Rådgivning vedrørende kurssikring.
| Sagsnummer: | 423/1994 |
| Dato: | 09-03-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Rådgivning vedrørende kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I januar 1994 rettede klageren henvendelse til indklagede med henblik på omprioritering af sin ejendom. På baggrund af lånetilbud af 28. januar 1994 besluttede klageren sig til at hjemtage et 30-årigt 6% mix-lån på 1 mio. kr. i Totalkredit til indfrielse af et eksisterende 9% mix-lån med en obligationsrestgæld på 876.841 kr. og en restløbetid på 28½ år.
Spørgsmålet om kurssikring blev drøftet, og på baggrund af denne drøftelse besluttede klageren ikke at kurssikre.
Pantebrevet blev underskrevet den 4. februar 1994. På grund af indklagedes forhold blev tinglysningen af pantebrevet forsinket og fandt først sted den 8. marts 1994. Som følge heraf gav indklagede afkald på ekspeditionsgebyr for omprioriteringssagen.
Omprioriteringslånet blev hjemtaget den 25. marts 1994, og salget af de bagvedliggende obligationer indbragte den 30. marts 1994 et provenu på 848.406 kr. efter fradrag af omkostninger, hvilket var ca. 70.000 kr. lavere end angivet i lånetilbudet.
Efter indfrielse af det eksisterende lån, der var opsagt til den 1. april 1994, udviste omprioriteringskontoen en negativ saldo på 28.404 kr., som klageren blev anmodet om at indbetale.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 80.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i tillid til indklagedes kompetence og professionalisme forespurgte, om der kunne være en gevinst ved at omprioritere. Indklagede svarede bekræftende, idet man ud over en ydelsesbesparelse beregnede et nettooverskud på ca. 50.000 kr., såfremt en omprioritering blev gennemført efter indklagedes anvisninger. En del af omprioriteringens gennemførelse var indklagedes rådgivning vedrørende kurssikring, som gik ud på, at kurssikring ikke skulle foretages. Som følge heraf har han lidt et tab på ca. 80.000 kr., idet han i stedet for at modtage et provenu på ca. 50.000 kr. måtte betale underskuddet på omprioriteringskontoen på ca. 30.000 kr. Den årlige nettoydelse faldt uvæsentligt, og løbetiden er blevet forlænget, således at den samlede nettobetaling er steget efter omlægningen. Under telefonsamtaler i februar og marts 1994, hvor han rykkede for tinglysning af pantebrevet, tilbød indklagede at betale eventuelle omkostninger, hvis lånet skulle hjemtages, før pantebrevet var tinglyst, men han blev samtidig beroliget med, at de faldende kurser "nok skulle rette sig op igen".
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med beslutningen om at gennemføre omprioriteringen blev orienteret om, hvorledes kurssikring kunne foretages, samt hvilke risici/chancer undladelse af at foretage kurssikring var forbundet med. I januar 1994 forventede man, at obligationskurserne ville stige yderligere, men klageren blev orienteret om, at beslutningen var hans, hvorfor han ligeledes skulle tage risikoen for et eventuelt kursfald med i sine betragtninger. På grund af den tidsmæssige forlængelse af omprioriteringen, der var en følge af, at pantebrevet ikke blev tinglyst uden unødigt ophold, har man givet afkald på ekspeditionsgebyr. Den forsinkede tinglysning var imidlertid ikke årsag til, at klageren undlod at kurssikre eller hjemtage omprioriteringslånet på et tidligere tidspunkt. Klagerens tab kan højst udgøre differencen mellem indfrielsesbeløbet på det eksisterende kreditforeningslån og provenuet af omprioriteringslånet, eller ialt kr. 24.604,76 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med sin rådgivning af klageren vedrørende spørgsmålet om kurssikring. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.