Afgørelse

Indsigelse mod solidarisk hæftelse, meddebitors konkurs.

Sagsnummer:	260/2017
Dato:	19-12-2017
Ankenævn:	John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Morten Bruun Pedersen, Kristian Ingemann Petersen og Jørn Ravn.
Klageemne:	Udlån - hæftelse
Ledetekst:	Indsigelse mod solidarisk hæftelse, meddebitors konkurs.
Indklagede:	Basisbank A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Denne sag handler om klagerens hæftelse for et lån hos Basisbank A/S, hvorpå hun er meddebitor sammen med sin tidligere ægtefælle, der er erklæret konkurs.

Sagens omstændigheder

Den 31. december 2009 ophørte en af klagerens daværende ægtefælle, M, drevet erhvervsvirksomhed, i henhold til ”Bevis for ophør” fra SKAT af 29. april 2010.

Ifølge en udateret opgørelse, som tilsyneladende blev sendt af M til en advokat, var der i 2010 samlede krav på i alt 7.192.992,73 kr. mod M i forbindelse med Ms virksomhed.

Den 7. august 2014 underskrev klageren som meddebitor via NemID med sin daværende ægtefælle, M, som debitor en kreditaftale, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”Debitor og meddebitor erkender herved at skylde Basisbank A/S (herefter kaldet Basisbank) 21.600,00 kr.”

Hovedstolen skulle afvikles med 24 ydelser á kr. 1.031,67, hvor sidste ydelse skulle forfalde den 1. september 2016.

Den 13. marts 2015 underskrev klageren som meddebitor med M som debitor via NemID en ny kreditaftale med banken om forhøjelse af lånet, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”Debitor og meddebitor erkender herved at skylde Basisbank A/S (herefter kaldet Basisbank) 38.661,21 kr. Heraf forhøjelse 20.000,00 kr.”

Hovedstolen skulle afvikles med 72 ydelser á kr. 830,98, hvor sidste ydelse skulle forfalde den 1. april 2021 og det samlede beløb, der skal betales i henhold til kreditaftalen, er 59.830,56 kr.

Af begge kreditaftaler fremgår endvidere blandt andet følgende:

”Debitors og evt. meddebitors underskrift

Debitor og evt. meddebitor erkender herved at skylde Basisbank hovedstolen med tillæg af renter, gebyrer samt andre omkostninger herunder omkostninger hidrørende fra retsforfølgning iværksat mod den anden medhæftende debitor. Hvis kreditaftalen er ydet til 2 debitorer, erkender hver debitor at være solidarisk forpligtet overfor Basisbank for tilbagebetalingen af hovedstolen med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger. Samtidig giver debitorerne tilladelse til, at alle meddelelser i anledningen af kreditaftalen, med forpligtende virkning for alle debitorerne, må sendes til blot en enkelt af debitorerne. Der fremsendes således ikke særskilt underretning til alle debitorerne.”

I en fordringsliste dateret 12. december 2016 for Ms konkursbo er bankens fordring anmeldt med 38.529,51 kr. per 1. juli 2015.

Klageren har oplyst, at hun blev separeret fra M den 4. april 2017.

Der opstod restancer på lånet, og banken indledte en inkassosag mod klageren. Banken anmodede efterfølgende fogedretten om at foretage udlæg for 31.442,13 kr.

På et møde den 2. oktober 2017 bestemte fogedretten, at udlægsforretningen bør afvente Pengeinstitutankenævnets behandling.

Parternes påstande

Den 17. august 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Basisbank A/S ikke kan rette yderligere krav mod klageren i anledning af kreditaftalen.

Basisbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at M gik personlig konkurs med personlig hæftelse i 2015.

Lånet er oprettet af M.

Banken anmeldte sit krav i konkursboet. Hendes solidariske hæftelse er ophørt ved anmeldelsen. Det er nu et virksomhedslån og ikke et privat lån.

På trods af at hun i retten fik at vide, at hun ikke måtte betale nogen udgifter i konkursboet, betalte hun efter at være gjort opmærksom på den solidariske hæftelse.

Hun må kun betale sin egen andel af fælles gæld.

Banken gør krav på det fulde restbeløb, og derved vil pengene forsvinde.

I februar 2017 kontaktede hun SKAT, idet fradraget for renteudgifter var fjernet i hendes personlige skattemappe. Her blev hun igen gjort opmærksom på, at hvis hun betalte, betalte hun til konkursboet. Der er ingen renteudgifter i et konkursbo, derfor er der heller intet skattefradrag. Derfor standsede hun betalingerne til banken.

Banken indberetter renteudgifterne til SKAT, som fjerner dem fra hendes skattemappe.

Ifølge SKAT hæfter hun ikke for gælden.

Banken startede uberettiget sin rykkerprocedure mod hende på trods af, at deres breve blev returneret, og at hun fremsendte kontaktoplysninger om M.

Banken skulle i stedet have sendt rykkere til M og kontaktet ham.

Banken overtræder dansk rykkerlovgivning.

Der har været telefonopkald om lørdagen om fordringen, hvor hun igen henviste til M.

Hun og M er skilt. Ifølge ægteskabsloven tager man det med ud, som man tager med ind i ægteskabet eller stifter under ægteskabet.

Når hendes og Ms fælles ejendom indgår som et aktiv i konkursen, må kreditorer i konkursen ikke gøre udlæg i hendes andel af boligen efter separation eller skilsmisse.

Banken har nægtet at dele gælden i to lige store dele samt at fratrække hendes indbetalinger på lånet fra hendes del af restgælden. Ved en deling af gælden vil hendes andel udgøre 19.264,75 kr. Banken har modtaget 23 indbetalinger fra hende siden 2015, der tilsammen udgør cirka 20.700 kr. uden fradrag af renter. Hun betragter denne del som indfriet. Hun fik ikke fradrag for indbetalingerne. Banken har stævnet hende for 31.442,13 kr., som er mere end underskriften på kreditaftalen er gyldig med.

M har sin løn og tjener langt mere end hende, men slipper for at betale. Banken må holde sig til M.

Ifølge konkurslovens § 156 hæfter skyldner for det fulde anmeldte krav i boet.

Banken skal indkalde rette skyldner, M, eller indgå ny betalingsaftale med ham om sit anmeldte krav.

Banken vil have hende dømt, som er uskyldig, og er ligeglad med konsekvensen, og med hvem der betaler, og hvor betalingerne reelt skal hen.

Banken overtræder fordelingen mellem banken og de andre kreditorer i konkursboet og beriger sig selv.

Banken ønsker at få en uberettiget garanti for dobbelt betaling med fogedrettens hjælp.

Basisbank har anført, at klageren er meddebitor på det optagne lån.

Klagers fremstilling må bero på en misforståelse af hæftelsesforholdene i sagen.

Klager har i begge kreditaftaler tiltrådt aftalen og hæfter således solidarisk for gælden. Som det fremgår af den fremlagte gældsbog er kravet tillige anmeldt i Ms konkursbo.

Der er ikke oplyst forhold, der frigør klager for hæftelse i sagen.

Ankenævnets bemærkninger

Den 13. marts 2015 tiltrådte klageren en kreditaftale med Basisbank A/S om et lån med en hovedstol på 38.661,21 kr. og samlede beløb, der skulle betales, på 59.830,56 kr. Det fremgår af kreditaftalen, at både klageren og klagerens daværende ægtefælle, M, er debitorer på lånet, og at de hæfter solidarisk over for Basisbank.

Klageren gør i sagen gældende, at M, der er meddebitor, ikke betaler ydelser på kreditten, og idet M er erklæret konkurs, er den solidariske hæftelse bortfaldet. Ankenævnet finder, at Ms konkurs ikke berører klagerens solidariske hæftelse, der fortsat består på samme måde, som hvis M af anden årsag var blevet betalingsudygtig. At klageren, som oplyst af hende, har afdraget, hvad der svarer til godt halvdelen af hovedstolen, afskærer ikke banken fra at opkræve resten af fordringen hos hende.

At klageren er blevet separeret fra M kan ikke føre til andet resultat.

Klageren gør også gældende, at kreditorer i Ms konkursbo ikke må gøre udlæg i hendes andel af klageren og Ms fælles ejendom. Til dette bemærker Ankenævnet, at banken såvel er kreditor i Ms konkursbo som i forhold til klageren, der har påtaget sig solidarisk hæftelse med M.

Klageren har heller ikke i øvrigt godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hun er frigjort for hæftelsen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.