Afgørelse

Kurstab. Rådgivningsansvar.

21302037
Kurstab. Rådgivningsansvar.
I januar 2013 henvendte klageren sig til det indklagede institut med henblik på drøftelse af nogle scenarier for 3 pct. rente og forskellige løbetider eller eventuelle andre muligheder som alternav til hans afdragsfrie lån, som udløb i 2014 og 2016. Instituttet udarbejdede i januar 2013 lånetilbud til klageren vedrørende omlægning af to indestående lån. Af begge lånetilbud fremgik det, at kursændringer ville påvirke provenuet, og at kursen kunne sikres gennem en fastkursaftale. Klageren indgik tinglysningsaftaler for begge de tilbudte lån, hvoraf det fremgik, at lånene skulle udbetales straks. Derudover tiltrådte klageren et rådgivningsskema, hvoraf fremgik, at han var blevet anbefalet at kurssikre lånene. Udbetalingen af de tilbudte lån blev gennemført i januar 2013 til kurser, der var lavere end tilbudskurserne. Klageren beklagede sig efterfølgende over for instituttet, idet kursændringer havde medført et yderligere kurstab på 45.000 kr. Klageren anførte i den forbindelse, at instituttets rådgiver havde tilkendegivet, at det maximale kurstab ville være på 5-6.000 kr., hvilket klageren anså som en tilsikring, og som var årsagen til, at han ikke kurssikrede. Instituttet afviste klagen og oplyste blandt andet, at beløbet på 5.-6.000 kr. alene havde været anvendt som eksempel fra en sag, som samme rådgiver netop have haft.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at låneomlægningen havde været urentabel, subsidiært at instituttet skulle erstatte 39.000 kr. af klagerens samlede kurstab på 45.000 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at instituttet alene havde været forpligtet til rådgive om kurssikring, men at det ikke var instituttets ansvar at følge eller give et bud på kursudviklingen. Beslutningen om kurssikring var udelukkende klagerens. Nævnet bemærkede i forlængelse heraf, at det generelt må betragtes som uhensigtsmæssigt i forbindelse med rådgivning om kurssikring at nævne et konkret beløb som muligt kurstab, idet et sådant beløb altid vil være behæftet med usikkerhed, og idet et sådant konkret tal kan være egnet til at give en låntager en opfattelse af, at dette er det maksimalt forventelige kurstab. Nævnet fandt dog ikke, at instituttet ved i denne sag at have givet et eksempel på et kurstabsniveau på 5-6.000 kr. havde foretaget en tilsikring af, at kurstabet ikke kunne overstige dette beløb. Nævnet fandt, at der ikke havde været en særlig anledning til for instituttet at yde klageren rådgivning om andre scenarier for klagerens økonomi, herunder i forhold til at bibeholde de hidtidige, afdragsfrie lån. Nævnet lagde vægt på, at instituttet havde givet klageren den løsning, som han selv efterspurgte. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.

K E N D E L S E

afsagt den 31. oktober 2013



JOURNAL NR.: 2013-01-02-037-N


INSTITUT: Nykredit Realkredit A/S


KLAGEEMNE: Kurstab. Rådgivningsansvar


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 10. oktober 2013


SAGSBEHANDLER: Cand.jur. Keld Overvad Steffensen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Per F. Møller
Morten B. Pedersen
Jacob Elverum
Lars K. Madsen


SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren ejer en ejendom, hvori indestod to variabelt forrentede lån med renteloft og afdragsfrihed på henholdsvis 1.658.000 kr. og 762.000 kr., som var ydet af det indklagede realkreditinstitut.

Den 6. januar 2013 fremsendte klageren følgende e-mail til sin rådgiver hos indklagede:

”… Mine afdragsfrie lån udløber henholdsvis den 31.12.14 og 31.03.16 - jf. nedenstående. Med reference til Berlingske den 05.01.13, hvor …(afdelingsdirektør hos indklagede)… er citeret for ”det er bedst at begynde at afdrage så hurtigt som muligt - specielt med den lave rente...”.

Jeg er derfor fortsat i tvivl om det mest hensigtsmæssige for mit vedkommende. Jeg vil derfor gerne have et møde, hvor vi drøfter nogle scenarier for 3 pct. rente (som, jeg mener, pt. er den laveste rente?) for henholdsvis 20 og 30 årig periode - og andre muligheder, der måtte være. Lad mig høre fra dig …”

Indklagede udarbejdede den 25. januar 2013 to lånetilbud til klageren vedrørende omlægning af de indestående lån.

Lånetilbud nr. 1 omhandlede et 30-årigt, 3 pct. obligationslån på 1.421.000 kr. med afdragsfrihed. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet følgende:

”… Oplysninger om nyt lån
Hovedtal Obligationslån
Løbetid i år 30
Det lånte beløb i kr. 1.421.000
Renteprocent 3,0000
Tilbudskurs 95,94

… Beregningerne er baseret på kurserne den 24. januar 2013 …

Tilbudskursen er foreløbig og 0,10 kurspoint under den officielle gennemsnitskurs på NASDAQ OMX København den 24. januar 2013. Kursen fastsættes først endeligt ved indgivelse af Fastkursaftale eller på lånets udbetalingstidspunkt. Ændring i kursen har for kontantlån indflydelse på de fremtidige ydelser og for obligationslån på provenuet.

Formidlende institut kan oplyse, hvilke muligheder der er for kurssikring …

Generelle oplysninger
Ved at indgå en Fastkursaftale med …(det med indklagede koncernforbundne realkreditinstitut)… på det nye lån, er det muligt at fastsætte lånets størrelse på grundlag af den aftalte kurs og dermed fastholde lånets kontantværdi. Dette vil medføre, at lånets hovedstol forøges …

Tilbuddet er lavet på baggrund af en vejledende beregning om optagelse af et nyt lån til indfrielse af eksisterende lån. Indtil både udbetalingen og indfrielsen er gennemført, kendes det endelige provenu ikke…

Budget for lånetilbud

Kursværdi ved låneoptagelse
Obligationslån 1.421.000 kr. til kurs 95,94.................. kr. 1.363.307

Omkostninger ved optagelse af lån
Lånoptagelse.................................... kr. 4.000
Kurtage......................................... kr. 2.045
Sagsekspedition …(indklagede)… ................. kr. 4.000
Tinglysningsafgift til staten (fast del) ....... kr. 1.400
Gebyr for indhentning af tingbogsattest, herunder gebyr til staten ...................... kr. 175
Anslået gebyr for rykning af efterstående lån... kr. 1.400 kr. 13.020

Indfrielse af lån............................................ kr. 2.534.593
Anslået underskud............................................ kr. 1.184.306
…”

Ligeledes den 25. januar 2013 underskrev klageren en låne- og pantsætningsaftale vedrørende lånet, hvoraf blandt andet fremgår følgende på side 6:

”Tinglysningsafgift
Pålydende nyt lån kr. 1.421.000
- Forholdsmæssigt kurstab, nyt lån kr. 57.693
- Indfrielsessum, indfriede lån kr. 2.420.000
- Omkostninger, indfriede lån kr. 5.693
- Forholdsmæssige omkostninger, nyt lån kr. 11.445
Afgiftspligtigt beløb kr. 0
Afgift kr. 1.400

Ved beregningen er anvendt kursværdi …”

Lånetilbud nr. 2 omhandlede et 9-årigt, 2 pct. obligationslån på 998.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet følgende:

”Oplysninger om nyt lån
Hovedtal Obligations-annuitetslån
Løbetid i år 9
Det lånte beløb i kr. 998.000
Renteprocent 2,0000
Tilbudskurs 99,16

… Beregningerne er baseret på kurserne den 24. januar 2013

Tilbudskursen er foreløbig og 0,10 kurspoint under den officielle gennemsnitskurs på NASDAQ OMX København den 24. januar 2013. Kursen fastsættes først endeligt ved indgivelse af Fastkursaftale eller på lånets udbetalingstidspunkt. Ændring i kursen har for kontantlån indflydelse på de fremtidige ydelser og for obligationslån på provenuet …

Budget for lånetilbud

Kursværdi ved låneoptagelse
Obligationslån 998.000 kr. til kurs 99,16.................. kr. 989.617

Omkostninger ved optagelse af lån
Kurtage......................................... kr. 1.484
Anslået garantiprovision........................ kr. 1.000
Tinglysningsafgift til staten (fast del) ....... kr. 1.400 kr. 3.884

Anslået beløb til udbetaling................................. kr. 985.733
…”

Også den 25. januar 2013 underskrev klageren en låne- og pantsætningsaftale vedrørende lånet på 998.000 kr., hvoraf blandt andet fremgår følgende på side 5:

”Tinglysningsafgift
Pålydende nyt lån kr. 998.000
- Restgæld, indfriede lån kr. 995.094
- Omkostninger, indfriede lån kr. 0
- Forholdsmæssige omkostninger, nyt lån kr. 2.906
Afgiftspligtigt beløb kr. 0
Afgift kr. 1.400

Ved beregningen er anvendt nominel værdi…”

Klageren indgik den 25. januar 2013 tinglysningsaftaler for begge de tilbudte lån. Det fremgik af disse, at lånene skulle udbetales straks.

Endelig tiltrådte klageren den 25. januar 2013 rådgivningsskema, som blandt andet indeholdt følgende oplysninger:

”… Om min erfaring med at optage lån:
Nogen erfaring - Jeg har optaget lån med sikkerhed i fast ejendom 1-3 gange inden for de sidste 10 år.

Om mine økonomiske forhold:
- Der er ønske om fast afvikling på toplån og ex. indbetaling på 200.000 kr.

Om min risikovillighed:
Jeg ønsker en fast ydelse på dette lån og/eller ønsker høj sikkerhed for lånets ydelser og en stor sikkerhed for beskyttelse af boligens friværdi ved rentestigninger. Jeg accepterer samtidigt, at den lave risiko på lånet typisk afspejles i en højere ydelse …

Vilkår i forbindelse med optagelse af lånet (fastkursaftale og hjemtagelse m.v.):
Lånet er et obligationslån og har en direkte sammenhæng med obligationer. Det endelige låneprovenu er derfor afhængig af obligationernes handelskurs. Jeg er blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt kurssikres …”

Den 26. januar 2013 sendte klageren en e-mail til sin rådgiver hos indklagede, hvoraf blandt andet fremgik følgende:

”… Jeg har et opklarende spørgsmål gående på indbetaling af kr. 200.000 til nedbringelse af lån. Som jeg husker det, udgjorde den samlede ”nye gæld” ved omlægning til Realkredit A og inden indbetaling af kr. 200.000 - ca. kr. 2.602.000. Den ”gamle gæld” udgjorde kr. 2.420.000. Omkostninger ved omlægning til det nye lån - Realkredit A - må således være differencen mellem ca. kr. 2.602.000 og 2.420.000 = kr. 182.000 (og ikke kr. 200.000?). Jeg undrer mig over, at beløbet er så stort. Fint om du kan forklare mig årsagen/begrundelsen igen. Tak for hjælpen …”

Klagerens kunderådgiver hos indklagede besvarede klagerens forespørgsel ved e-mail af 28. januar 2013. Af e-mailen fremgår blandt andet:

”… Der er taget højde for omkostninger så den samlede indbetaling på 200.000 kr. er incl. Disse …”

Den 28. januar 2013 fremsendte indklagede indfrielsestilbud til klageren vedrørende lånet på 1.658.000 kr.:

”Lånet kan indfries således:

Indfrielsesform Obligationsbeløb til betaling Kontantbeløb i kr. til betaling
Obligationsindfrielse 1.658.000,00 1.779,00

…

Beløb og obligationer til indsendelse

Kontantbeløb............................................... kr. 1.779,00
Obligationer i fondskode … med renter til 01.04.2013 kr. 1.658.000,00

…

Specifikation af obligationer

Serie Afdeling Procent Årgang Fondskode
40 C 2038 …

Specifikation af kontantbeløbet

Ydelse for perioden 01.01.2013 - 30.01.2013................ kr. 2.301,03
Heraf renter kr. 1.472,03
Heraf bidrag kr. 829,00
Obligationsrente for perioden 01.01.2013 - 30.01.2013...... kr. -1.472,03
Gebyr for tilbud tilfalder …(indklagede)….................. kr. 200,00
Gebyr for indfrielse....................................... kr. 750,00

I alt...................................................... kr. 1.779,00

…”

Samme dato fremsendte indklagede endvidere fondsnota til klageren vedrørende obligationsopkøb til indfrielsen af lånet på 1.658.000 kr.:

”… Obligationerne bag dit indfriede lån er handlet på følgende vilkår:

…(Obligationsnavn)… er solgt til dig med valør den 31-01-2013. Obligationerne har kvartårlig termin.

Fondskode Handels-kurs* Nominelt beløb, kr. Handelskurs-værdi, kr. Termins-tillæg Kurstillæg Aftalt afreg-ningskurs
DK0004717204 104,9000 1.658.000,00 1.739.242,00 0,0000 0,1000 105,0000
*Handlen er gennemført kl. 14.20 på basis af en Fastkursaftale (markedsordre) til …(indklagedes)… bedste salgskurs på det danske obligationsmarked …”

Ligeledes den 28. januar 2013 fremsendte indklagede indfrielsestilbud til klageren vedrørende lånet på 762.000 kr.:

”… Lånet kan indfries således:

Indfrielsesform Obligationsbeløb til betaling Kontantbeløb i kr. til betaling
Obligationsindfrielse 762.000,00 1.331,00

…

Beløb og obligationer til indsendelse

Kontantbeløb............................................... kr. 1.331,00
Obligationer i fondskode 0471720 med renter til 01.04.2013 kr. 762.000,00

Obligationsbeløbet skal overføres til …(det med indklagede koncernforbundne realkreditinstitut)… VP-kontonr. …(nummer)….

Specifikation af obligationer

Serie Afdeling Procent Årgang Fondskode
40 C 2038 0471720

Specifikation af kontantbeløbet

Ydelse for perioden 01.01.2013 - 30.01.2013................ kr. 1.057,53
Heraf renter kr. 676,53
Heraf bidrag kr. 381,00
Obligationsrente for perioden 01.01.2013 - 30.01.2013...... kr. -676,53
Gebyr for tilbud tilfalder …(indklagede)….................. kr. 200,00
Gebyr for indfrielse....................................... kr. 750,00

I alt...................................................... kr. 1.331,00

…”

Endelig fremsendte indklagede den 28. januar 2013 fondsnota til klageren vedrørende obligationsopkøb til indfrielsen af lånet på 762.000 kr.:

”… Obligationerne bag dit indfriede lån er handlet på følgende vilkår:

…(Obligationsnavn)… er solgt til dig med valør den 31-01-2013. Obligationerne har kvartårlig termin.

Fondskode Handels-kurs* Nominelt beløb, kr. Handelskurs-værdi, kr. Terminstillæg Kurs-tillæg Aftalt afreg-ningskurs
DK0004717204 104,9000 762.000,00 799.338,00 0,0000 0,1000 105,0000
*Handlen er gennemført kl. 14.21 på basis af en Fastkursaftale (markedsordre) til …(indklagedes)… bedste salgskurs på det danske obligationsmarked.…”

Udbetalingen af de tilbudte lån blev gennemført pr. den 31. januar 2013. Af udbetalingsskrivelser af den 30. januar 2013 fremgik det, at lånet på 1.421.000 kr. var udbetalt til kurs 94,481, og at lånet på 998.000 kr. var udbetalt til kurs 97,899.

Den 31. januar 2013 sendte klageren en e-mail til medarbejder 1 hos indklagede:

”… Jeg synes, det er meget beklageligt, at jeg ud over betaling af kr. 200.000 for omlægning af boliglån nu yderligere skal betale kr. 45.000 som følge af kurstab. Vi talte herom fredag den 25.1.13 og mandag den 28.1.13 blev ”udredningen” foretaget og dermed kurstab. Du oplyste mig om evt. risiko for kurstab - og da jeg spurgte nærmere til størrelsesorden herfor, oplyste du, at tabet ikke kunne forventes at blive mere end kr. 5-6.000. Udfaldet blev kurstab på kr. 45.000. Jeg synes, det er en meget uheldig situation, som jeg ikke er tilfreds med …”

Som sagen er oplyst, var der herefter telefonisk kontakt mellem klageren og medarbejder 1 hos indklagede, hvilket samme dag affødte en ny e-mail fra klageren:

”… Tak for dit telefonopkald i eftermiddags vedr. nedenstående mail. I den sammenhæng undrer det mig efterfølgende, at du undervejs i vores samtale fremfører, at jeg burde være orienteret fra medierne om, at der kunne ske kursfald. Heraf kan jeg kun udlede, at det på vores møde skulle have været muligt at forudse et kursfald. Endvidere kan jeg således i endnu højere grad fremføre over for dig, at du burde være vidende om dette, da det er dit fagområde, hvor jeg betaler for rådgivning. Du fremførte også i vores telefonsamtale, at selve drøftelsen af kursen var formålet med vores møde den 25. ds. Det var jeg slet ikke klar over før nu, idet jeg var af den opfattelse, at formålet var, at jeg skulle forholde mig til, hvilken belåningsform jeg skulle vælge. Endvidere var jeg heller ikke klar over før efter vores møde, at dette møde koster kr. 4.000 (sådan forstod jeg på dig).

Et andet argument, du fremførte over for mig på selve mødet den 25. ds., var, at jeg jo igennem mange år var vant til ikke at have et fastforrentet lån, men en variabel rente. Dette var med til at påvirke mit valg for ikke at kurssikre. At valget herfor er mit ansvar er indiskutabelt, det er karakteren af rådgivningen, jeg ikke er tilfreds med, og slet ikke efter vores telefonsamtale i dag.

Vi har i mange år haft et godt samarbejde, og det håber jeg, vi også fortsat vil kunne have. Idet jeg ser frem til at høre dig igen …”

Senere samme dag sendte klageren endnu en e-mail til medarbejder 1:

”… Beklager at jeg glemte at anføre i seneste mail, at du på vores møde den 25. ds. også fremførte, at såfremt jeg ikke kurssikrede, var det ikke sikkert, at jeg tabte herpå, det kunne også gå den modsatte vej - altså, at jeg kunne tjene herpå, såvel som det kunne forblive ”status quo” med hverken tab eller gevinst. Dette var med til at påvirke mit valg. Jeg erindrer ikke, at du talte for at kurssikre andet end behov for sikkerhed …”

Klageren fremsendte den 8. februar 2013 online en klage til indklagedes klageansvarlige enhed:

”Hvad ønsker du at klage over?: Dårlig rådgivning ifm kurssikring af boliglån

Kort resumé: Jeg oplever at have modtaget mangelfuld rådgivning ifm mit valg for ikke at kurssikre ved boliglån. Min bankrådgiver sagde, at det max kunne blive kurstab på 5-6000 kr. Det opfattede jeg som en garanti og valgte på baggrund heraf - samt øvrig argumentation - ikke at tegne en kurssikring. Det koster mig kr. 45.000. Kontakt mig gerne på e-mail, hvorefter jeg fremsender korrespondance mellem …(medarbejder 1)… og mig. Jeg sender gerne en uddybende redegørelse ved behov - eller skal der berammes et møde?? Lad mig høre fra dig …”

Indklagedes klageansvarlige enhed besvarede den 11. februar 2013 klagerens henvendelse som følger:

”… Jeg har indhentet en redegørelse fra …(medarbejder 1)…, som har rådgivet dig omkring konverteringen.

På baggrund af redegørelsen har jeg undersøgt, om den konkrete vurdering er sket i overensstemmelse med gældende regler og …(indklagedes)… forretningsgange på området. Min gennemgang har ikke givet mig anledning til at anfægte den konkrete rådgivning. Du har selv underskrevet dokumentet ”Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom”. Af dette dokument fremgår det, at du er blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt kurssikres.

Det bemærkes for god ordens skyld, at der er etableret et privat ankenævn, der behandler klager over realkreditinstitutter …”

Indklagede fremsendte den 14. februar 2013 følgende kontoudskrift til klageren vedrørende den udbetalingskonto, som var etableret i forbindelse med låneomlægningen:

KONTOUDSKRIFT

Dato Tekst Rte. fra =Indsat
- = Hævet Saldo
- = Debet
28.01.2013 Startsaldo udskrift nr. 1 0,00
28.01.2013 Tinglysningsafgift 28.01 1.400,00- 1.400,00-
28.01.2013 Gebyr tingbogsattest 28.01 175,00- 1.575,00-
28.01.2013 Indfrielse … 28.01 1.779,00- 3.354,00-
28.01.2013 Tinglysningsafgift 28.01 1.400,00- 4.754,00-
30.01.2013 … lån 31.01 1.332.561,15 1.327.607,15
31.01.2013 Indfrielse 31.01 1.331,00- 1.326.47615
31.01.2013 Låneafregning 31.01 974.165,64 2.300.641,79
31.01.2013 Køb af obl. jf. fondsnota 31.01 1.744.983,38- 555.658,41
31.01.2013 …(kontonummer)… 31.01 200.000,00 755.658,41
31.01.2013 …(kontonummer)… 31.01 45.000,00 800.658,41
31.01.2013 Køb af obl. jf. fondsnota 31.01 801.976,68- 1.318,27
14.02.2013 Rente 14.02 6,76- 1.325,03-
14.02.2013 Ophævet 14.02 0,00 1.325,03-
14.02.2013 Underskud opkræves 14.02 1.325,03 0,00…”

Klageren sendte samme dato en e-mail til indklagede, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

”… Der er stadig en udbetalingskonto pålydende kr. 1.319,27. Det forventer jeg er indeholdt i indbetalingen på kr. 200.000 jf. nedenstående.

I forbindelse med indbetaling af kr. 200.000 vil jeg gerne bede om en oversigt for, hvad jeg har betalt i gebyrer, administration o. lign. - og omkostninger vedr. indfrielse af tidligere boliglån og optagelse af nye. På forhånd tak …”

Indklagedes kunderådgiver besvarede den 15. februar 2013 klagerens e-mail som følger:

”… Dit realkreditlån er nu afregnet, og der er brev på vej.

Jeg vedlægger kopi af vort brev. Bemærk afsnit 4.

For en god ordens skyld vedlægger jeg en kopi af budget for lånetilbud af 25.1.2013 side 5.

Heraf fremgår omkostninger til låneoptagelsen samt indregnet ekstraordinær indbetaling på 200.000 kr.

Anslået underskud 1.184.306 kr., jf. lånetilbud af 25.1
Anslået beløb til udbetaling 985.733 kr., jf. lånetilbud af 25.1
Forskel 198.573 kr.…”

Efterfølgende indbragte klageren sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, principalt at låneomlægningen har været urentabel, subsidiært at erstatte 39.000 kr. af klagerens samlede kurstab på 45.000 kr.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han den 24. januar 2013 havde et møde med sin kunderådgiver hos indklagede vedrørende omlægning af realkreditlån. Vedrørende kurssikring af lånet oplyste kunderådgiveren, at det var klagerens beslutning alene, om der skulle ske kurssikring eller ej, og at indklagede ikke konkret kunne rådgive ham herom. Det blev oplyst, at hvis klageren ønskede sikkerhed, skulle han kurssikre. Vedrørende ikke at kurssikre oplyste kunderådgiveren, at klageren længe havde haft variabelt forrentede lån og dermed var vant til ikke at have sikkerhed, at der også var mulighed for kursgevinst eller ”status quo”. På klagerens spørgsmål om, hvorvidt han kunne risikere at miste mere end op til 5-6.000 kr. ved ikke at kurssikre, svarede kunderådgiveren i retning af ”nej, nej, slet ikke så meget”. Det tog klageren som en garanti for, at han over weekenden fra fredag den 25. januar til mandag den 28. januar 2013, hvor udbetaling ville ske, ikke ville kunne miste mere end dette beløb.

Den 31. januar 2013 blev klageren ringet op af kunderådgiveren med oplysning om, at han havde mistet 45.000 kr. i kurstab. I efterfølgende telefonsamtale oplyste kunderådgiveren, at klageren selv kunne have fulgt med i medierne, inden han underskrev dokumenterne. Det er efter klagerens mening også mangelfuld rådgivning, idet kunderådgiveren på mødet den 25. januar 2013 da måtte have kendt til forventet retning/tendens for udvikling i forhold til eventuelt kurstab. Klageren henviser til den fremlagte korrespondance.

På et senere møde med kunderådgiveren og hendes chef den 5. februar 2013 blev det oplyst, at klageren havde lovet kunderådgiveren ikke at ville bruge information om max. kurstab på 5-6.000 kr. Klageren oplyste, at det ville han heller ikke have gjort, hvis tabet var forblevet inden for den størrelsesorden, men at han ikke følte sig forpligtet af et løfte, når kurstabet blev på 45.000 kr., idet han opfattede det som en garanti. Kunderådgiverens chef bedyrede flere gange, at indklagede ikke har indtægt ved klagerens kurstab. Klageren tillægger ikke indklagede nogle motiver, men finder det ikke rimeligt, at han som lægmand skal betale herfor.

Af svaret fra indklagedes klageansvarlige enhed fremgår det, at den klageansvarlige enhed ikke finder anledning til at anfægte den konkrete rådgivning, idet klageren selv har underskrevet ”dokumentet”, hvori der står, at han som udgangspunkt er blevet anbefalet at kurssikre. Klageren har på intet tidspunkt på mødet den 25. januar 2013 modtaget mundtlig information herom (dette argument er ikke tidligere blevet fremført over for ham af indklagede). Klagerens beslutning om ikke at kurssikre blev truffet forud for udskrivning af dokumenter, da hans beslutning havde konsekvenser for den videre beregning eller lignende. Først til sidst, inden mødet afsluttedes, fik klageren alle dokumenter til underskrivning uden reel mulighed for at gennemlæse på stedet.

Afslutningsvis oplever klageren ikke, at indklagedes klageinstans har behandlet hans klage med tilpas neutralitet. De eneste informationer, som indklagedes klageinstans har modtaget fra ham, er hans online klage.

Til indklagedes udtalelse har klageren følgende bemærkninger:

Det fremføres af indklagede, at kunderådgiveren kort tid forinden deres møde skulle have oplevet, at en anden kunde havde lidt tab på 5.000 – 6.000 kr. Dette er ikke korrekt. Det var klageren, der spurgte rådgiveren, om manglende kurssikring af lån kunne koste mere end 5.000 – 6.000 kr. Rådgiveren svarede, at så stort et beløb ville klageren ikke kunne risikere at miste, jf. det ovenfor anførte. Dette tolkede klageren som en garanti, hvorefter han besluttede sig for ikke at kurssikre.

Indklagede fremfører endvidere, at han underskrev det lovpligtige rådgivningsskema, hvoraf det fremgik, at han var blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt blev kurssikret. Klageren blev på intet tidspunkt gjort opmærksom på, at indklagede som udgangspunkt anbefaler kurssikring. Havde det været tilfældet, havde klageren klart valgt at kurssikre. Rådgiveren fremførte argumenter, der for klageren overvejende talte for ikke at kurssikre – og derfor spurgte klageren direkte, om han kunne forvente et større tab end 5.000 – 6.000 kr., hvilket rådgiver oplyste, at han ikke ville.

Indklagede fremfører endvidere, at ”Hvis det forudsattes, at rådgiveren med nogenlunde sikkerhed kunne redegøre for kursudviklingen på 3-4 dages sigt, ville fastkursaftaler i realiteten være irrelevante”. Mødet fandt sted en fredag, og udbetalingen ville finde sted om mandagen – dvs. 2-3 dage over en weekend.

Afslutningsvis vil klageren kommentere på indklagedes udtalelse om, at de indestående lån blev tilbudt indfriet på den mest hensigtsmæssige måde. Denne oplysning får klageren til at fremføre, at det generelt har været en mangelfuld rådgivning i forbindelse med omlægningen af realkreditlånene. Rådgiveren oplyste over for klageren på første møde, at han ved omlægning til nye realkreditlån sandsynligvis skulle betale en månedlig ydelse på 11-12.000 kr. baseret på indklagedes skatteoplysninger. Da klageren meddelte, at han ville nedbringe sine lån med 200.000 kr., mente rådgiveren, at det kunne medføre en reduktion af de månedlige ydelser til måske 10.000 kr. Realiteten er, at den månedlige ydelse er knap 15.000 kr. med de nye skattelettelser pr. januar 2013. Den reelle månedlige ydelse (før skat) stod først klart for kunderådgiveren og klageren sidst på mødet, hvor alle dokumenter skulle underskrives, idet det var rådgiverens kollega, der foretog alle beregninger og gjorde dokumenter klar til hans underskrift.

På klagerens møde med kunderådgiveren var der ingen præsentation af andre økonomiske scenarier end dem, der lå inden for det tilbudte. Det blev slet ikke drøftet, om klageren skulle overveje at bibeholde den daværende lånefinansiering indtil lånenes udløb. Dette er ærgerligt, ikke mindst set i lyset af, at flere institutter, herunder indklagede, medio marts i Berlingske oplyste, at over en 10-års periode ville afdragsfrie lån nok være mest attraktive frem for fastforrentede lån. Desuden blev omkostningerne ved omlægning af lån heller ikke præsenteret for ham. I sine e-mails af 26. januar og 14. februar 2013 bad klageren specifikt om en opgørelse over omkostningerne ved omlægningen af lån (indfrielse af gamle lån, optagelse af nye, gebyrer og administration), da dette ikke har stået klart for ham.

Det har været usædvanlig dyrt at omlægge realkreditlån for ca. 2.4 mio. kr. til nye lån af tilsvarende størrelse. Omlægning af realkreditlånene har kostet 200.000 kr., hvortil skal lægges 45.000 kr. i tab som følge af manglende kurssikring. I alt 245.000 kr. uden nedbringelse af gæld.

Indklagede anfører, at klageren henvendte sig med ønske om at opnå en længere periode med afdragsfrihed og samtidig ønskede sikkerhed for lavere rente. Klageren henviser til sin e-mail af 6. januar 2013 til kunderådgiveren, hvoraf det fremgår, at han var interesseret i en belysning af forskellige muligheder og ikke på forhånd var afklaret om en bestemt finansieringsmodel.

Mødet kostede 4.000 kr., hvilket ifølge indklagedes chef skyldes levering af ”ekspert-service”. Der var tale om ren ekspedition uden reel rådgivning.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede oplyser, at der som oplyst af klageren blev afholdt møde mellem klageren og indklagede den 25. januar 2013, idet klageren ønskede at omlægge sine eksisterende variabelt forrentede lån med renteloft.

Klageren fik tilbudt et 30-årigt, 3 pct. fastforrentet lån på 1.421.000 kr. og et 9-årigt, 2 pct. fastforrentet lån på 998.000 kr. Kurserne ifølge lånetilbuddene var henholdsvis 95,94 (for lånet på 1.421.000 kr.) og 99,16 (for lånet på 998.000 kr.). I lånetilbuddet for lånet på 1.421.000 kr. var indfrielsesomkostningerne estimeret til 2.534.593 kr., svarende til en indfrielseskurs på 104,50.

På dette grundlag blev det drøftet, hvorvidt klageren skulle vælge et 3 pct. eller et 3,5 pct. lån, og hvorvidt lånene skulle kurssikres. Navnlig spørgsmålet om kurssikring blev indgående drøftet. Sagsbehandleren havde kort tid forinden oplevet, at en anden kunde havde lidt et tab på 5.000 – 6.000 kr. som følge af manglende kurssikring. Dette blev nævnt som et eksempel, men det blev samtidigt præciseret, at indklagede ikke kunne indestå for, hvorvidt kurserne ville udvikle sig i op- eller nedadgående retning, herunder hvor meget kurserne i givet fald kunne udvikle sig.

Klageren besluttede på dette grundlag at gennemføre omlægningen uden at kurssikre. Det blev herefter aftalt, at lånene skulle udbetales straks, jf. de indgåede tinglysningsaftaler.

Klageren underskrev det lovpligtige rådgivningsskema, hvoraf det fremgik, at klageren var blevet anbefalet, at lånet som udgangspunkt blev kurssikret.

Den 31. januar 2013 blev lånene udbetalt. Udbetalingskurserne var på dette tidspunkt henholdsvis 94,481 og 97,899 mod kurserne i tilbuddene på henholdsvis 95,94 og 99,16. I forhold til låneprovenuet i lånetilbuddet var det faktisk udbetalte låneprovenu for de to lån således 20.723 kr. lavere.

De indestående lån blev tilbudt indfriet på den for klageren mest hensigtsmæssige måde, hvilket indebar, at der anvendtes indfrielse ved køb af obligationer. Indfrielse skete pr. 31. januar 2013. Kursen på de bagvedliggende obligationer udgjorde 105. De samlede indfrielsesomkostninger udgjorde således 2.550.070,06 kr. I forhold til de estimerede indfrielsesomkostninger blev de faktiske omkostninger i forbindelse hermed således 15.477,06 kr. højere.

Indklagede forstår klagen således, at der ikke er uenighed om, at beslutningen om at undlade at kurssikre blev truffet af klageren. Klageren har gjort gældende, at rådgivningen var mangelfuld, idet indklagede måtte have kendt til en tendens/retning for udviklingen i forhold til et eventuelt kurstab og burde have inddraget dette i rådgivningen.

Et sådan element af forudsigelse kan efter indklagedes opfattelse ikke med rimelighed fordres indeholdt i en fyldestgørende rådgivning. Hvis det forudsattes, at rådgiveren med nogenlunde sikkerhed kunne redegøres for kursudviklingen på 3-4 dages sigt, ville fastkursaftaler i realiteten være irrelevante.

Indklagede rådgiver alene om muligheden for, at kurserne kan ændre sig, og navnlig om muligheden for at afdække denne risiko.

Klageren har anført, at det ikke blev drøftet, hvorvidt klageren burde undlade at omlægge de eksisterende lån, ligesom det anføres, at omlægningen har været usædvanlig dyr med det resultat, at omlægningen har kostet ca. 200.000 kr. uden nedbringelse af restgælden.

Klageren har endvidere anført, at rådgivningen har været mangelfuld, idet rådgiveren angiveligt skulle have oplyst, at den månedlige ydelse ville udgøre ca. 10.000 kr.

Endelig har klageren under henvisning til en avisartikel anført, at undladelse af at drøfte en fastholdelse af de eksisterende lån var ærgerlig, da afdragsfrie lån ville være attraktive.

Samlet fremstår klagerens bemærkninger således, at klageren mener, at omlægningen ikke burde være foretaget.

Klagerens oprindelige lån på henholdsvis 1.658.000 kr. og 762.000 kr. var variabelt forrentede med et renteloft på 6 pct. frem til 2037. På rådgivningstidspunktet ville lånenes afdragsfrihed udløbe efter henholdsvis 2 år og 3,25 år.

Klageren hanvendte sig netop, fordi han ønskede at opnå en længere periode med afdragsfrihed og samtidig ønskede sikkerhed for en lavere rente.

Som det fremgår af de fremlagte bilag opnåede klageren en fast rente på henholdsvis 3 og 2 pct. samt afdragsfrihed på det såkaldte grundlån (1.421.000 kr.) frem til 31. december 2022.

Den samlede månedlige ydelse i henhold til tilbuddene udgjorde 14.906 kr. før skat og 12.953 kr. efter skat. Klageren var eller burde således være bekendt med størrelsen af den månedlige ydelse, ligesom det har formodningen imod sig, at rådgiveren skulle have oplyst, at den månedlige ydelse udgjorde 10.000 kr.

Omlægningen var derfor ud fra klagerens ønsker hensigtsmæssig.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

at klageren har modtaget fyldestgørende rådgivning om muligheden for at afdække risikoen for kursudsving i forbindelse med omlægningen,

at indklagede ikke har garanteret eller på anden måde tilsikret, at klagerens kurstab højst kunne udgøre 5.000 – 6.000 kr.,

at klageren på denne baggrund selv traf beslutning om ikke at foretage kurssikring, og

at klageren har modtaget fyldestgørende rådgivning i forbindelse med omlægningen af lånene.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet bemærker indledningsvis, at indklagede alene har været forpligtet til at yde klageren rådgivning om kurssikring, men at det ikke er indklagedes ansvar at følge kursudviklingen eller at give et bud på, hvordan kursudviklingen forventes at være, og at beslutningen om, hvorvidt der skal kurssikres eller ej, udelukkende er klagerens.

Nævnet skal i forlængelse heraf bemærke, at det generelt må betragtes som uhensigtsmæssigt i forbindelse med rådgivning om kurssikring at nævne et konkret beløb som muligt kurstab, uanset at det gøres som eksempel, idet et sådant beløb altid vil være behæftet med usikkerhed, og idet et sådant konkret tal kan være egnet til at give en låntager en opfattelse af, at dette er det maksimalt forventelige kurstab. Nævnet finder dog ikke, at indklagede ved i denne sag at have givet et eksempel på et kurstabsniveau på 5-6.000 kr. har foretaget en tilsikring af, at kurstabet ikke kunne overstige dette beløb, eller på anden måde har pådraget sig erstatningsansvar.

Nævnet finder, at der ikke har været en særlig anledning til for indklagede at yde klageren rådgivning om andre scenarier for klagerens økonomi, herunder i forhold til at bibeholde de hidtidige, afdragsfrie lån. Nævnet har lagt vægt på, at indklagede har givet klageren den løsning, som han selv efterspurgte.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Nykredit Realkredit A/S, frifindes.




Henrik Waaben / Susanne Nielsen
Formand Sekretariatschef