Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Forkerte oplysninger om størrelsen af forventet udbetaling, skuffede forventninger. Disposition i tillid til oplysning, tab.

Sagsnummer: 227/2006
Dato: 06-12-2006
Ankenævn: Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Bent Olufsen
Klageemne: Forsikring - rådgivning
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Forkerte oplysninger om størrelsen af forventet udbetaling, skuffede forventninger. Disposition i tillid til oplysning, tab.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav mod indklagede i forbindelse med, at indklagede gav fejlagtige oplysninger om størrelsen af en invalidesumsforsikring.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i december måned 1946, har hos indklagede en kapitalpension med en tilknyttet gruppelivsforsikring.

Af "Forsikringsorientering", som ifølge indklagede blev udleveret til klageren ved etab­leringen af ordningen, der administreres af Forenede Gruppeliv, fremgår, at der var tilknyttet en invalidesum svarende til 50 % af den valgte dødsfaldsdækning. Forsikringssummen ville blive nedtrappet fra forsikringstagerens fyldte 51. år og med ophør ved udgangen af det år, hvor forsikringstageren fylder 60.

Af årsoversigten for klagerens engagement pr. 31. december 2005 med indklagede fremgår, at engangsudbetalingen i henhold til gruppeforsikringen ved varigt tab af erhvervsevne vil udgøre 19.800 kr.

På et møde den 19. januar 2006 i indklagedes Trøjborg afdeling, hvor klageren er kunde, blev klagerens budgetforhold drøftet. Klageren orienterede om, at hun var langtidssygemeldt og ultimo 2006 ville overgå til efterløn/pension. Indklagedes medarbejder oplyste klageren om, at der i tilknytning til klagerens kapitalpension var en gruppelivsforsikring med en invalidesum på 198.000 kr. Indklagedes medarbejder udleverede i denne forbindelse en orienteringsskrivelse om gruppeforsikring. Af denne fremgår:

"…

Dækning på Gruppeforsikring, Pension

Grunddækning der består af

• en Livsforsikring eller

• en Livsforsikring med en Invalidesum på 50 % af livsforsikringen

Dækningerne reguleres hvert år og gælder, indtil du fylder 51 år. Herefter aftrappes dækningen med 1/10 om året, til den helt bortfalder ved udgangen af det år, hvor du fylder 60 år.

Priser og dækning for 2006 i kr.

Grunddækning



Livsforsikring:

Årlig præmie:

396.000

810

Livsforsikring:

Invalidesum:

Årlig præmie:

396.000

198.000

1.720

…"



Klageren har anført, at hun ikke forinden havde været opmærksom på forsikringsdækningen. Hun beregnede, at hun efter afgift ville få udbetalt omkring 118.000 kr.

På et møde den 7. marts 2006 hos indklagede blev ansøgning om udbetaling fra gruppelivsforsikringen udarbejdet. Klageren har anført, at hun på mødet gav udtryk for, at hun ved udbetalingen af invalidesummen ville kunne få mulighed for at udskifte sin bil. Det blev i denne forbindelse aftalt, at indklagede ville yde et lån til køb af bilen. Lånet kunne så indfries, når invalidesummen kom til udbetaling. Indklagedes medarbejder var meget optimistisk med hensyn til, at hun nok skulle få pengene.

I maj måned 2006 ydede indklagede klageren et lån på 113.000 kr. i forbindelse med klagerens køb af en bil. Klageren har anført, at det i denne forbindelse igen blev nævnt, at billånet forventedes indfriet ved udbetalingen af invalidesummen. Det blev også drøftet, hvad hun i øvrigt regnede med at have til gode af midler hos sin arbejdsgiver, nemlig ca. 80.000 kr. Dette beløb ønskede hun øremærket som en reserve for fremtidige uforudsete udgifter. Indklagede har anført, at det af indklagedes kreditindstilling fremgår, at klageren ville få udbetalt fratrædelsesordning og feriepenge m.v. i december 2006, hvor lånet ville blive ekstraordinært afdraget med 80.000 kr.

Ved skrivelse af 4. juli 2006 meddelte Forenede Gruppeliv klageren, at forsikringssummen udgjorde 19.800 kr. Efter fradrag af statsafgift ville klageren få udbetalt 11.880 kr.

Ved skrivelse af 11. august 2006 rettede klageren henvendelse til indklagede. Klageren redegjorde for forløbet siden mødet i januar 2006 hos indklagede. Klageren krævede, at indklagede kompenserede hende for hendes skuffede forventninger og således ydede hende et beløb, der svarede til differencen mellem den udbetalte invalidesum og den sum, indklagedes rådgiver havde stillet hende i udsigt. Ved skrivelse af 29. s.m. afviste indklagede klagerens krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 18. september 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale principalt 106.920 kr., subsidiært en godtgørelse svarende til hendes tab som følge af salg af bilen, skønsmæssigt anslået til 35.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ydede forkert rådgivning og herved skabte forventning om en udbetaling af invalidesumsforsikringen med ca. 118.000 kr. Indklagede bør derfor principalt betale en godtgørelse på 106.920 kr. svarende til forskellen mellem den oplyste og den faktiske forsikringssum efter afgift.

På baggrund af indklagedes oplysning besluttede hun sig for at udskifte sin bil. Indklagedes fejlagtige rådgivning har derfor i hvert fald påført hende et tab på skønsmæssigt 35.000 kr. Tabet er dog p.t. ikke realiseret, da hun endnu ikke har solgt bilen.

Indklagede har anført, at klageren havde eller burde have haft kendskab til, at forsikringssummen ville blive aftrappet, da dette fremgår af forsikringsorienteringen, der blev udleveret ved oprettelsen af forsikringsordningen.

Det fremgår endvidere af årsoversigten for 2005, at forsikringssummen var 19.800 kr. Yderligere fremgår det af det udleverede skriftlige materiale til klageren i forbindelse med rådgivningen om forsikringssummens udbetaling, at der ville være tale om en aftrapning.

Indklagede har ikke begået en ansvarspådragende fejl ved ikke nærmere at have oplyst/rådgivet om aftrapningen af forsikringssummen.

Da klageren ikke har lidt et økonomisk tab, men alene er blevet skuffet i sine forventninger, ydes der jf. retspraksis ikke erstatning.

Indklagede tillagde ikke forsikringssummen betydning i forbindelse med ansøgningen om billånet.

Klageren valgte selv at købe bilen, forinden Forenede Gruppeliv havde færdigbehandlet ansøgningen om udbetalingen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at indklagedes medarbejder på mødet i januar 2006 oplyste klageren om, at der i tilknytning til hendes kapitalpension var en gruppelivsforsikring med en invalidesum på 198.000 kr., uden samtidig at oplyse klageren om, at hun som følge af, at hun var fyldt 59 år, alene ville modtage 1/10 af denne invalidesum. Ankenævnet finder, at medarbejderen herved begik en ansvarspådragende fejl, og at det ikke over for denne fejl kan tillægges betydning, at aftrapningen af invalidesummen fremgik af den orienteringsskrivelse, som klageren fik udleveret, og af klagerens årsoversigt.

Det forhold, at klageren som følge af den begåede fejl blev skuffet i sine forventninger til størrelsen af den invalidesum, hun ville modtage, kan ikke i sig selv begrunde, at indklagede skal betale erstatning eller godtgørelse, jf. herved Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1996 s. 200. Klagerens principale påstand kan derfor ikke tages til følge.

Tre medlemmer - Peter Blok, Sonny Kristoffersen og Bent Olufsen - udtaler herefter:

Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens forklaring om, at hendes beslutning i maj 2006 om at købe en ny bil skete i forventning om, at hun efter afgift ville modtage en invalidesum på over 100.000 kr. Vi finder derfor, at indklagede skal betale klageren erstatning for det tab, hun måtte lide som følge af købet af bilen. Opgørelse af dette tab forudsætter imidlertid, at klageren sælger bilen, og vi finder, at det endvidere må være en betingelse for klagerens ret til erstatning, at salg af bilen sker inden for en forholdsvis kort periode, som skønsmæssigt sættes til 3 måneder fra denne afgørelse. Vi stemmer herefter for at tage klagerens subsidiære påstand til følge som nedenfor bestemt.

To medlemmer - Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:

Efter det foreliggende, herunder det oplyste om det, der er anført i indklagedes kreditindstilling vedrørende lånet til klageren i forbindelse med dennes køb af bil i maj 2006, finder vi det ikke sandsynliggjort, at klagerens beslutning om bilkøbet havde sammenhæng med indklagedes oplysning om invalidesummen. Vi stemmer derfor for, at klagen i det hele ikke tages til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Såfremt klageren inden 3 måneder fra denne afgørelse sælger den bil, som hun købte i maj 2006, skal indklagede betale klageren erstatning for det tab, hun måtte have lidt som følge af købet af bilen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.