Ændring af afviklingsordning.
| Sagsnummer: | 521 /1999 |
| Dato: | 15-09-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mette Frøland, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Inkasso - øvrige spørgsmål
Udlån - ydelse |
| Ledetekst: | Ændring af afviklingsordning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse imod et krav fra indklagede om en større afvikling af et misligholdt engagement.
Sagens omstændigheder.
I december 1994 overgik klagerens engagement med indklagede på grund af misligholdelse til inkasso hos indklagedes advokat. Engagementet bestod af to lån med en restgæld på henholdsvis 211.648 kr. og 56.909 kr., i alt 268.557 kr.
Lånet med restgæld på 211.648 kr. var etableret med klageren og dennes tidligere ægtefælle som debitorer og med begrænset kaution fra 6 kautionister.
I 1995 påbegyndte klageren en afvikling med betaling af 3.000 kr. månedligt. I foråret 1996 blev afviklingen ændret til 1.500 kr. månedligt.
Den 16. september 1996 afregnede advokaten sagen over for indklagedes inkassoafdeling. Gælden pr. december 1994 på 268.557 kr. blev med tillæg af omkostninger og renter og med fradrag af klagerens indbetalinger opgjort til 288.694 kr.
Ved skrivelse af 5. november 1996 orienterede indklagede klageren om, at gælden ikke længere skulle afvikles via advokaten. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"De bedes derfor fremover indbetale den månedlige ydelse hertil. Vi vedlægger girokort til det næste halve år. Derefter bør aftalen genforhandles, således at den månedlige ydelse forhøjes."
Den 7. januar 1997 fremsendte indklagede en opgørelse over indbetalinger og rentetilskrivninger på gælden i 1995 og 1996. Det fremgik, at indbetalingerne ikke var tilstrækkelige til at dække den løbende rentetilskrivning, hvorfor gælden ikke blev afviklet. I skrivelsen anførte indklagede bl.a.:
"Vi skal derfor opfordre Dem til hurtigst mulig at forhøje den månedlige ydelse til mindst kr. 2.000,- men gerne højere. Såfremt De ikke er i stand til at forhøje ydelsen, bedes dette dokumenteret overfor os. Vi vil i så tilfælde anmode kautionisterne om også at indbetale."
Ved skrivelse af 17. januar 1997 rykkede indklagede klageren for en "afvikling, der er acceptabel for både Dem og os".
Ved skrivelse af 4. september 1998 til klagerens advokat oplyste indklagede bl.a.:
"Debitor fik nedsat den månedlige ydelse fra kr. 3.000,00 til kr. 1.500,00 i foråret 1996.
Da ydelsen ikke nedbringer gælden og det ikke har været muligt at få debitor til at forhøje ydelsen, har vi bedt kautionisterne indbetale."
Kautionisterne indgav den 7. december 1998 en klage over indklagede til Ankenævnet. Der henvises til Ankenævnets kendelse af 27. september 1999 i sag nr. 430/1998.
Parternes påstande.
Den 13. december 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at undlade at gøre kautionerne gældende over for kautionisterne.
Indklagede har under sagen imødekommet klageren vedrørende to klagepunkter, idet indklagede har fremlagt årsopgørelser for lånene og erklæret sig indforstået med, at indbetalte ydelser krediteres kautionslånet.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at afviklingen med 1.500 kr. månedligt blev aftalt med indklagedes advokat, hvilket også fremgår af indklagedes skrivelse af 4. september 1998. Indklagede er ikke berettiget til ensidigt at ændre denne aftale.
Da han har overholdt sine forpligtelser ved at indbetale den aftalte ydelse, er det uberettiget af indklagede at opsige engagementet og at gøre kautionen gældende over for kautionisterne.
Indklagede har anført, at ydelsen på kautionslånet oprindeligt var 5.000 kr., og at man til stadighed har fastholdt en afvikling med dette beløb.
Det bestrides, at der er indgået aftale om nedsættelse af ydelsen til 1.500 kr.
Klageren måtte indse, at en afvikling af med 1.500 kr. var en misligholdelse, og måtte forvente, at engagementet ville blive opsagt som følge af misligholdelsen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagedes advokat accepterede i 1996 en afdragsordning, hvorefter klageren skulle betale 1.500 kr. månedligt, hvilket herefter blev overholdt af klageren.
En ydelse på 1.500 kr. om måneden var imidlertid ikke tilstrækkelig til at dække de løbende rentetilskrivninger, hvorfor gælden ikke blev nedbragt, og klageren kunne på denne baggrund ikke med føje opfatte den aftalte ordning som tidsubegrænset. Ankenævnet finder derfor, at indklagede var berettiget til som sket med et rimeligt varsel at stille krav om, at den månedlige ydelse blev forhøjet. Da indklagedes krav herom ikke blev imødekommet af klageren, findes indklagede endvidere at have været berettiget til at gøre kautionen gældende over for kautionisterne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.