Afgørelse

Krav om erstatning som følge af ekspeditionsfejl ved kurssikringsaftale og underskud ved omprioritering.

Sagsnummer:	43/2015
Dato:	15-10-2015
Ankenævn:	Vibeke Rønne, Anita Nedergaard, Morten Bruun Pedersen, Anna Marie Schou Ringive
Klageemne:	Realkreditbelåning - kurssikring Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Krav om erstatning som følge af ekspeditionsfejl ved kurssikringsaftale og underskud ved omprioritering.
Indklagede:	Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning som følge af ekspeditionsfejl ved kurssikringsaftale og underskud ved omprioritering.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes daværende samlever, S, var kunder i Lån og Spar Bank. I slutningen af 2013 ophævede parret samlivet. Den 31. december 2013 overtog klageren S’s andel af parrets fælles ejendom, der var belånt med to realkreditlån på henholdsvis 2.061.000 kr. og 687.000 kr. i realkreditinstituttet R.

Klageren har oplyst, at banken i juli 2014 anbefalede hende at omlægge realkreditlånene. I en e-mail af 2. juli 2014 til klageren sendte banken to beregninger vedrørende omlægning til et fastforrentet 3 % lån i R. Banken oplyste, at ydelsesbesparelsen efter skat det første år ville være henholdsvis 70.613 kr. med afdragsfrihed og 18.291 kr. uden afdragsfrihed, og at de kontante omkostninger på 40.677 kr. for begge lån ikke var indregnet i beregningerne. Banken anførte endvidere følgende:

”… de kontante omkostninger beløber sig til kr. 40.677,00, som skal betales kontant – enten ved at du hæver dem på opsparingen eller vi finder ud af at låne dig pengene. …”

Klageren havde efter det oplyste en likvid formue på 500.000 kr. Klageren besluttede sig for at omlægge til et afdragsfrit lån på 2.704.000 kr. Den 30. juli 2014 underskrev klageren en fastkursaftale om udbetaling af lånet til kurs 99,1 den 15. august 2014, til en kursværdi på 2.679.664 kr. Ifølge aftalen ville den 1. og 2. terminsydelse (for perioderne fra den 15. august til den 30. september 2014 og fra den 1. oktober til den 30. december 2014) udgøre henholdsvis 13.121,83 kr. og 25.685,30 kr.

Ved en fejl fra bankens side blev fastkursaftalen ikke ekspederet som forudsat. Klageren har oplyst, at banken anmodede hende om at underskrive en ny fastkursaftale og bekræftede at ville dække hendes tab. Banken har oplyst, at fastkursaftalen blev forlænget i ti dage, og at lånet som følge af et kursfald på 0,05 procentpoint i den mellemliggende periode blev forhøjet med 1.000 kr. til 2.705.000 kr. Den 6. august 2014 underskrev klageren en ny fastkursaftale om udbetaling af et lån i R på 2.688.000 kr. til kurs 99,05 den 25. august 2014, til en kursværdi på 2.662.464 kr. Banken har oplyst, at angivelsen af hovedstolen til 2.688.000 kr. var en fejl ved den printede udgave af aftalen, men at den bagvedliggende elektroniske fastkursaftale korrekt angik et lån på 2.705.000 kr., og at klageren den 6. august 2014 modtog et lånetilbud og andre dokumenter vedrørende et lån på 2.705.000 kr. Ifølge fastkursaftalen af 6. august 2014 ville 1. og 2. terminsydelse (for perioderne fra den 25. august til den 30. september 2014 og fra den 1. oktober til den 30. december 2014) udgøre henholdsvis 10.241,81 kr. og 25.466,11 kr. I sagen er endvidere fremlagt et eksemplar af fastkursaftalen, som er underskrevet af klageren den 21. august 2014, og som er identisk med den underskrevne aftale af 6. august 2014.

Den 21. august 2014 underskrev klageren en låne- og pantsætningsaftale om et 3 % lån hos R på 2.705.000 kr. til en bidragssats på 0,1999 % pr. kvartal, svarende til 0,7996 % pr. år.

I en e-mail af 22. august 2014 til klageren oplyste banken, at den havde beregnet klagerens ekstra udgift efter skat for låneforhøjelsen på 1.000 kr. til i alt 1.442,12 kr. i lånets 30-årige løbetid. Banken har efterfølgende betalt 1.500 kr. til klageren til dækning af denne udgift. Samme dag oplyste R klageren om, at lånet på 2.705.000 kr. var udbetalt til banken til kurs 99,05 (kursværdi 2.679.302,50 kr.), og at provenuet udgjorde 2.670.783,55 kr. efter fradrag af omkostninger til R på 8.516,95 kr. Endvidere fremgik det af R’s opgørelse, at kurstabet var 25.697,50 kr., at bankens ekspeditionsgebyr var 3.500 kr., og at 1. og 2. terminsydelse (for perioderne fra den 25. august til den 30. september 2014 og fra den 1. oktober til den 30. december 2014) var henholdsvis 10.333,77 kr. og 25.694,80 kr.

Den 26. august 2014 blev klagerens to eksisterende lån indfriet til kurs 100 med tillæg af ydelser for perioden fra den 1. juli 2014 til den 25. august 2014, indfrielsesgebyr samt obligations- og mellemregningsrente for perioden fra den 26. august 2014 til den 30. september 2014, på i alt henholdsvis 21.287,98 kr. og 15.872,64 kr. for de to lån. Indfrielsesbeløbene, der samlet udgjorde 2.082.287,98 kr. og 623.768,39 kr., blev trukket fra klagerens omprioriteringskonto. Den 26. august 2014 blev provenuet af det nye lån på 2.670.783,55 kr. indsat på omprioriteringskontoen, der herefter havde en negativ saldo på 35.272,82 kr.

Den 28. august 2014 varslede R forhøjelse af den årlige bidragssats fra 0,7996 % til 0,8872 %. R sendte to breve til klageren herom vedrørende lån på henholdsvis 2.705.000 kr. og 2.707.000 kr.

Den 31. august 2014 underskrev klageren et såkaldt Underskriftdokument om fuldmagt til hjemtagelse af et 3 % lån hos R på 2.705.000 kr. med delvis afdragsfrihed.

Den 9. september 2014 overførte banken 38.800 kr. fra klagerens opsparingskonto til omprioriteringskontoen til dækning af underskuddet ved omprioriteringen. Omprioriteringskontoen havde herefter en saldo på 3.527,18 kr. Efter fradrag af bankens ekspeditionsgebyr på 3.500 kr. var saldoen 27,18 kr.

Klageren har fremlagt kvitteringer for betaling af terminsydelser, hvoraf fremgår, at 1. og 2. terminsydelse udgjorde henholdsvis 10.333,77 kr., og 25.694,80 kr., mens 3. terminsydelse som følge af bidragsstigningen var steget til 26.287,19 kr.

line-height:115%">Banken har fremlagt en beregning af de økonomiske konsekvenser for klageren ved omprioritering henholdsvis den 15. august 2014 og den 25. august 2014. Ifølge beregningen har omprioritering den 25. august resulteret i en samlet besparelse for klageren på 557,37 kr., idet et større underskud ved omprioriteringen den 25. august (35.272,82 kr. i forhold til 32.877,68 kr.) blev opvejet af en lavere 1. terminsydelse på det nye lån (10.333,77 kr. i forhold til 13.286,28 kr.). Klageren har bestridt beregningerne. I bankens beregning af underskuddene indgik ydelser for de to eksisterende lån frem til omprioriteringsdagen, indfrielsesgebyrer og obligations- og mellemregningsrenter for perioden fra omprioriteringsdagen frem til den 30. september 2014 med henholdsvis i alt 21.308,28 kr. og 13.817,65 kr. ved omprioritering den 15. august og med henholdsvis i alt 21.287,98 kr. og 15.872,64 kr. ved omprioritering den 25. august. Klageren har fremlagt beregninger, hvori underskuddet ved omprioritering den 15. august er beregnet til 27.884,11 kr., tabet ved omprioritering den 25. august (udgifter til indfrielse med fradrag af låneprovenu) er opgjort til 35.272,82 kr., og kurstabet ved indgåelse af ny fastkursaftale er opgjort til 17.200 kr., svarende til kursværdien på 2.679.664 kr. ved fastkursaftalen af 30. juli 2014 med fradrag af kursværdien på 2.662.464 kr. ved fastkursaftalen af 6. august 2014.

Af sagen fremgår endvidere, at klagerens gældsovertagelse af de to eksisterende lån var blevet forsinket. Klageren har oplyst, at hun underskrev en gældsovertagelseserklæring i banken i starten af 2014. I juli 2014 blev banken opmærksom på, at der ikke var udarbejdet en gældsovertagelseserklæring og kontaktede klageren, der underskrev en ny gældsovertagelseserklæring. I perioden fra september 2014 til januar 2015 rykkede klageren løbende banken for gældsovertagelsen af hensyn til rentefradragsretten for 2014. Klageren fik efter det oplyste selv bragt rentefradraget i orden under klagesagen efter flere henvendelser til Skat.

Parternes påstande

Den 2. februar 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal betale 17.200 kr. i erstatning for den forsinkede kursaftale og 35.273 kr. til dækning af underskuddet ved omprioriteringen. Ankenævnet forstår endvidere klagerens påstand således, at banken skal stille hende, som om ydelserne på det nye lån vil være som anført i den senest underskrevne fastkursaftale af 6. august 2014.

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har ydet hende dårlig rådgivning. Bankens fejl har påført hende et samlet tab på 58.050,74 kr. Omprioriteringen skete på bankens initiativ. Banken oplyste, at hun kunne spare mange penge som følge af den lave rente. Banken anbefalede hende at omlægge til et afdragsfrit lån og frarådede hende at nedbringe gælden med henvisning til, at hun havde brug for en buffer. Banken gjorde hende på intet tidspunkt opmærksom på, at omlægningen ville resultere i et kurstab. Hun ville ikke have omlagt lånene, hvis hun havde været bekendt med kurstabet på 35.272 kr., som i øvrigt endte med at blive større. Banken hævede 38.800 kr. til dækning af underskud ved omprioriteringen. Hun er uforstående overfor bankens hævning.

Banken anmodede hende om at underskrive den nye fastkursaftale øjeblikkeligt. Hun spurgte, om låneomlægningen kunne udskydes, men banken meddelte, at de eksisterende lån var opsagt og det nye lån hjemtaget, men at banken ville erstatte hendes tab som følge af den manglende effektuering af fastkursaftalen. Banken indsatte 1.500 kr. til dækning af tabet. Hendes tab var imidlertid langt større. Rykning af fastkursaftalen i ti dage har påført hende et tab på 17.200 kr. svarende til forskellen af lånets kursværdi i den første fastkursaftale i forhold til den anden fastkursaftale (2.679.664 kr. med fradrag af 2.662.464 kr.). Den forsinkede indfrielse af de to eksisterende lån har påført hende et tab på 35.273 kr. Bankens beregninger bestrides. Banken har ikke fremlagt en opgørelse over underskuddet på 38.800 kr.

Hun har gentagne gange anmodet om at få en kopi af det senest underskrevne lånetilbud. Hun har siden omlægningen betalt en højere ydelse end den aftalte. De kvartalsmæssige opkrævninger fra R er højere end i det underskrevne lånetilbud og fastkursaftalen. Forhøjelsen skyldes ikke alene bidragsforhøjelsen, der først trådte i kraft i 2015, og som alene resulterer i en kvartalsmæssig forhøjelse på 592,39 kr.

Hun har modtaget breve fra R, hvoraf det fremgår, at hun fremover skal betale bidrag på et lån med hovedstol, som er 2.000 kr. højere end aftalt med banken. Hun er uforstående overfor dette.

Banken iværksatte ikke som aftalt gældsovertagelsen pr. 1. januar 2014. Hun rykkede banken adskillige gange. Den manglende gældsovertagelse havde betydning for hendes rentefradragsret. Hun har dog selv fået bragt rentefradraget i orden i forhold til Skat.

Lån Spar Bank har anført, at banken har godtgjort klageren merudgifterne ved, at fastkursaftalen blev forlænget i ti dage. Forlængelsen medførte, at lånet blev forhøjet med 1.000 kr. til 2.705.000 kr. Banken har beregnet, at låneforhøjelsen over en 30-årig periode ville betyde en merudgift for klageren på 1.442,12 kr. Banken har betalt 1.500 kr. til dækning heraf.

Klageren overvejede at nedbringe realkreditlånene med 500.000 kr., men valgte i stedet at omlægge til et afdragsfrit lån på 2.704.000 kr. Banken gjorde mundtligt klageren opmærksom på, at omlægningen ville give et kurstab, der ikke kunne finansieres af det nye lån som følge af ejendommens værdi. Klageren var imidlertid indstillet på at betale kurstabet på 35.272,82 kr. kontant. Oplysningen blev suppleret i oplysningen i bankens e-mail af 2. juli 2014 om, at beregningerne ikke indeholdt de kontante omkostninger. Klageren lagde vægt på at gennemføre omlægningen for at få en månedlig besparelse her og nu.

Som angivet i bankens beregning har omprioritering den 25. august frem for den 15. august 2014 resulteret i en samlet besparelse for klageren på 557,37 kr., idet det større underskud ved indfrielsen den 25. august blev opvejet af en lavere 1. terminsydelse på det nye lån. Banken har ikke mulighed for at kommentere klagerens beregninger, da banken ikke er bekendt med, hvorfra klageren har hentet tallene.

line-height:115%">Angivelsen af hovedstolen til 2.688.000 kr. i fastkursaftalen af 6. august 2014 var en fejl ved den printede udgave af aftalen, men den bagvedliggende elektroniske fastkursaftale og de øvrige dokumenter, som klageren modtog, angik korrekt et lån på 2.705.000 kr. Selve lånetilbuddet var en del af den samlede pakke af dokumenter til klageren vedrørende omprioriteringen og skulle ikke underskrives. I pakken indgik låne- og pantsætningsaftalen og det såkaldte Underskriftdokument om fuldmagt og samtykke, som begge blev underskrevet af klageren.

line-height:115%">R har udsendt varslingsbreve om forhøjet bidragssats på baggrund af bevilgede lånetilbud, uafhængigt af om kunden gjorde brug af lånetilbuddene. Klageren har derfor fået flere varslingsbreve.

Ankenævnets bemærkninger

I august 2014 blev klagerens to realkreditlån omlagt til et 3 % afdragsfrit realkreditlån. Klageren havde forinden underskrevet en fastkursaftale den 30. juli 2014 vedrørende et lån på 2.704.000 kr. med en forudsat omprioritering den 15. august 2014 til kurs 99,1. Ved en fejl fra bankens side blev fastkursaftalen ikke effektueret, og klageren underskrev efter anmodning fra banken en ny fastkursaftale den 6. august 2014 med en forudsat omprioritering den 25. august 2014 til kurs 99,05. Banken har oplyst, at kursfaldet i den mellemliggende periode medførte, at lånet måtte forhøjes med 1.000 kr. fra 2.704.000 kr. til 2.705.000 kr. Ved en fejl fra bankens og/eller realkreditinstituttets side angav fastkursaftalen af 6. august 2014 lånets hovedstol og kursværdi til henholdsvis 2.688.000 kr. og 2.662.464 kr. Ankenævnet bemærker, at lånet blev udbetalt med en kursværdi på 2.679.302,50 kr. svarende til en hovedstol på 2.705.000 kr., og at de af klageren underskrevne aftaler om låne- og pantsætning og om fuldmagt til hjemtagelse af lånet korrekt angav hovedstolen til 2.705.000 kr.

Klageren har gjort indsigelse mod, at de faktiske terminsydelser ikke svarer til de i fastkursaftalerne oplyste. Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at differencerne skyldes de forskellige hovedstole. Banken har godtgjort klageren 1.500 kr. vedrørende låneforhøjelsen på 1.000 kr., hvilket fuldt ud dækker kursdifferencen på 0,05 af hovedstolen på 2.705.000 kr., svarende til 1.352,50 kr. Den omstændighed, at fastkursaftalen af 6. august 2014 indeholdt fejlagtig oplysning om hovedstol og terminsydelse, og at klageren som følge heraf blev skuffet i sine forventninger, kan ikke i sig selv begrunde, at klageren har krav på økonomisk kompensation.

Banken har fremlagt en beregning af de økonomiske konsekvenser for klageren ved omprioritering henholdsvis den 15. august 2014 og den 25. august 2014. Ifølge beregningen har omprioritering den 25. august frem for den 15. august 2014 resulteret i en samlet besparelse på 557,37 kr., idet et større underskud ved omprioritering den 25. august blev opvejet af en lavere 1. terminsydelse på det nye lån. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte bankens beregninger.

Omprioriteringen resulterede i et underskud på 38.800 kr. på omprioriteringskontoen. Det fremgik klart af bankens e-mail af 2. juli 2014, at de kontante omkostninger ved omprioriteringen på ca. 40.000 kr. ikke ville blive dækket af det nye lån. Klageren måtte på baggrund heraf forvente et underskud på omprioriteringen på ca. 40.000 kr. Allerede som følge heraf er der ikke grundlag for at pålægge banken at betale kompensation til klageren i anledning af, at omprioriteringen resulterede i et underskud.

Der er heller ikke godtgjort andre omstændigheder, der kan medføre, at banken er forpligtet til at betale en erstatning til klageren.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.