Ansvar i forbindelse med tegning af kommanditanpart.
| Sagsnummer: | 296/1994 |
| Dato: | 15-02-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Ansvar i forbindelse med tegning af kommanditanpart. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I november 1987 udbød indklagede et hotelanpartsprojekt på Ærø. Klageren reflekterede på en annonce vedrørende projektet og modtog herefter fra indklagede prospektmaterialet indeholdende en beskrivelse af projektet. I december underskrev klageren tegningsaftale om tegning af 1 anpart à 100.000 kr. Af de 100.000 kr. skulle alene indbetales 10.000 kr. i løbet af 1988 og 1989.
Af sagen fremgår, at driften af kommanditselskabets hotel forløb utilfredsstillende. Den 10. september 1991 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i kommanditselskabet; klageren deltog ikke. Dagsordenen for generalforsamlingen indeholdt bl.a.:
"2. Kommanditselskabets aktuelle driftssituation og økonomiske status.
3. Redegørelse for forhandlingerne mellem [indklagede] og kommanditistrepræsentanterne.
4. Kommanditselskabets fremtid."
Forud for generalforsamlingen var fremsendt en redegørelse for forhandlingerne ført mellem repræsentanter for kommanditisterne og indklagede. Forhandlingerne drejede sig om, hvorledes indklagede kunne bidrage til en forbedring af selskabets økonomi i form af en akkordering af selskabets gæld til indklagede eller lignende. Med redegørelsen fulgte et tilbud fra indklagede, der angaves at skulle betragtes som en pakkeløsning, og som i øvrigt var sålydende:
"Rentefritagelse af et tilgodehavende kr. 5,1 mio i 4 år regnet fra 01.07.91.
[Indklagede] frigøres som administrator.
Investorernes resthæftelse står ved magt overfor [indklagede], og vil blive effektiv efter 4 år, såfremt K/S'ets indtjening ikke er tilstrækkelig til at forrente og afvikle lånet fra [indklagede].
Indbetaling fra investorerne kr. 10.000,00 i 1991 er forudsat senest den 01.09.1991 med mulighed for finansiering efter almindelig kreditvurdering. Indbetalingerne deponeres og opsamles som sikkerhed for resthæftelsen.
Efterfølgende skal indbetales hhv. kr. 10.000,00, kr. 9.000,00, kr. 10.000,00 i hhv. 1992, 1993 og 1994.
Det er en forudsætning for pakkeløsningen, at eventuelle diskussioner og ansvarsfordelingsspørgsmål bagudrettet er afsluttet."
...
Ved skrivelse 27. september 1991 fremsendtes referat af generalforsamlingen til klageren. Af referatet fremgik, at der på generalforsamlingen var fremmødt 50 kommandister repræsenterende 70 anparter af 135. Det fremgik endvidere, at for det af indklagede fremsatte forslag stemte 64 anparter, medens 5 stemte imod.
Klageren har foretaget indbetalinger i overensstemmelse med det på generalforsamlingen i 1991 vedtagne.
Ved skrivelse af 26. april 1994 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion og gjorde gældende, at indklagede havde pådraget sig erstatningsansvar begrundet i fejlagtige og utilstrækkelige oplysninger indeholdt i prospektmaterialet fra 1987. Indklagede afviste klagerens krav.
Ved klageskema af 22. maj 1994 nedlagde klageren påstand om, at indklagede tilpligtedes at betale klageren erstatning i forbindelse med klagerens tab ved deltagelse i kommanditselskabet.
Ankenævnets sekretariat afviste ved skrivelse af 30. maj 1994 klagen med henvisning til, at den angik et erhvervsmæssigt forhold og adskilte sig væsentligt fra klager vedrørende privatkundeforhold.
Klageren anmodede om, at sekretariatets afvisning blev forelagt Ankenævnet. På Ankenævnets møde den 31. oktober 1994 besluttede nævnet at behandle sagen, hvorefter sagen udsattes med henblik på at indhente indklagedes bemærkninger.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede rådgav ham som privatkunde til at foretage investeringen i kommanditselskabet, og for denne rådgivning bør indklagede stå til ansvar. Ankenævnet bør realitetsbehandle sagen, idet denne vedrører et pengeinstituts rådgivning af en privatkunde forud for en investering, som i princippet lige så godt kunne være en investering i aktier, obligationer eller lignende. Han finder, at indklagede har pådraget sig ansvar overfor ham i forbindelse med mangelfuldt prospektmateriale. Han finder ikke grundlag for, at hans krav nu kan afvises med henvisning til det på den ekstraordinære generalforsamling i 1991 vedtagne, eller at han skulle have accepteret de faktiske forhold ved at indbetale de ekstraordinære opkrævninger.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at nævnet ikke har kompetence til at behandle sagen, da der er tale om en klage fra en erhvervsdrivende, jf. herved Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 3, og Ankenævnets tidligere afgørelser i sag 67/1989 og 180/1990. Investering i et kommanditprojekt af den foreliggende karakter er klart erhvervsmæssig. Subsidiært bør sagen afvises under henvisning til vedtægternes § 3, stk. 1, idet der for klageren og de øvrige kommanditister er opnået en ordning/et forlig med indklagede. Mere subsidiært bør sagen afvises efter vedtægternes § 7, stk. 1, idet en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet. En stillingtagen vil således forudsætte, at nævnet tilsidesætter den ordning, der blev indgået med samtlige kommanditister.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren, som de øvrige kommanditister, er bundet af det forlig, der blev indgået mellem indklagede og kommanditselskabet på selskabets generalforsamling den 10. september 1991. Klageren modtog forud for generalforsamlingen redegørelsen for forhandlingerne med indklagede indeholdende indklagedes tilbud, som skulle drøftes på generalforsamlingen. Generalforsamlingen vedtog indklagedes tilbud, som bl.a. indebar, at eventuelle diskussioner om ansvarsfordelingsspørgsmålet herefter skulle være afsluttet. Der er dermed én gang for alle blevet taget stilling til de indsigelser, som klageren nu tre år efter generalforsamlingen fremkommer med. Klageren må være bundet af det forlig, som generalforsamlingens beslutning er udtryk for. Dette gælder, uanset klageren ikke var til stede, bl.a. fordi klageren efterfølgende har betalt de aftalte beløb, hvilket kun kan tages som udtryk for klagerens accept af aftalen. Såfremt Ankenævnet ikke enten afviser sagen eller beslutter, at klagen ikke kan tages til følge, forbeholder indklagede sig at fremkomme med yderligere bemærkninger overfor klagerens anbringende om, at indklagede har pådraget sig et rådgivningsansvar, hvilket bestrides.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at klagerens investering foretaget ved tegning af den omhandlede kommanditanpart er af erhvervsmæssig karakter. Klagen, der drejer sig om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar for klageren i forbindelse med investeringen, angår således ikke et privat kundeforhold og findes heller ikke at kunne sidestilles med en klage vedrørende et sådant. Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.