Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om rentekompensation som følge af optagelse i 2009 af et rentetilpasningslån med 5-årig i stedet for 1-årig rentetilpasning.

Sagsnummer: 63 /2013
Dato: 24-10-2013
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg, Anita Nedergaard
Klageemne: Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Realkreditbelåning - rådgivning
Ledetekst: Krav om rentekompensation som følge af optagelse i 2009 af et rentetilpasningslån med 5-årig i stedet for 1-årig rentetilpasning.
Indklagede: Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om rentekompensation som følge af optagelse i 2009 af et rentetilpasningslån med 5-årig i stedet for 1-årig rentetilpasning.

Sagens omstændigheder

I cirka 2007-2009 opførte klageren en fast ejendom, der blev finansieret med en byggekredit i Sydbank. Byggeomkostningerne beløb sig til cirka 2,8 mio. kr. Efter det oplyste købte klageren yderligere en byggegrund for cirka 450.000 kr., der ligeledes blev finansieret af banken.

I juni 2009 optog klageren via Sydbank et Totalkreditlån på 2.480.000 kr. i den opførte ejendom. Lånet var et rentetilpasningslån med 5-årig rentetilpasning. Renten var 4,0293 %. De årlige omkostninger i procent (ÅOP) var 4,5841 %.

Af Totalkredits såkaldte Långuide fremgår blandt andet:

”Det er låntager, der vælger lånets type, løbetid, afdragsprofil, obligationsrente, afregning mv. – evt. efter rådgivning fra og i samråd med det formidlende pengeinstitut. Totalkredit er derfor ikke ansvarlig for låntagers beslutninger i forbindelse med udbetaling og afregning af et Totalkredit-lån.”

I forbindelse med lånehjemtagelsen underskrev klageren et dokument om Sydbanks ”Rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom”. Heraf fremgår blandt andet, at klageren ikke havde erfaring med at optage lån med pant i fast ejendom. Klageren havde ingen planer om at indfri/ekstraordinært afvikle lånet. Han ønskede lav ydelse og accepterede risikoen for, at ydelsen kunne variere ubegrænset samt lånets manglende beskyttelse af friværdi i boligen. På baggrund af klagerens valg af afdragsfrihed og variabel rente, blev han informeret om lånets karakteristika, herunder indfrielsesvilkårene, og at lånet som følge af den variable rente ikke var det mest optimale valg, da klagerens økonomi var meget sårbar. Banken foreslog som alternativ et fast forrentet obligationslån, hvor ÅOP aktuelt var 6,20 % i forhold til 4,50 % på det valgte lån. Vedrørende indfrielsesvilkårene fremgår blandt andet:

Rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom

Opsigelse og

kår

Lånet er inkonverterbart og kan indfries ved opkøb af de bagvedliggende obligationer. Lånet kan opsiges til kurs 100 med en måneds varsel på refinansieringstidspunktet. …

Mulighed for

Omlægning

Jeg er gjort opmærksom på, at lånet kan omlægges ud fra ovenstående opsigelses- og indfrielsesvilkår.

Omkostninger

ved

låneomlægning

Hvis der er lang tid til refinansiering og indfrielse skal ske hurtigt er der kun mulighed for at indfri ved opkøb af de bagvedliggende obligationer. Er obligationsgælden på en million kroner og kursen på obligationerne 101, kan lånet indfries til 1.010.000 kr.

…”

Ved udgangen af 2009 havde klageren to lån i banken, henholdsvis et byggelån med en restgæld på 448.375,93 kr. og et boliglån med en restgæld på 426.391,67 kr.

I årene efter låneoptagelsen skete der et fald i det generelle renteniveau, som klageren ikke kunne få gavn af, da lånet indtil refinansiering i 2014 var inkonverterbart.

Det var klagerens opfattelse, at banken uberettiget havde afskåret ham fra at optage lånet med 1-årig rentetilpasning. På den baggrund anmodede han banken om at yde en rentekompensation, hvilket banken afslog.

Parternes påstande

Den 14. februar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale merrenter på mindst 300.000 kr. og et passende beløb for svie og smerte.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ikke på noget tidspunkt tog forbehold for finansieringen af byggeriet. Tværtimod accepterede banken umiddelbart at forhøje byggefinansieringen med 400.000 kr. og hans køb af byggegrunden.

Han blev ikke på noget tidspunkt informeret om, at engagementets størrelse kunne medføre en indskrænkning af hans valgmuligheder med hensyn til realkreditbelåning.

Banken afviste hans ønske om at optage rentetilpasningslånet med 1-årig rentetilpasning, hvorved han kunne opnå en rentebesparelse på 60.000 kr. årligt. Han var fuldt ud klar til at tage konsekvensen af valget, hvis renten skulle udvikle sig ugunstigt for ham. Risikoen for at den 1-årige rente skulle stige så meget, at den kom til at overstige den aktuelle rente på et 30-årigt fast forrentet lån, var imidlertid forsvindende lille. Tværtimod blev han påført en stor risiko som følge af fastlåsningen i fem år med en relativ høj rente.

På daværende tidspunkt skulle han ikke tage hensyn til andre end sig selv, og han ønskede at tage chancen.

Banken tvang ham reelt til at optage lånet med 5-årig rentetilpasning, hvorved han blev påført betydelige unødige renteomkostninger. Kravet var begrundet i engagementets størrelse, som banken imidlertid selv havde bevilget uden forbehold.

Realkreditbelåningen blev drøftet på tre møder, hvor han gentagne gange anmodede om 1-årigt rentetilpasningslån. På det tredje møde gav han efter for bankens anbefaling om 5-årig rentetilpasning. Banken vejledte ham ikke om, at lånet var så dyrt at komme ud af, at det ikke efterfølgende har været rentabelt at foretage en låneomlægning.

Sydbank har anført, at man på baggrund af engagementets størrelse og klagerens indtægtsforhold anbefalede et realkreditlån med fast rente, da senere rentestigninger potentielt kunne medføre, at klageren ikke ville være i stand til at overholde sine samlede økonomiske forpligtelser.

Banken imødekom klagerens ønske om en variabel forrentet finansiering på betingelse af, at renten blev låst fast i mindst fem år. Det var bankens vurdering, at klageren efter en fem års periode bedre ville kunne klare en potentiel større rentestigning på realkreditlånet. Banken var ikke forpligtet til at formidle et realkreditlån med 1-årig rentetilpasning.

Banken kan ikke gøres ansvarlig for renteudviklingen i tiden efter låneoptagelsen.

Klageren valgte selv efter endt rådgivning fra banken at optage det pågældende X5 lån. Det bestrides, at banken skulle have tvunget klageren til at optage lånet.

Det bestrides endvidere, at banken skulle have ydet lån til klageren i for stort et omfang, ligesom det bestrides, at banken har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med rådgivningen af klageren.

Klageren blev rådgivet om opsigelses- og indfrielsesvilkårene på lånet, hvilket klageren også har bekræftet med sin underskrift på dokumentationsskemaet for rådgivningen.

Ankenævnets bemærkninger

I juni 2009 optog klageren via Sydbank, hvor han var kunde, et afdragsfrit realkreditlån med 5-årig rentepasning til delvis indfrielse af klagerens byggekredit i banken.

Forud for hjemtagelsen var der blevet afholdt tre møder mellem parterne, hvor realkreditbelåning var blevet drøftet, idet klageren ønskede et afdragsfrit realkreditlån med 1-årig rentetilpasning, mens banken anbefalede et fast forrentet 30-årigt obligationslån.

Ankenævnet finder, at banken ikke var forpligtet til at imødekomme klagerens anmodning om at formidle et afdragsfrit realkreditlån med 1-årig rentetilpasning.

Det må lægges til grund, at klageren på fuldt oplyst grundlag accepterede bankens tilbud om i stedet at formidle et afdragsfrit realkreditlån med 5-årig rentetilpasning. Det må endvidere lægges til grund, at klageren var fuldt ud klar over lånets karakteristika, herunder at lånet var inkonverterbart, og at han derfor ville blive afskåret fra at få gavn af et eventuelt rentefald indtil refinansieringen fem år efter. Ankenævnet har herved navnlig lagt vægt på det anførte i rådgivningsskemaet og drøftelserne mellem parterne forud for lånehjemtagelsen.

Der er herefter ikke grundlag for at give klageren medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.