I forbindelse med klagerens salg af sin ejendom i 1992 indberettede indklagede rentebetalingerne for to pantebreve, for hvilke køber var debitor, til ligningsmyndighederne med køberens navn og adresse, men med klagerens CPR-nr.
I årene 1992, 1993 og 1994 indberettede indklagede følgende beløb:
1992 | 9.846 kr. |
Ved skrivelse af 21. april 1995 meddelte indklagede klageren, at man havde givet Told og Skat meddelelse om at indberetningen beroede på en fejl. Indklagede tilbød at godtgøre eventuelle renteomkostninger vedrørende efterbetaling af skat.
Klageren har ved klageskema af 1. august 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham den skat vedrørende årene 1992, 1993 og 1994, der kan henføres til de fejlagtigt indberettede beløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han har været i god tro med hensyn til størrelsen af de indberettede renteudgifter. Den fejlagtigt indberettede renteudgift har medført, at han nu er blevet pålignet en ekstraskat på ca. 15.000 kr. samt renter heraf ca. 8% svarende til 1.200 kr.
Indklagede har anført, at klageren ikke har lidt noget økonomisk tab. Klager er blevet skatteansat med for store renteudgifter, som har bevirket, at han har indbetalt for lidt i skat. Klageren har været bekendt med rentefradraget, idet han eller en af ham befuldmægtiget hvert år har bekræftet oplysningerne over for Told og Skat. Klager kunne på et langt tidligere tidspunkt have berigtiget forholdet og derved undgået efterbetaling af skat. Tilbudet om godtgørelse af eventuelle renteomkostninger, som måtte blive pålignet klageren i forbindelse med efterbetalingen, vedstås.
Ankenævnets bemærkninger:
Som erkendt af indklagede skyldes det en fejl fra indklagedes side, at renteudgifter for de omhandlede pantebreve i 1992, 1993 og 1994 blev indberettet til Told og Skat under klagerens CPR-nr. Dette findes imidlertid ikke at kunne føre til, at indklagede, som har tilbudt at godtgøre klageren eventuelt påførte omkostninger som følge heraf, skal godtgøre klageren den for lidt erlagte skat, eftersom skattebeløbet efter lovgivningen påhviler klageren, der således ikke har lidt noget tab.
Som følge heraf