Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for kredit anvendt til indfrielse af engagement hos tidligere pengeinstitut, som klageren havde anført delvist var etableret af klagerens tidligere ægtefælle ved brug af falsk underskrift

Indledning

Denne sag vedrører, om Den Jyske Sparekasse begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med, at de overtog klagerens engagement fra et pengeinstitut, hvor en del af klagerens engagement bestod af lån, der var optaget af hendes daværende ægtefælle ved brug af falsk underskrift.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes daværende ægtefælle, Æ, var i 2008 kunder hos pengeinstituttet P, hvor de havde et engagement blandt andet bestående af et billån, en kassekredit, et boliglån samt en budgetkonto med kredit.

Den 13. maj 2008 underskrev klageren og Æ en overførselsanmodning udarbejdet af Sparekassen Farsø (nu Den Jyske Sparekasse), hvorefter hele parrets engagement skulle overføres fra P. Overførselsanmodningen indeholdt ikke en specifikation af engagementet hos P. I forbindelse med overførslen etablerede parret en boligkredit i sparekassen på 1,1 mio. kr., hvoraf 875.72,16 kr. blev anvendt til indfrielse af engagementet hos P.

Klageren har anført, at provenuet fra kreditten skulle anvendes til opførelse af en ejendom, og at hun ikke var bekendt med omfanget af parrets engagement hos P, som hun alene troede omfattede en lønkonto og en budgetkonto. Da hun blev klar over, at sparekassen havde betalt det anførte beløb til P, kontaktede hun en advokat.

Den 13. august 2008 sendte klagerens advokat et brev til P, hvor det var anført, at klageren var blevet bekendt med, at Æ i flere tilfælde havde forfalsket hendes underskrift i forbindelse med etablering af kreditter hos P. Advokaten tog samtidig forbehold for at kræve tilbagebetaling af det beløb, som P havde modtaget til indfrielse af engagementet, da det blev overført til sparekassen. Sparekassen modtog kopi af brevet.

På et ikke oplyst tidspunkt herefter ophævede parret samlivet.

I brev af 16. september 2008 gjorde klagerens advokat indsigelse over for P mod et billån, et boliglån og en kassekredit, der i forbindelse med overførslen af parrets engagement til P var blevet indfriet ved betaling af i alt 419.162,81 kr. Advokaten krævede, at P tilbageførte beløbet til sparekassen, hvilket P afviste den 22. september 2008.

I forlængelse af en politianmeldelse fra klagerens advokat den 5. januar 2009 blev Æ den 8. april 2010 ved en tilståelsessag dømt fire måneders betinget fængsel for en række tilfælde af dokumentfalsk. Anklagemyndigheden havde dog frafaldet tiltalen for så vidt angår dokumentfalsk over for P, efter det oplyste på grund af, at Æ under retssagen gjorde gældende, at klageren havde været ”klar over tingene”. Der fandt ingen bevisførelse sted under sagen, herunder blev klageren ikke afhørt som vidne under sagen.

I et udkast til stævning af 12. maj 2011 blev klagerens krav over for P opgjort til i alt 281.271,13 kr. Det fremgår af sagsfremstillingen, at Æ alene havde forfalsket klagerens underskrift for så vidt angår forhøjelser af ovennævnte kreditter, således at det ikke var hæftelsen for det fulde beløb, som klageren ikke kunne vedkende sig. Efter det oplyste blev sagen forligt ved P’s betaling af 100.000 kr. til klageren.

I 2012 skiftede klageren pengeinstitut, hvorefter sparekassen opgjorde sit krav mod klageren til 257.233,19 kr., som udgjorde resthæftelsen på boligkreditten.

Heroverfor rejste klageren ved sin advokat, krav om, at sparekassen betalte 243.791 kr. og gav saldokvittering for resthæftelsen på kreditten. Beløbet fremkom som halvdelen af den del af det engagement hos P, som klageren kunne vedkende sig (297.261 kr.), tillagt enkelte betalinger fra boligkreditten hos sparekassen (174.948 kr.) samt forligsbeløbet modtaget fra P (100.000 kr.), fratrukket provenu fra hus og campingvogn (816.000 kr.), som klageren havde indbetalt til sparekassen.

Parterne afholdt herefter et forligsmøde uden at nå til enighed.

Parternes påstande

Den 3. oktober 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Den Jyske Sparekasse skal frafalde hendes gæld og betale 150.000 kr. i erstatning.

Den Jyske Sparekasse har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at sparekassen ikke i forbindelse med bankskiftet henvendte sig til hende, hverken skriftligt eller pr. telefon. Første gang hun hørte fra sparekassen var, da hun modtog boligkreditaftalen til underskrift. Hun underskrev i den tro, at lånet var til nybyggeri, og at lånet derfor ville blive nedbragt væsentligt, når de fik solgt deres daværende hus. Aftalen havde en misvisende betegnelse, da provenuet hovedsageligt gik til indfrielse af engagementet hos P, hvilket hun ikke vidste.

Sparekassen var forpligtet til at henvende sig til hende i forbindelse med bankskiftet. Det følger af god bankskik. I så fald var sparekassen slet ikke blevet inddraget i sagen, fordi hun i så fald havde opdaget, hvad der var sket hos P.

Hun var eneejer af hus, bil og campingvogn og Æ var alene anført som meddebitor på lånene. Dette burde Den Jyske Sparekasse have undersøgt nærmere, inden de indgik flere aftaler med Æ uden hendes vidende.

Det var først da hun henvendte sig til sparekassen, at hun blev klar over det økonomiske kaos, der forelå. Hun blev fuldstændig rystet, men forsøgte at samarbejde med sparekassen. Sparekassen modtog provenuet fra salg af hus, bil og campingvogn, hvilket desværre ikke var nok. Hun har mistet alt, og står med yderligere gæld.

Selv om det var Æ sparekassen lavede alle aftaler med – uden henvendelse til hende – er det dog hende, som sparekassen har søgt gælden inddrevet hos. Æ er på intet tidspunkt blevet stillet til ansvar for gælden.

Da hun var trængt økonomisk, så hun ingen anden udvej, end at forlige sagen mod P.

Den Jyske Sparekasse har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sparekassen ikke er rette subjekt, idet årsagen til klagerens situation er, at Æ har begået dokumentfalsk over for P.

Falsk er en stærk ugyldighedsgrund, hvorfor klageren ikke ville være bundet af kreditaftalerne med P, hvis hun ikke kendte til forholdet.

Det forhold, at klageren har forligt sagen med P og dermed ikke har fået den fulde erstatning for sit tab, kan ikke komme Den Jyske Sparekasse til skade.

Til støtte for frifindelsespåstanden har sparekassen anført, at anklagemyndigheden i straffesagen mod Æ frafaldt de forhold, der vedrørte engagementet med P. I stævningen mod P anføres det, at klageren var klar over tingenes tilstand. Hun har derfor ikke lidt et tab, idet hun også ville være bundet af de falske underskrifter over for P, når det lægges til grund, at hun har kendt til forholdene og derved ved passivitet har accepteret at være bundet af kreditaftalerne.

Den Jyske Sparekasse har ikke noget at gøre med den begåede dokumentfalsk. Klageren har selv afskåret sig fra at kræve det fulde beløb hos P ved at forlige retssagen.

Det er uomtvistet, at klageren selv har underskrevet kreditaftalen med Den Jyske Sparekasse. Hun er derfor bundet af sin underskrift og havde som underskriver en pligt til at sætte sig ind i det dokument, som hun underskrev.

Klageren burde have undret sig over, at hun aldrig modtog engagementsoversigter, kontoudtog eller lignende fra P.

Den Jyske Sparekasse kunne med rette gå ud fra, at klageren kendte sit engagement med P.

Det er ikke korrekt, at Den Jyske Sparekasse kun har krævet gælden indfriet af klageren, men dette forhold er desuden uden betydning, da klageren og Æ hæfter solidarisk. Sparekassen har ikke indgået nogen aftaler alene med Æ.

Ankenævnets bemærkninger

I maj 2008 skiftede klageren og hendes daværende ægtefælle pengeinstitut fra P til Sparekassen Farsø, nu Den Jyske Sparekasse. I den forbindelse optog de et boliglån på 1,1 mio. kr., der skulle anvendes til nybyggeri og til indfrielse af deres engagement hos P. Klageren underskrev en overførselsanmodning udarbejdet af sparekassen.

Kort tid efter blev klageren bekendt med, at engagementet hos P havde omfattet gæld på i alt 297.261 kr., som hendes ægtefælle efter det oplyste havde stiftet ved forfalskning af hendes underskrift. Senere indgik klageren et forlig med P, som betalte hende 100.000 kr. Den del af klagerens tab ved hendes ægtefælles forfalskning af hendes underskift, som hun ikke fik dækket af P, udgør således 197.261 kr. med tillæg af de renter, der er tilskrevet på denne del af boligkreditten hos sparekassen.

Ankenævnet bemærker, at gældsbrevslovens bestemmelser om, at en erhverver af en fordring ikke opnår en bedre retsstilling end overdrageren, ikke finder anvendelse i en situation, hvor der som her stiftes en ny fordring i form af boligkreditten. Ankenævnet bemærker videre, at klageren ikke har krav på, at denne kredit, som klageren optog sammen med sin tidligere ægtefælle, opdeles.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at sparekassen begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med, at de overtog klagerens engagement fra P.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.