Tvist om frigivelse af ejerpantebrev pantsat til sikkerhed for ægtefælles gæld.
| Sagsnummer: | 796/1994 |
| Dato: | 12-12-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Tvist om frigivelse af ejerpantebrev pantsat til sikkerhed for ægtefælles gæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved påtegning tinglyst den 1. august 1985 på et ejerpantebrev på oprindelig 300.000 kr. udstedt af klagerens daværende ægtefælle med pant i matr.nr. 13 aæ .... blev ejerpantebrevets hovedstol nedskrevet til 75.000 kr. Ejerpantebrevet blev samtidig lyst med pant i klagerens ejendom matr.nr. 17 b ...., idet matr.nr. 13 aæ ..... udgik af pantsætningen. Klageren har som adkomsthaver på påtegningen meddelt tilladelse til ubetinget pantsætning.
Ved håndpantsætningserklæring af 24. juni 1988 håndpantsatte klageren og dennes ægtefælle ejerpantebrevet "til sikkerhed for skadesløs betaling af, hvad vi hver for sig og/eller i fællesskab til enhver tid måtte være eller blive [indklagede] skyldig". Ejerpantebrevet blev ved påtegning tinglyst den 4. juli 1988 forhøjet til 200.000 kr. Denne påtegning har klageren underskrevet som debitor.
Indklagede har oplyst, at ægtefællens kreditramme pr. 31. december 1987 var 200.000 kr., mens gælden udgjorde 216.613 kr. Pr. 31. december 1988 var kreditrammen på 454.914 kr., mens gælden var 434.323 kr.
Af skrivelse af 12. februar 1992 fra Kreditforeningen Danmark fremgår det, at klageren optog et lån på 350.000 kr. med pant i matr.nr. 17 b. Klageren har anført, at lånet tilgik indklagede til nedbringelse af hendes ægtefælles gæld og dermed frigørelse af pantsætningen af ejerpantebrevet. Indklagede har anført, at kreditforeningslånet blev optaget til betaling af familiens løbende udgifter og formentlig også til nedbringelse af engagementet med indklagede. Klageren anmodede i forbindelse med optagelse af kreditforeningslånet om, at pantebrevet blev frigivet, men dette blev afvist af indklagede.
Klageren har oplyst, at hendes ægtefælle i 1992 overførte sit engagement med indklagede til et anpartsselskab, hvori han drev sin virksomhed. Af udkast til regnskabet for 1992 fremgår, at der til sikkerhed for selskabets bankgæld skulle være indlagt bl.a. ejerpantebrev på 200.000 kr. med pant i matr.nr. 17 b og af kontoudskrift af 29. januar 1993 fremgår det, at saldoen på klagerens ægtefælles erhvervskredit kontonr. -796 var 0 kr.
Ægtefællerne blev separeret ultimo 1992 eller primo 1993. Indklagede har anført, at klageren i denne forbindelse påny ønskede ejerpantebrevet udleveret, men at indklagede påny afviste dette, fordi det lå til sikkerhed for ægtefællens gæld.
Indklagede har oplyst, at man blev orienteret om oprettelsen af anpartsselskabet den 4. februar 1993 og afviste en anmodning om et skyldnerskifte fra ægtefællen til anpartsselskabet. Konto nr. -796 var den 19. januar 1993 blevet overført til kontonr. -609, begge konti med klagerens ægtefælle som kontohaver. Overførslen skete som følge af organisationsændringer hos indklagede.
I forbindelse med, at klageren i august 1994 solgte matr.nr. 17 b, blev ejerpantebrevet på 200.000 kr. aflyst, og der blev i stedet den 10. oktober 1994 indbetalt 200.000 kr. på en særlig sikringskonto i klagerens navn hos indklagede. Indklagede anerkendte modtagelsen af beløbet ved skrivelse af 14. oktober 1994 til klagerens advokat og anførte endvidere, at beløbet var et erstatningspant for ejerpantebrevet på 200.000 kr. til sikkerhed for den tidligeres ægtefælles engagement med indklagede, samt at ejerpantebrevet blev fremsendt til advokaten på betingelse af dennes indeståelse for et erstatningspant og udstedelse af en håndpantsætningserklæring fra klageren.
De fremgår af en kontoudskrift, at klagerens ægtefælle pr. 22. marts 1993 skyldte indklagede 469.021 kr. ifølge en erhvervskredit.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om at indklagede tilpligtes at frigive de i skrivelsen af 14. oktober 1994 nævnte 200.000 kr.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har bl.a. anført, at den ved håndpantsætning af ejerpantebrevet den 24. juni 1988 stillede sikkerhed skete for tidligere stiftet og misligholdt gæld, og at hun ikke udtrykkelig blev gjort opmærksom herpå. Hun er ikke blevet orienteret om og har ikke tiltrådt omlægninger af kreditter hos indklagede. Det af hendes ægtefælle oprettede anpartsselskab har benyttet ægtefællens kreditfaciliteter, og dette har medført en forøget risiko for hende. Provenuet af kreditforeningslånet på 350.000 kr. blev indbetalt til nedbringelse af ægtefællens gæld og til frigørelse af det pantsatte ejerpantebrev.
Indklagede har anført, at man har haft ejerpantebrevet i håndpant siden 1976. Ved forhøjelsen af ejerpantebrevet i 1988 blev på sædvanlig vis udfærdiget ny håndpantsætningserklæring. Man fik opfattelsen af, at klagerens ægtefælle, der er murer, via midler fra sin virksomhed istandsatte ejendommen således, at ejendommen blev tilført en værdiforøgelse. På den baggrund er det naturligt, hvis låneoptagelsen i ejendommen blev brugt til nedbringelse af klagerens ægtefælles gæld, men man er ikke i dag i stand til yderligere at redegøre for beløbets anvendelse. Engagementet blev udvidet meget betydeligt i 1988, og forhøjelsen af ejerpantebrevet var en betingelse for denne udvidelsen. Klageren fungerede da som en slags økonomichef og havde således kendskab til de økonomiske forhold. Man er ikke bekendt med, at anpartsselskabet skulle have benyttet klagerens ægtefælles kreditfaciliteter.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede besad det i sagen omhandlede ejerpantebrev på grundlag af en håndpantsætning underskrevet af klageren den 24. juni 1988. Ifølge håndpantsætningsdokumentet tjente ejerpantebrevet til sikkerhed for klagerens og ægtefællens gæld til indklagede. Ankenævnet finder det efter oplysningerne om den udvidelse af ægtefællens kreditramme, der skete i 1988, tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der ikke ved pantsætningen blev etableret en sikkerhedsstillelse for gammel gæld. Klageren har ikke bestridt, at ægtefællen fortsat skylder indklagede et beløb, der overstiger 200.000 kr. Det er ikke sandsynliggjort, at indklagede havde forpligtet sig til at frigive ejerpantebrevet i forbindelse med klagerens optagelse af lånet på 350.000 kr. og anvendelsen heraf til nedbringelse af engagementet.
Der findes herefter intet grundlag for at antage, at indklagede var forpligtet til at udlevere ejerpantebrevet til klageren uden at betinge sig anden sikkerhedsstillelse etableret.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.