Krav om erstatning begrundet i vildledende rådgivning i forbindelse med ønske om at udtræde af formueplejeordning.
| Sagsnummer: | 148/2016 |
| Dato: | 23-08-2016 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
Rådgivning - investering |
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i vildledende rådgivning i forbindelse med ønske om at udtræde af formueplejeordning. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning begrundet i vildledende rådgivning i forbindelse med, at de ønskede at udtræde af deres formueplejeordninger i Danske Bank.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H er kunder i Danske Bank.
Efter det oplyste indgik klagerne i marts 2011 hver en aftale med Danske Bank om investering af i alt ca. 2,1 mio. kr. i Flexinvest Fri, som var bankens investeringsplejeprodukt til private kunder. M’s investeringsprofil var middel risiko, middel tabsevne og en investeringshorisont på 3-7 år. Af bankens faktaark om Flexinvest Fri fremgik blandt andet:
”…
Når værdipapirer overvåges dagligt, giver det bedre muligheder for et godt afkast. Mangler du tiden eller lysten, tilbyder vi Flexinvest Fri.
Med Flexinvest Fri får du plejet dine investeringer i frie midler af vores investeringseksperter, uden du skal gøre noget. Vi overvåger investeringen og sørger for, at den har den optimale sammensætning af aktier og obligationer ud fra vores forventninger til de finansielle markeder.
…
Der investeres i investeringsbeviser udviklet specielt til Flexinvest Fri.
…
Vi fordeler opsparingsbeløbet i de forskellige investeringsforeningsbeviser samt i kontant opsparing ud fra vores skøn over, hvad vi ud fra vores viden og forventninger anser for at være den mest hensigtsmæssige fordeling i forhold til den pågældende risikovillighed og tidshorisont. Der sker en løbende tilpasning af denne fordeling (strategi), når vi finder dette hensigtsmæssigt.
…
Med til aftalen om Flexinvest Fri hører et depot og en konto og i Danske Netbank kan du følge udviklingen på begge.
…
Hvis du ønsker at få udbetalt en del af din investering kan det ske med kort varsel. Der går ca. fire bankdage fra du beder os sælge parirer, til du kan disponere over pengene…Det samme gælder hvis du ønsker at opsige aftale om Flexinvest Fri.
…”
Den18. december 2015 henvendte M sig til banken med ønske om midlertidigt at udtræde af investeringerne, hvilket banken frarådede. M henvendte sig på ny til banken om investeringerne henholdsvis den 6., 15. og 18. januar 2016. Den 21. januar 2016 blev der afholdt et møde mellem parterne. Efterfølgende var der en e-mail korrespondance mellem parterne om blandt andet en graf i bankens netbank, der viste afkastet (TWR time weighted return) i Flexinvest Fri, og hvis udvisende havde været baggrunden for, at M den 18. december 2015 havde ønsket midlertidigt at udtræde af investeringerne. E-mail korrespondancen er fremlagt under sagen.
Ved e-mail af 7. marts 2016 afviste banken en klage fra M.
Parternes påstande
Den 25. april 2016 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale en erstatning på 110.510,32 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at afkastet på deres Flexinvest Fri investeringer i december 2015 var oppe i et meget højt niveau efter flere store dyk tidligere på året. Der var kun lille sandsynlighed for, at afkastet ville stige yderligere. Endvidere var der begyndende uro på markedet, der afspejlede sig i bankens løbende afkastdata i form af både numeriske værdier og grafer. Dette var baggrunden for deres ønske om midlertidigt at udtræde af investeringerne. Derved ville det høje afkast være sikret, og de kunne overveje at geninvestere senere.
De undlod alene at udtræde af investeringerne, fordi banken på det bestemteste frarådede dette. Hvis de mod bankens rådgivning var udtrådt, ville de have geninvesteret under iagttagelse af markedets første mere udprægede tendens til stabilisering og genopretning, hvilken begyndte at tegne sig i tilpas overbevisende grad den 11. februar 2016. Værdien af deres midler ville i så fald have været 110.510,32 kr. større. Banken bør derfor erstatte dette beløb.
Foreholdt afkastgrafen den 18. december 2015 kunne bankens medarbejder godt forstå ønsket om at udtræde, idet afkastkurven ikke på noget tidspunkt tidligere i 2015 havde vist et nedadgående knæk som det aktuelle uden at det var begyndelsen på et markant fald på markedet. Medarbejderen, der var en erfaren investeringsrådgiver og chef for investeringsafdelingen, fastholdt sin kraftige frarådning under henvisning til, at informationsfladens grafik ikke var retvisende og burde ændres. Medarbejderen ville kontakte IT-afdelingen herom.
Der skete imidlertid aldrig nogen ændring, og de fik aldrig nogen præcis forklaring på, hvad der var misvisende ved grafen. Investeringsrådgiveren og dennes kolleger holdt dem hen med vildledning i forskellige varianter, herunder om for eksempel uroen i Grækenland, hvilket var sagen uvedkommende.
De blev derfor først klar over at bankens rådgivning var vildledende, da markedet var så meget i bund, at det ikke længere kunne betale sig at udtræde af investeringerne.
Bankens vildledende rådgivning er dokumenteret ved den fremlagte e-mail korrespondance. Banken bør endvidere fremlægge sine optagelser af telefonsamtalerne mellem parterne, som yderligere kan dokumentere forløbet.
M ønskede at bringe sagen op på et investormøde i investeringsforeningen. Han blev da ringet op af investeringsforeningen, der venlig men bestemt appellerede til hans forståelse for, at dette ikke kunne tillades, idet emnet kunne skabe ”uro blandt investorerne”.
Danske Bank har anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende over for klagerne. Klagerne har frit kunnet beslutte at gå ud af investeringsordningen.
Banken har rådgivet klagerne om Flexinvest Fri med afsæt i deres investeringsprofiler, og banken har redegjort for den grafiske illustration af afkast i Flexinvest Fri i netbanken og de øvrige oplysninger, man kan udlede heraf.
M kontaktede banken flere gange i løbet af 2015, idet han var bekymret for afkastet på investeringerne.
M spurgte til den grafiske illustration af afkastet, som fremgik i netbanken, og om muligheden for at planlægge sin investering efter grafen ved at gå ud af Flexinvest Fri når kurven var nedadgående og gå ind igen, når kurven gik op. Banken oplyste, at grafen kun viser historisk afkast og ikke kan bruges til at forudsige udviklingen i en investering. Banken anbefalede M at være tro mod sin investeringsprofil.
På mødet den 21. januar 2016 forklarede banken nærmere om Flexinvest Fri og hvorfor banken ikke anbefaler, at man ”går ind og ud” af investeringen. M gav udtryk for, at han selv via tidsvægtet afkast kunne aflæse markedstendenser og dermed købe og sælge på baggrund heraf. Banken anbefalede derfor M at overveje alternative investeringer til Flexinvest Fri, hvilket han imidlertid ikke var interesseret i.
Efter aftale blev klagerne efterfølgende ringet op af investeringsforeningen for en uddybende dialog om produktet.
På investormødet var der ikke afsat taletid til investorer, ligesom der ikke var tid til at gå i detaljer om grafen. Banken tilbød derfor M et personligt møde herom.
Bankens optagelser af telefonsamtaler er et internt værktøj, der ikke er møntet på at blive udleveret til kunderne. I den konkrete sag er der tale om en længere dialog, og det er ikke sikkert alle optagelser kan findes. Et udpluk af enkelte samtaler vil ikke give mening. Samlet er der tale om mange timers samtale, der ikke let lader sig formidle ved afskrift eller lignende.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne M og H indgik efter det oplyste i marts 2011 hver en aftale med Danske Bank om investering af i alt ca. 2,1 mio. kr. i investeringsplejeproduktet Flexinvest Fri.
Afkastet på klagernes ordninger fremgik af en graf i bankens netbank. Den 18. december 2015 henvendte M sig til banken, idet klagerne på baggrund af en nedadgående tendens ønskede midlertidigt at udtræde af deres investeringer.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at grafen, der viste et historisk afkast, var misvisende. Ankenævnet finder allerede derfor ikke, at det kan pålægges banken at erstatte klagernes eventuelle tab som følge af, at de undlod at udtræde af investeringerne.
Ankenævnet finder heller ikke, at det kan lægges til grund, at banken efterfølgende gav klagerne fejlagtige eller vildledende oplysninger.
Ankenævnet finder ikke, at det kan tillægges afgørende bevismæssig betydning, at banken har undladt at fremlægge telefonsamtalerne mellem parterne. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at ordlyden af samtalerne bør vurderes i sammenhæng med de løbende og relativt langvarige drøftelser mellem parterne. Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at grafen viste historisk afkast og på den måde kunne være ”misvisende” i forhold til M overvejelser om at udtræde af investeringerne.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.