Afgørelse

Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. Afvisning af klage over opsigelse af erhvervs-konti

Sagsnummer:	222/2023
Dato:	18-04-2024
Ankenævn:	Helle Korsgaard Lund-Andersen, Janni Visted Hansen, Andreas Moll Årsnes, Rolf Høymann Olsen og Kim Korup Eriksen.
Klageemne:	Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4 Indlån - opsigelse
Ledetekst:	Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. Afvisning af klage over opsigelse af erhvervs-konti
Indklagede:	Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. Afvisning af klage over opsigelse af erhvervskonti.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en privat konto -200.

Klageren drev endvidere tre restauranter via tre anpartsselskaber (anpartsselskab 1, der havde en erhvervskonto -890, anpartsselskab 2, der havde en erhvervskonto -249, og anpartsselskab 3, der havde en erhvervskonto -098 i Nordea Danmark). Banken har oplyst, at klageren havde fuldmagt/adgang til at disponere over selskabernes erhvervskonti i banken.

Det fremgår af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 21. juli 2023 vedrørende anpartsselskab 2, at selskabet i marts 2022 ændrede navn og formål fra at udøve virksomhed design, produktion og salg af modetøj til at drive restauration, ligesom der blev indsat en ny direktør i stedet for klageren. Banken har oplyst, at det fortsat kun var klageren, der havde fuldmagt/adgang til at disponere over anpartsselskab 2’s konto i banken.

Banken har oplyst, at klageren i perioden fra september til november 2020 foretog en række større overførsler til Tyrkiet fra sin private konto -200 til en virksomhed, V1. Overførslerne var påført navnet på anpartsselskab 2 (tøjvirksomhedens navn), og midlerne hidrørte fra klagerens øvrige virksomheder, anpartsselskab 1 (konto -890) og anpartsselskab 3 (konto -098).

Banken har endvidere oplyst, at den kontaktede klageren herom den 5. november 2020. Klageren oplyste, at transaktionerne vedrørte anpartsselskab 2’s (tøjvirksomhedens) køb af varer, og den erhvervsmæssige brug af klagerens private konto skyldtes, at han var i Tyrkiet og ikke havde mulighed for at underskrive fysiske dokumenter i Danmark. Klageren oplyste, at han ikke kunne fremskaffe dokumentation for overførslerne.

Klageren har bestridt dette og har oplyst, at han sendte dokumentation for overførslerne til banken, og at sagen efter hans opfattelse herefter blev lukket.

Banken har oplyst, at den kontaktede klageren telefonisk den 14. december 2022 vedrørende en transaktion på 7.600 USD svarende til 57.760 DKK foretaget den 25. oktober 2022 fra anpartsselskab 2’s konto -249 til en virksomhed, V2. I den forbindelse aftalte banken med klageren, at han skulle sende dokumentation for transaktionen senest den 19. december 2022.

Da klageren ikke fremsendte den aftalte dokumentation, sendte banken et brev af 21. december 2022 til anpartsselskab 2 v/klageren, hvori den blandt andet anførte:

”Vi skal fortsat bruge opdaterede oplysninger

Tak for samtalen d. 14.12.2022.

Vi skriver til dig, fordi vi fortsat har brug for jeres hjælp til at sikre, at vi løbende har de rigtige oplysninger om virksomheden og virksomhedens brug af banken. Derfor har vi brug for, at I indsender følgende oplysninger:

Dokumentation på overførslen på 57.760 foretaget den 25.10.2022 til en konto i Tyrkiet.

Vi beder jer om at ringe til os eller sende oplysningerne via mobilbanken eller Netbank.

Vi skal høre fra jer indenfor de næste 2 hverdage og senest 23.12.2022.

Modtager vi ikke de nødvendige oplysninger inden fristens udløb, kan det føre til begrænsninger af virksomhedens services og produkter eller til, at vi opsiger virksomheden som kunde jf. punkt 12 i vores Generelle vilkår for erhvervskunder.

…”

Banken har oplyst, at den endvidere sendte en SMS til klageren den 22. december 2022, hvori den blandt andet anførte, at det var vigtigt, at banken hørte fra ham.

Banken har yderligere oplyst, at klageren samme dag sendte en faktura -364 af 15. december 2020 til anpartsselskab 2 (tøjvirksomhedens navn) vedrørende køb af tøj udstedt af en virksomhed, V3 og ikke V2, som beløbet var blevet overført til. Endvidere var der blevet overført til et andet kontonummer i Tyrkiet end det kontonummer, der var angivet i fakturaen.

Banken har endvidere oplyst, at anpartsselskab 2 i marts 2023 modtog overførsler fra en udenlandsk bank til sin konto -249.

I et brev af 14. marts 2023 til anpartsselskab 2 v/klageren anførte banken blandt andet:

”Vi skal bruge opdaterede oplysninger

Vi skriver til jer, fordi vi har brug for jeres hjælp til at sikre, at vi løbende har de rigtige oplysninger om virksomheden og virksomhedens brug af banken. Derfor har vi brug for, at I indsender følgende oplysninger:

I bedes redegøre for og dokumentere følgende:

- Overførsler fra [udenlandsk bank]. Dokumentation for overførsler i marts 2023 ønskes.

- Overførsel til [V2] på 7.600 USD i oktober 2022. Vi har tidligere talt med jer om denne overførsel, men har ikke fået den korrekte dokumentation indleveret.

Vi beder jer sende oplysningerne via mobilbanken eller Netbank.

Vi skal høre fra jer indenfor de næste 5 hverdage og senest den 20-03-2023.

…”

Banken har oplyst, at den endvidere sendte en SMS til klageren den 14. marts 2023, hvori den anførte, at den havde sendt digital post til anpartsselskab 2, og at det var vigtigt, at banken hørte fra klageren senest den 20. marts 2023.

Banken har yderligere oplyst, at klageren herefter sendte den samme faktura -364 af 15. december 2020 udstedt af V3, som han havde sendt til banken i december 2022. Samme dag kontaktede banken derfor klageren med henblik på en redegørelse og korrekt dokumentation, men klageren svarede fortsat ikke på de stillede spørgsmål og leverede ej heller den efterspurgte dokumentation.

Ved et brev af 29. marts 2023 til klageren opsagde banken klagerens private kundeforhold med afviklingsfrist til den 24. maj 2023. Af opsigelsesbrevet fremgik blandt andet:

”Vi opsiger kundeforholdet

Kære [klagerens navn]

Vi har flere gange bedt om at få oplysninger, der forklarer formålet med konkrete transaktioner på din konto. Vi kan desværre konstatere, at vi ikke har fået de fornødne oplysninger.

Vi opsiger dig derfor som kunde i banken, jf. punkt 12 i vores Generelle vilkår for privatkunder. Som det fremgår af vilkårene, kan vi opsige kundeforholdet uden varsel. Vi er dog indstillet på, at afviklingen sker med et varsel. Det samlede kundeforhold skal derfor være afviklet senest den 24.05.2023.

Opsigelsen omfatter:

• Betalingskort

• Konti

• Betalingsservice

• Faste overførsler

• Netbank

• Etc

…”

Ved breve af 29. marts 2023 opsagde banken ligeledes kundeforholdene med anpartsselskab 1, anpartsselskab 2 og anpartsselskab 3 med afviklingsfrist til den 24. maj 2023 under henvisning til, at banken flere gange havde bedt om at få oplysninger, der forklarede formålet med konkrete transaktioner på virksomhedernes konti, og at den desværre kunne konstatere, at den ikke havde fået de fornødne oplysninger.

Den 30. marts 2023 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Klageren har under sagens forberedelse i Ankenævnet fremlagt den faktura -364 af 15. december 2020 udstedt af V3 til anpartsselskab 2 (tøjvirksomheden), som han sendte til banken i december 2022 og marts 2023 og en ny faktura -364 af 25. oktober 2022 udstedt af V3 til anpartsselskab 2 (tøjvirksomheden) påført et andet kontonummer/IBAN nummer. Klageren har oplyst, at han ikke var opmærksom på, at der var fejl i den første faktura, som han sendte til banken, og at han, da han blev opmærksom på dette, rettede henvendelse til udstederen af fakturaen og fik fejlen rettet.

Parternes påstande

Den 30. marts 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal anerkende, at opsigelse af hans private kundeforhold og kundeforholdene med hans restauranter var uberettiget, og at kundeforholdene derfor skal fortsætte.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hans tre anpartsselskaber er ejet af et holdingselskab, og at ”de derfor deler økonomien og midlerne i virksomhederne”.

Han har på intet tidspunkt uretmæssigt benyttet sig af virksomhedernes midler, der alene blevet brugt til almen vedligeholdelse af virksomhederne, daglig drift og til at finansiere opstart af nye virksomheder.

Han ønskede i november 2020 at starte en ny virksomhed op indenfor tøj og mode. Han rejste derfor til Tyrkiet for at sætte en proces i gang, med produktion af tøj til denne. Han forsøgte at betale for den igangværende proces, men kunne ikke bruge nogle af sine erhvervskonti, da der var begrænsning på, og han blev derfor rådgivet og vejledt af banken til at overføre midlerne fra sine erhvervskonti til sin private konto. Banken hjalp ham desuden med dette.

Det af banken anførte om, at han oplyste, at han ikke kunne sende den nødvendige dokumentation bestrides. Han var allerede i dialog med banken under sin rejse i Tyrkiet, og han sendte hver gang, han blev anmodet herom, den nødvendige dokumentation til banken. Sagen blev efter hans opfattelse lukket efter den telefoniske samtale med banken i november 2020.

Han var i kontakt med banken i december 2022 angående en betaling af et udestående beløb tilbage fra 2020. Her fremsendte han den nødvendige dokumentation. Banken kontaktede ham igen og fortalte ham, at der var noget, der ikke hang sammen uden at fortælle ham, at der var en fejl i faktura -364 fra 2020. Han spurgte rådgiveren, om han skulle kontakte udstederen af fakturaen og bede om en anden faktura, men det mente rådgiveren ikke var nødvendigt.

Da banken kontaktede ham igen den 14. marts 2023 med samme anmodning og anførte, at den manglede dokumentation og ikke havde modtaget den efterspurgte faktura, var han stadig uvidende om fejlen og sendte den samme faktura -364 fra 2020, som han havde sendt i december 2022.

Den 29. marts 2023 opsagde banken hans private kundeforhold og kundeforholdene med anpartsselskab 1, anpartsselskab 2 og anpartsselskab 3 uden yderligere begrundelse eller redegørelse. Han stod uforstående tilbage, da han stadig ikke var klar over fejlen i fakturaen, ikke blev informeret om problemet og ikke kunne komme i kontakt med banken.

Indbetalingerne fra den udenlandske bank til anpartsselskab 2 i marts 2023 var indbetalinger fra det firma, som udbyder virksomhedens betalingsterminaler/dankortbetalingsløsning, og der var derfor tale om en udbetaling fra den løbende indtjening i anpartsselskab 2.

Der var endvidere tale om, at V2 var den bank, som V3 benyttede sig af, og ikke et firma, som han betalte til eller havde samarbejde med. Det fremgår også af de to fakturaer udstedt af V3 fra henholdsvis 2020 og 2022, som han har fremlagt, at V3 var den virksomhed, som han havde et udestående med tilbage fra sin rejse i 2020. Han fik af leverandøren V3 tilsendt et IBAN nummer via app-tjenesten WhatsApp, og han overførte det skyldige beløb som aftalt med leverandøren. Han så på daværende tidspunkt ikke, at der var en fejl i IBAN nummeret. Han fandt først ud af det langt senere, efter han havde været i kontakt med banken, der oplyste ham om fejlen. Han har efterfølgende modtaget en korrekt faktura, som han har fremlagt i sagen.

Anpartsselskab 2 blev ændret til en restaurant for at undgå en konkurs for tøjvirksomheden. Tøjvirksomheden var ustabil, uden indtjening, og han handlede derfor ud fra den bedste overbevisning. Tøjvirksomheden havde udestående gæld fra køb af varer tilbage i 2020, som skulle betales. Tøjvirksomheden drives stadig under samme tag som restauranten. Han har villet undgå en konkurs, og han blev vejledt af sin revisor.

Som det fremgår af ovenstående, har banken begået flere fejl i behandlingen af sagen, og han ønsker derfor, at hans konti kommer ”op at køre igen”, så han kan fortsætte den almene daglige drift af sine virksomheder.

Nordea Danmark har anført, at banken i henhold til hvidvaskreglerne er underlagt en række forpligtelser i relation til kendskabet til sine kunder og kundernes brug af banken.

Det fremgår blandt andet af hvidvasklovens § 11, at transaktioner skal overvåges løbende for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med bankens viden om kunden og kundens forretnings- og risikoprofil. Ligeledes skal banken kende kundernes formål med forretningsforbindelsen og forstå kundernes brug af banken.

Som led i bankens løbende kundekendskabsprocedure blev klageren bedt om at redegøre for og dokumentere usædvanlige udgående transaktioner på sine konti hos banken, herunder udgående overførsler fra sin privatkonto med midler hidrørende fra sine erhvervskonti, samt overførsler fra en udenlandsk bank.

Klageren svarede mangelfuldt på bankens henvendelser og uden behørig dokumentation.

På baggrund af klagerens mangelfulde svar, herunder den manglende efterspurgte dokumentation, fandt banken ikke klagerens adfærd betryggende. Banken var derfor berettiget til at opsige klagerens kundeforhold med henvisning til afsnit 12 i Nordeas generelle vilkår for privatkunder og afsnit 12 i Nordeas generelle vilkår for erhvervskunder.

Dertil kommer, at banken var berettiget til at opsige kundeforholdet uden varsel, men i stedet valgte at imødekomme klagerens erhvervsmæssige drift og brug af de pågældende bankkonti, idet afviklingen blev varslet med omkring to måneder.

En opsigelse af et kundeforhold er ligeledes hjemlet i hvidvasklovens § 15.

Det kan oplyses, at banken er underlagt tavshedspligt, som begrænser bankens mulighed for at redegøre nærmere for detaljerne omkring transaktioner foregået på klagerens konti, jf. hvidvasklovens kapitel 8. Banken kan ikke udlevere oplysninger, som har eller kan have dannet grundlag for eventuelle indberetninger til myndighederne.

Banken henviser endvidere til Ankenævnets praksis, hvor det som udgangspunkt må være op til det enkelte pengeinstitut selv at afgøre, hvilke krav man af hensyn til overholdelse af hvidvaskloven om kundekendskabsproceduren måtte stille, jf. eksempelvis Ankenævnets afgørelse i sagen 360/2021.

Banken fastholder ikke at have modtaget tilstrækkelig dokumentation for klagerens løbende overførsler til Tyrkiet og generelt ikke at have været betrygget i klagerens brug af banken.

I relation til overførslerne fra den udenlandske bank til anpartsselskab 2 kan det oplyses, at klageren ikke har sendt den underliggende dokumentation for transaktionerne mellem anpartsselskab 2 (tøjvirksomheden) og det firma, som udbyder virksomhedens betalingsterminaler/dankortbetalingsløsning.

De to fakturaer udstedt af V3, som klageren har fremlagt, kan ikke anses som tilstrækkelig dokumentation. Endvidere kunne banken ikke identificere modtageren af beløbet. Det af klageren anførte om, at V2 var den bank, som V3 benyttede sig af, ændrer ikke på, at banken fortsat ikke forstår sammenhængen og formålet med overførslen.

Dertil kommer, at anpartsselskab 2 (tøjvirksomheden) i marts 2022 ændrede navn og foretog brancheskifte til "restaurant" med det formål at ”at drive restauration og dermed beslægtet virksomhed”. Trods dette kunne banken konstatere, at der skete betaling for indkøb af tøj fra virksomhedens konto. Ydermere blev der indsat en ny direktør, selv om det kun var klageren, der havde fuldmagt til virksomhedskonti hos banken.

Banken afviser at have rådgivet og vejledt klageren til at overføre midler fra klagerens erhvervskonti til klagerens private konto. Banken rettede derimod telefonisk henvendelse til klageren med henblik på en forklaring herpå, hvortil klageren oplyste, at han befandt sig i Tyrkiet og ikke havde mulighed for at underskrive dokumenter i Danmark. Ifølge klageren var han derfor nødsaget til at anvende sin private konto til erhvervsmæssige overførsler. Klageren forsikrede dog banken om, at midlerne blev sendt videre til virksomheden. Dette kunne banken ikke se af transaktionerne, hvilket banken ikke fandt betryggende.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en privat konto -200.

Klageren drev endvidere tre restauranter via tre anpartsselskaber (anpartsselskab 1, der havde en erhvervs-konto -890, anpartsselskab 2, der havde en erhvervskonto -249, og anpartsselskab 3, der havde en erhvervskonto -098 i Nordea Danmark). Banken har oplyst, at klageren havde fuldmagt/adgang til at disponere over selskabernes erhvervskonti i banken.

Banken har endvidere oplyst, at den kontaktede klageren herom den 5. november 2020. Klageren oplyste, at transaktionerne vedrørte anpartsselskab 2’s (tøjvirksom-hedens) køb af varer, og den erhvervsmæssige brug af klagerens private konto skyldtes, at han var i Tyrkiet og ikke havde mulighed for at underskrive fysiske dokumenter i Danmark. Klageren oplyste, at han ikke kunne fremskaffe dokumentation for overførslerne.

Klageren har bestridt dette og har oplyst, at han sendte dokumentation for overførs-lerne til banken, og at sagen efter hans opfattelse herefter blev lukket.

Banken har yderligere oplyst, at klageren den 22. december 2022 sendte en faktura -364 af 15. december 2020 til anpartsselskab 2 (tøjvirksomhedens navn) vedrørende køb af tøj udstedt af en virksomhed, V3 og ikke V2, som beløbet var blevet overført til. Endvidere var der blevet overført til et andet kontonummer i Tyrkiet end det kontonummer, der var angivet i fakturaen.

Den 14. marts 2023 bad banken anpartsselskab 2 v/klageren sende korrekt dokumentation for overførslen på 7.600 USD svarende til 57.760 DKK foretaget den 25. oktober 2022 samt for nogle overførsler fra en udenlandsk bank, som var indgået på selskabets konto.

Banken har oplyst, at den ikke fik de fornødne oplysninger, og at den derfor den 29. marts 2023 opsagde klagerens private kundeforhold samt kundeforholdene med anpartsselskab 1, anpartsselskab 2 og anpartsselskab 3 med afviklingsfrist til den 24. maj 2023.

Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, kan klager fra erhvervsdrivende behandles, hvis klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 4.

Ankenævnet finder, at en klage over opsigelse af erhvervskonti adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvorledes virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Dette udgangspunkt finder Ankenævnet ikke grundlag for at fravige i denne sag. Ankenævnet finder således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse af klagerens private kundeforhold i banken var uberettiget.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen vedrørende opsigelse af hans private kundeforhold.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører anpartsselskab 1, anpartsselskab 2 og anpartsselskab 3.

Klageren får ikke medhold i den øvrige del af klagen.

Kontakt

Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. Afvisning af klage over opsigelse af erhvervs-konti