er gjort bekendt med muligheden for at kurssikre såvel nye lån som ældre realkreditlån, der skal indfries, til sikring mod provenutab."

Den ved handlen medvirkende ejendomsmægler indhentede lånetilbud fra kreditforeningen og fremsendte ved skrivelse af 17. februar 1994 tilbud til klagerne, som blev anmodet om at tage kontakt til deres pengeinstitut med henblik på hjemtagelse af lånet. I skrivelsen var bl.a. anført:

"Jeg skal ligeledes gøre opmærksom på, at ejerskiftelånet kan kurssikres, såfremt dette ønskes. Her kan jeres pengeinstitut give yderligere oplysninger."

Den 21. februar 1994 henvendte klagerne sig til indklagede og anmodede om, at indklagede forestod ekspeditionen af ejerskiftelånets hjemtagelse m.v. De nødvendige dokumenter blev underskrevet, og i denne forbindelse blev kurssikring drøftet; kurssikring fandt ikke sted. Ekspedition af omprioriteringen påbegyndtes herefter.

Den 19. april 1994 udbetaltes ejerskiftelånet, som anvendtes til indfrielse af bestående lån i Realkredit Danmark.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning på grund af dårlig rådgivning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at kurssikring blev drøftet ved mødet den 21. februar 1994, men indklagede gav ikke som påstået en generel orientering om kurssikring, stigende kurser og udtalelser fra dagspressen. Derimod rådede indklagede dem til ikke at kurssikre, hvilket råd de fulgte, da de havde tillid til indklagedes rådgivning. Havde de fået en generel orientering om kurssikring, ville de have besluttet sig herfor.

Indklagede har anført, at klagerne allerede inden henvendelsen til indklagede var bekendt med muligheden for at kurssikre, idet dette fremgik af slutsedlen. Endvidere orienteredes klagerne om, at ejerskiftelånet kunne kurssikres, ligesom man gav en generel orientering herom. Det bestrides, at man har frarådet klagerne at kurssikre; det blev påpeget overfor klagerne, at kursniveauet den 21. februar var faldet i forhold til den kurs, der var anført i slutsedlen. Til trods herfor valgte klagerne ikke at kurssikre. Det var indklagedes indtryk, at klagerne ville forsøge at vinde kurstabet ind igen.

Ankenævnets bemærkninger:

Det er ubestridt, at spørgsmålet om kurssikring af ejerskiftelånet blev drøftet ved mødet den 21. februar 1994. Indklagede har bestridt, at man frarådede klagerne at kurssikre, men uanset om dette måtte være tilfældet, finder Ankenævnet, at klagerne måtte indse, at indklagedes rådgivning i så henseende skete på grundlag af indklagedes forventninger til kursudviklingen, for hvilken indklagede ikke kunne indestå, hvorfor klagerne selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.