Afgørelse

Indsigelse vedrørende forhøjelse af den månedlige ydelse på forbrugslån

Indledning

Denne sag vedrører, om Nordea Bank var berettiget til at forhøje ydelsen på klagerens forbrugslån i banken.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor hun i januar 2012 havde en indlånskonto, et forbrugslån samt et andelsboliglån med to dertil knyttede konti.

Den 9. januar 2012 blev klagerens forbrugslån forhøjet med 64.897 kr., hvorefter hovedstolen på lånet udgjorde 150.048 kr. Lånet var variabelt forrentet og rentesatsen var på daværende tidspunkt 9,25 %.

Af gældsbrevet, som klageren underskrev, fremgik, at lånet skulle tilbagebetales med 2.000 kr. om måneden med undtagelse af juli og december måned. Lånets løbetid var angivet til 152 måneder. Videre fremgik det blandt andet af gældsbrevet:

”…

En ændring af rentesatsen vil bevirke ændring af ydelsernes størrelse, så den aftalte løbetid fastholdes. Ændringen sker automatisk en gang om året. Ved mindre ændringer af løbetiden sker der ingen ændring af ydelsen.

…

Er jeg/vi tilmeldt Fordelsprogrammet, afhænger rentesatsen af placeringen i Fordelsprogrammet.

…

Placering i Fordelsprogrammet

Placeringen i Fordelsprogrammet baseres på en opgørelse den sidste hverdag i hver måned.

Viser opgørelsen 2 måneder i træk, at kunden kan få bedre vilkår, får ændringen virkning fra den 1. i den efterfølgende måned.

Viser opgørelsen 2 måneder i træk, at kunden ikke er berettiget til sin placering i Fordelsprogrammet, kan banken med et varsel på 3 måneder ændre placeringen.

…”

Sammen med lånedokumenterne modtog klageren ”Standardiseret europæisk forbrugerkreditoplysninger” samt Nordea Banks almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål. I ”Standardiseret europæisk forbrugerkreditoplysninger” var angivet samme ydelse og løbetid som i gældsbrevet. Af forretningsbetingelserne fremgik følgende vedrørende regulering af ydelse:

”…

6 Regulering af ydelse

En forhøjelse af renten uden samtidig ændring af de aftalte betalinger kan medføre, at løbetiden for et lån forlænges. For at undgå det kan både kunden og banken kræve en forhøjelse af betalingerne, når renten forhøjes.

…

Det vil fremgå af meddelelser om renteændring fra banken, hvilken betydning en renteændring har for ydelserne og løbetiden på lånet.

…”

Den 11. januar 2012 blev klagerens andelsboliglån indfriet, hvorefter klageren kun havde sin indlånskonto og sit forbrugslån i banken.

I februar 2012 steg renten på klagerens lån fra 9,25 % til 9,75 %.

Banken har oplyst, at banken har et såkaldt Fordelsprogram, hvor bankens kunder bliver indplaceret afhængigt af deres forretningsomfang i banken. For at være Fordel+ kunde skal en kunde således have en aktiv lønkonto, et engagement på mindst 250.000 kr. samt mindst fem produkter i banken. For at være Fordelskunde skal kunden ligeledes have en aktiv lønkonto, mens kravet til engagementets størrelse er begrænset til 50.000 kr. og antallet af produkter i banken til tre.

Ved lånets oprettelse var klageren ifølge det oplyste placeret i kategorien ”Fordel+”. Videre har banken oplyst, at klageren den 7. juli 2012 blev rykket fra gruppen af ”Fordel+ kunder” til kategorien ”Fordel”, idet hendes engagement i banken siden januar 2012 havde været under 250.000 kr.

I den forbindelse steg renten på klagerens lån fra 9,75 % til 13,25 % og igen i september 2012 til 13,75 %.

Med virkning fra februar 2013 steg den månedlige ydelse på klagerens lån til 2.490 kr.

Den 18. april 2013 gjorde klageren indsigelse til banken vedrørende den forhøjede ydelse på lånet, idet hun ikke mente, at banken i henhold til gældsbrevet havde ret til at foretage så stor en ændring i den månedlige ydelse. Klagerens henvendelse til banken førte ikke til en nedsættelse af ydelsen.

Parternes påstande

Den 24. maj 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal stille hende som om, at ydelsen på hendes lån fortsat var 2.000 kr. om måneden.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken forhøjede ydelsen på hendes lån uden forudgående at informere hende herom.

Hun er indforstået med, at ydelsen kan ændre sig som følge af en rentestigning, men ikke i en størrelsesorden som det skete.

Hun har meget svært ved at betale forhøjelsen på 490 kr. om måneden ud over de 2.000 kr., hun betaler i forvejen.

Hun henvendte sig både personligt og pr. brev herom til banken, men uden resultat.

Banken skal overholde den indgåede aftale på lige fod med hende.

Nordea Bank har anført, at det fremgår af lånedokumentet, at renten er variabel, og at ændringer heri ville betyde en ændring i den månedlige ydelse, således at lånets løbetid kan bibeholdes.

Rentesatserne steg generelt i 2012. Herudover gik klageren i juli 2012 fra at være Fordel+ til Fordels kunde, hvilket betød at lånets rentesats blev ændret i overensstemmelse med lånedokumentet.

Klageren var fuldt oplyst om fordelsprogrammet og at bankens priser, herunder renter, afhang af placeringen i fordelsprogrammet. Dette fremgik ligeledes af lånedokumentet. Dermed bestod der heller ikke efterfølgende en rådgivningsforpligtelse til at rådgive om konsekvensen vedrørende placering eller omplacering.

Med den nye månedlige ydelse vil klagerens lån være tilbagebetalt i 2024, som beskrevet i lånedokumentet. Banken har således foretaget en forhøjelse af den månedlige ydelse i overensstemmelse med aftalen.

Klageren har ikke lidt et tab, idet betalingen tilsvarende har reduceret klagerens forbrugslån.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren underskrev den 9. januar 2012 et gældsbrev med en hovedstol på 150.048 kr. med variabel rente, der på aftaletidspunktet udgjorde 9,25 %. Lånets løbetid var fastsat til 152 måneder og den månedlige ydelse var mellem parterne aftalt til 2.000 kr.

Af gældsbrevet fremgik, at en ændring af rentesatsen ville bevirke ændring af ydelsernes størrelse, så den aftalte løbetid kunne fastholdes. Endvidere fremgik det, at såfremt klageren var tilmeldt Nordea Banks Fordelsprogram, afhang rentesatsen af placeringen i Fordelsprogrammet.

Umiddelbart efter låneoptagelsen indfriede klageren sit andelsboliglån. Kort efter steg renten på klagerens lån til 9,75 %.

I juli 2012 blev klageren omkategoriseret fra ”Fordel+ kunde” til ”Fordels kunde” i banken efter det af banken oplyste, da hendes engagement i banken siden januar 2012 havde været under 250.000 kr. I den forbindelse steg renten på klagerens lån til 13,25 %, og i september 2012 steg renten igen til 13,75 %.

Som følge af rentestigningerne hævede Nordea Bank ydelsen på klagerens lån med 490 kr. med virkning fra februar 2013.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Anita Nedergaard og George Wenning – udtaler herefter:

Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte Nordea Banks renteforhøjelser som urimelige eller i strid med kreditaftaleloven.

Vi finder ikke, at der er godtgjort forhold, der kan føre til, at klageren ikke er bundet af den indgåede aftale, hvorfor vi stemmer for, at klageren ikke får medhold i sin påstand om nedsættelse af ydelsen på klagerens lån.

To medlemmer – Lani Bannach og Troels Hauer Holmberg – udtaler herefter:

Ved en ændring af lov om kreditaftaler med virkning fra 1. november 2010, blev et nyt direktiv om forbrugerkreditaftaler gennemført i dansk ret. Som følge af direktivet stilles der i loven præcise krav til, hvilke vilkår der skal oplyses i selve kreditaftaledokumentet, mens det modsætningsvist må følge heraf, at øvrige vilkår for kreditaftalen kan oplyses ved henvisning til separate dokumenter, herunder kreditgivers almindelige forretningsbetingelser.

Det følger således af kreditaftalelovens § 8, stk. 2, nr. 6, at der i selve kreditaftalen skal oplyses om ”tidspunkter, betingelser og procedurer for ændring af debitorrenten”. Vi finder ikke, at Nordea Banks angivelse i gældsbrevet af, at ”Er jeg/vi tilmeldt Fordelsprogrammet, afhænger rentesatsen af placeringen i Fordelsprogrammet” opfylder lovens krav. Vi finder heller ikke, at der andetsteds i selve gældsbrevet er oplyst tilstrækkeligt om ”tidspunkter, betingelser og procedurer for ændring af debitorrenten”. Det bemærkes i øvrigt, at udfyldelsen af det lovpligtige skema Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger, heller ikke ses at leve op til kreditaftalelovens § 7 a, stk. 2, nr. 6, som ligeledes kræver en angivelse af ”tidspunkter, betingelser og procedurer for ændring af debitorrenten”.

Vi lægger vægt på, at der er tale om civilretlige regler, der har til hensigt at beskytte forbrugeren mod eventuel uklarhed om vilkår for rentefastsættelsen. Uklarhed om disse vilkår som følge af bankens tilsidesættelse af oplysningspligten i kreditaftaleloven må derfor komme banken til skade. Vi stemmer derfor for, at Nordea Bank skal nedsætte renten til den sats der er angivet i gældsbrevet med tilbagevirkende kraft.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.