Indsigelse om manglende rådgivning om reglerne for skattefri aktiedepoter før 1. januar 2006.
| Sagsnummer: | 22/2008 |
| Dato: | 23-04-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Carsten Holdum, Jette Kammer Jensen, Ole Simonsen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
Rådgivning - skatteforhold |
| Ledetekst: | Indsigelse om manglende rådgivning om reglerne for skattefri aktiedepoter før 1. januar 2006. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser om manglende rådgivning om reglerne for skattefri aktiedepoter før 1. januar 2006.
Sagens omstændigheder.
Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har et åbent værdipapirdepot.
I årene 2000-2002 blev der gennemført 7 værdipapirhandler via depotet.
I januar 2002 blev en post aktiebaserede investeringsbeviser i Danske Invest Euro Stock med en kursværdi på ca. 24.000 kr. omlagt til aktiebaserede investeringsbeviser i Danske Invest Verden med en tilsvarende kursværdi.
Pr. den 31. december 2002 indeholdt depotet aktier og aktiebaserede investeringsbeviser til en kursværdi på 116.189,47 kr. Ifølge de dagældende regler var aktiebeholdninger med en værdi på under 125.100 kr. fritaget for skat ved salg efter 3 års ejertid.
I juni 2004 blev der til depotet købt obligationsbaserede investeringsbeviser for ca. 100.000 kr.
I oktober 2005 blev der gennemført tre handler, idet klageren solgte en post aktiebaserede investeringsbeviser for 11.018,39 kr. og en del af de obligationsbaserede investeringsbeviser for 50.055,13 kr. og samtidig købte investeringsbeviser med blanding af aktier og obligationer for 136.476 kr.
Den 16. november 2005 blev der fremsat et lovforslag om nye aktieavancebeskatningsregler, som blev vedtaget den 16. december 2005 med ikrafttræden den 1. januar 2006. Reglerne om skattefrie aktiedepoter bortfaldt, idet der dog blev overført en overgangsordning, hvorefter aktiebeholdninger, som pr. den 31. december 2005 havde en kursværdi på under 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtefæller), efter tre års ejertid kunne sælges skattefrit.
Pr. den 31. december 2005 havde klagerens depot en kursværdi på 366.073,78 kr., hvoraf 174.730,53 kr. var aktier og aktiebaserede investeringsbeviser fordelt på syv fondskoder.
Ved e-mail af 19. december 2007 rejste klagerens søn indsigelse om manglende rådgivning af klageren. Sønnen anførte bl.a., at banken i forbindelse med klagerens løbende investeringer burde havde informeret om reglerne for skattefri depoter, jf. bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 7 og § 12, hvoraf der bl.a. fremgår følgende:
"…
§ 7. Ved rådgivning forstås anbefalinger, vejledninger, herunder oplysninger om risici forbundet med en disposition, og oplysninger om umiddelbare konsekvenser af kundens valgmuligheder.
Stk. 2. En finansiel virksomhed skal yde rådgivning, hvis kunden anmoder herom, jf. dog §§ 2 og 14. Endvidere skal virksomheden af egen drift yde rådgivning, jf. dog stk. 4, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor. Alternativt kan den finansielle virksomhed henvise kunden til anden rådgivning.
Stk. 3. Rådgivningen skal tilgodese kundens interesser og give kunden et godt grundlag for at træffe sin beslutning. Rådgivningen skal være relevant, retvisende og fyldestgørende. …
…
§ 12. En finansiel virksomhed skal som led i sin rådgivning inddrage konsekvenser af de skatteregler, som er relevante for kunden i forhold til de produkter og ydelser, som rådgivningen omfatter, eller henvise kunden til anden rådgivning herom.
…"
Parternes påstande.
Den 17. januar 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at banken i forbindelse med hans løbende investeringer har forsømt at informere om muligheden for at opnå skattefrihed for depoter med en kursværdi under er vist maksimum. Han kunne i så fald have indrettet sine investeringer således, at han undgik at overskride det til enhver tid gældende maksimum for skattefrihed bl.a. ved at sælge de værdipapirer, hvor 3-års reglen var opfyldt, før der blev foretaget nye investeringer.
Bankens rådgivningsforpligtelse fremgår af bekendtgørelsen om god skik § 7 og § 12.
Afkastet på investeringerne kunne ikke opveje fordelen ved at opnå skattefrihed.
Banken havde anledning til at rådgive ham om muligheden for skattefrihed, uanset om handlerne blev drøftet telefonisk eller ved personligt fremmøde.
Danske Bank har anført, at klagerens aktiebeholdning pr. den 31. december 2002 lå inden for grænsen for skattefri aktiebeholdninger. Som følge af værdistigninger oversteg depotet efterfølgende grænsen for skattefri beholdning af aktier. Efter den 31. december 2002 handlede klageren en række værdipapirer, som dog ikke forøgede depotets størrelse i forhold til grænsen for skattefri aktiebeholdninger. Der var dels tale om et salg af aktier, dels handel med værdipapirer, som ikke var omfattet af skattefritagelsesreglen i aktieavancebeskatningsloven.
Der blev ikke afholdt rådgivningsmøder eller lignende med klageren, og banken var ikke forpligtet til løbende at vurdere klagerens rådgivningsbehov eller at tage initiativ til rådgivning, herunder i forbindelse med lovforslaget om nye aktieavancebeskatningsregler. Lovforslaget herom var heller ikke kendt, da klageren handlede værdipapirer i oktober 2005.
Bestemmelserne i § 7 og § 12 i bekendtgørelsen om god skik forudsætter, at der foreligger en konkret ekspeditions- eller rådgivningssituation, hvilket ikke var tilfældet i denne sag.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved udgangen af 2002 lå værdien af klagerens beholdning af aktier og aktiebaserede investeringsbeviser inden for grænsen for skattefri aktiebeholdninger i henhold til den dagældende aktieavancebeskatningslov.
Efter det oplyste steg værdien af aktierne, hvorved maksimumgrænsen blev overskredet. Ved handlerne i juni 2004 og oktober 2005 blev klagerens beholdning af aktier og aktiebaserede investeringsbeviser ikke forøget, og det må efter det oplyste endvidere lægges til grund, at disse handler havde karakter af rene ekspeditioner. På denne baggrund finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge banken erstatningsansvar som følge af, at man ikke i forbindelse med handlerne gjorde klageren opmærksom på, at hans beholdning af aktier og aktiebaserede investeringsbeviser oversteg grænsen for skattefri aktiebeholdninger.
Der er heller ikke grundlag for at pålægge banken erstatningsansvar som følge af, at den ikke af egen drift rettede henvendelse til klageren forud for den 1. januar 2006 i anledning af de med virkning fra dette tidspunkt ændrede regler for aktieavancebeskatning.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.