Krav om erstatning begrundet i for sen anmeldelse af forsikringsbegivenhed.
| Sagsnummer: | 148 /2015 |
| Dato: | 29-01-2016 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Søren Geckler, Peter Stig Hansen, Anita Nedergaard, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Forsikring - rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i for sen anmeldelse af forsikringsbegivenhed. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i for sen anmeldelse af forsikringsbegivenhed vedrørende gruppeulykkesforsikring tegnet via banken.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i 1957, var kunde i Sparekassen SDS, senere Unibank (nu Nordea Bank).
I oktober 1990 tegnede klageren en såkaldt ”gruppelivs- og gruppeulykkesforsikring knyttet til kreditengagement” i Unibank (nu Nordea Bank).
Af en oversigt over forsikringen fremgik blandt andet:
"…
SDS-SIKRING
Kortfattede regler
FÆLLES BESTEMMELSER
For lån med SDS-Sikring gælder FG's almindelige forsikringsbetingelser for gruppelivsforsikring ved dødsfald, og TRYG's almindelige forsikringsbetingelser for gruppeulykkesforsikring ved invaliditet, medmindre disse er fraveget i aftalen.
Berettiget til at tilmelde sig gruppelivs- og gruppeulykkesforsikringen er alle låntagere og meddebitorer i SDS mellem 18 og 60 år.
I det følgende omtales kort de regler, der må have særlig interesse for Dem.
Detaljerede forsikringsbestemmelser kan rekvireres hos TRYG Forsikring og Forenede Gruppeliv.
…
Anmeldelse af forsikringsbegivenheden
Ulykkestilfælde som forventes at medføre 50% invaliditet eller derover, samt dødsfald, skal uden ophold anmeldes til Sparekassen SDS.
…
GRUPPELIVSFORSIKRING
…
Forsikringer i medfør af denne aftale er pantsat til SDS til sikkerhed for forsikringstagerens kreditengagement med Sparekassen. Pantsætning af forsikringen herudover kan ikke finde sted.
...”
Af TRYG Forsikrings ”Forsikringsbetingelser for gruppeulykkesforsikring” fremgik blandt andet:
”…
06.10 Enhver skade skal straks anmeldes.
…”
Af Pensions- og forsikringsoversigter pr. 31. december 2007 - 31. december 2012 fremlagt af klageren fra Nordea Liv- og Pension, der havde overtaget gruppeulykkesforsikringen, fremgik blandt andet, at forsikringen gav ret til udbetaling, hvis et ulykkestilfælde medførte varige gener svarende til en méngrad på mindst 50 %, og/eller hvis et ulykkestilfælde resulterede i, at forsikredes erhvervsevne varigt blev nedsat til halvdelen eller mindre.
Ved en arbejdsulykke den 28. december 2007 kom klageren til skade med sin ryg.
Klageren fik den 1. maj 2009 tilkendt førtidspension, og Arbejdsskadestyrelsen traf den 1. december 2009 afgørelse om, at klageren havde et erhvervsevnetab på 75 %. Det fremgik af afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen, at klageren fik udbetalt en erstatning for varigt mén på 15 % og en erstatning for tab af erhvervsevne på 75 %.
Banken har oplyst, at det hverken var klagerens tidligere rådgiver i banken, R1, eller klagerens nuværende rådgiver, R2, der formidlede tegningen af gruppeulykkesforsikringen i 1990. R1 var klagerens rådgiver fra ca. 1999 til 1. juni 2008, hvor hun gik på pension. Fra 1. juni 2008 var R2 rådgiver for klageren.
Klageren har anført, at han efter ulykken i 2007 havde løbende kontakt med R2 vedrørende sine økonomiske forhold. R2 var bekendt med skaden og overgangen til førtidspension som følge heraf. Der blev holdt årlige budgetmøder, hvor også den kvartalsvise udgift til gruppeulykkesforsikringen i Nordea Liv- og Pension fremgik. I 2009 blev der i anledning af, at hans økonomiske forhold havde ændret sig markant på grund af tilkendelsen af førtidspension, afholdt en særlig grundig gennemgang af budgettet. Endvidere blev de erstatninger, som klageren modtog i 2009, drøftet med R2.
Banken har bestridt, at der efter ulykken i 2007 var løbende kontakt mellem klageren og R2 vedrørende klagerens økonomiske forhold, herunder at R2 skulle være gjort bekendt med skaden og klagerens overgang til førtidspension. Banken har ligeledes bestridt, at der i 2009 i anledning af, at klagerens økonomiske forhold havde ændret sig markant ved klagerens overgang til førtidspension skulle have været afholdt en særlig grundig gennemgang af klagerens budget m.v. Banken har bestridt, at R2 havde en særlig drøftelse med klageren om de erstatninger for arbejdsulykken, som klageren modtog i 2009.
Banken har fremlagt et mødereferat vedrørende et møde den 26. november 2009 mellem klageren, klagerens ægtefælle og R2. Det fremgår, at mødet drejede sig om optagelse af et nyt boliglån.
Banken har endvidere fremlagt mødereferater fra efterfølgende møder henholdsvis den 11. maj 2010, 15. februar 2011, 14. februar 2012, 23. april 2013 og 25. september 2014 mellem klageren, klagerens ægtefælle og R2. Banken har oplyst, at møderne drejede sig om køb af et sommerhus og optagelse af et boliglån, oprettelse af en børnebørnskonto, køb af en bil og optagelse af et billån, salg af ejerbolig og pensionsforhold.
Af referatet af mødet den 14. februar 2012 fremgik blandt andet:
”…
Jeres budget har vi gennemgået og tilrettet. Indbetalingen er hævet med 700 kr. månedligt og I har fået overskuddet 20.000 kr. udbetalt til jeres gevinstopsparing. I har fået udleveret en ny budgetoversigt. Som aftalt skal I lige tjekke forsikringstallene op.
…”
I 2012 blev klageren selv opmærksom på, at han havde en gruppeulykkesforsikring hos Nordea Liv- og Pension og kontaktede sin rådgiver, der bekræftede, at han havde forsikringen. Ulykken blev herefter anmeldt til forsikringsselskabet i september 2012.
Forsikringsselskabet afviste udbetaling under forsikringen, da anmeldelsen var sket senere end tre år efter det tidspunkt, hvor klageren måtte være blevet bekendt med, at han havde et dækningsberettiget krav (stationærtidspunktet).
I 2013 indgav klageren en klage over forsikringsselskabet til Ankenævnet for Forsikring, hvor han ikke fik medhold i kravet om udbetaling under forsikringen. I en kendelse af 17. marts 2014 anførte Ankenævnet for Forsikring:
”…
Efter sin gennemgang af sagen finder nævnet at måtte lægge til grund, at klagerens erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen efter ulykken i december 2007. Det er nævnets opfattelse, at erhvervsevnen i hvert fald må antages at have været nedsat i dækningsberettigende grad siden midten af 2009, og at klageren må have været bekendt hermed. Det bemærkes i den forbindelse, at han på grund af de helbredsmæssige gener efter ulykken fik tilkendt offentlig førtidspension med virkning fra den 1/5 2009.
På baggrund af ovenstående finder nævnet, at klagerens krav må anses for at være forældet ved anmeldelsen til selskabet den 25/9 2012, jf. forsikringsaftalelovens § 29, jf. forældelseslovens § 3.
…”
I juni 2014 rejste klageren et erstatningskrav mod Nordea Bank. Banken afviste kravet.
Parternes påstande
Den 6. maj 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Nordea Bank er forpligtet til økonomisk at stille klageren som om, at forsikringsbegivenheden i 2009 var blevet anmeldt rettidigt til forsikringsselskabet.
Nordea Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at Nordea Bank på baggrund af for sen og mangelfuld rådgivning er erstatningsansvarlig for, at forsikringsbegivenheden i 2009 ikke blev anmeldt rettidig til forsikringsselskabet.
Banken har i kraft af virksomhedens erhverv et professionsansvar. Det følger desuden af god skik bekendtgørelsen (2013-06-28 nr. 928) § 7, stk. 2, 2. pkt., at banken af egen drift skal yde rådgivning, hvor omstændighederne tilsiger, at der er et behov.
Det følger endvidere af bankens generelle vilkår, at banken er erstatningsansvarlig. Heraf fremgår følgende: ”Banken er erstatningsansvarlig, hvis den på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.”.
Banken har gennem den løbende kontakt med ham og årlige budgetmøder, hvor den ændrede økonomiske situation blev omtalt, haft kendskab til hans skade i ryggen og den efterfølgende førtidspensionering.
Han kan som følge af, at han sammen med sin ægtefælle havde huset til salg i 2008 og havde pakket papirerne ned, ikke finde papirer om eventuelle møder med banken i 2008.
Der blev afholdt en særlig grundig gennemgang af budgettet i 2009, hvor han var blevet tilkendt førtidspension, og hans økonomiske forhold havde ændret sig markant.
I forbindelse med at der indgik større erstatninger fra Arbejdsskadestyrelsen og fra pensionsselskaber på hans konto i 2009, fortalte han banken, hvor beløbene kom fra, og hvorfor han fik dem.
Banken burde have rådgivet ham om, at han havde en gruppeulykkesforsikring, og er derfor erstatningsansvarlig for hans tab som følge af den mangelfulde rådgivning.
Nordea Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken ikke var bekendt med den skade/ulykke, der ramte klageren i 2007, og klagerens overgang til førtidspension.
Der har ikke i 2009 været afholdt en særlig grundig gennemgang med klageren af hans budget og/eller et særligt økonomitjek af klageren og dennes husstand.
Der har endvidere ikke været særlige drøftelser med klageren om de erstatninger for arbejdsulykken, som klageren modtog i 2009.
På baggrund af klagerens og bankens modstridende opfattelser af hændelsesforløbet kræver en afgørelse af sagen en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet. Klagen skal derfor afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at selv om gruppeulykkesforsikringen blev tegnet via banken, medførte det ikke en pligt for banken til at rådgive klageren om at anmelde en skade/ulykke til forsikringsselskabet, hvilket gjaldt, uanset om banken var bekendt med, at klageren var tilkendt førtidspension.
Det var ikke den samme rådgiver, som havde formidlet gruppeulykkesforsikringen til klageren, som var rådgiver for klageren efter, at skaden var indtrådt. Klagerens rådgiver(e) havde ikke en særlig indsigt i pensionsforhold, ligesom hun/de heller ikke i markedsføringsmateriale til klageren havde oplyst at have en særlig indsigt i pensionsforhold.
Banken var ikke bekendt med den skade/ulykke, der ramte klageren i 2007 og med klagerens overgang til førtidspension.
Der blev ikke afholdt et særligt budget-/økonomitjek af klageren og hans husstands økonomi foranlediget af klagerens overgang til førtidspension.
Der forelå dermed ikke konkrete omstændigheder i sagen, der medførte, at banken skulle have ansvaret for den manglende rettidige anmeldelse af skaden til forsikringsselskabet.
Klageren kunne selv via sine pensions- og forsikringsoversiger se, at han havde en gruppeulykkesforsikring, ligesom han hvert kvartal kunne se betalingen af forsikringspræmien på sine kontoudskrifter. Klager var således nærmest til selv at kende sine forsikringsforhold og sørge for, at skaden blev anmeldt rettidigt til forsikringsselskabet.
Såfremt banken på mødet den 26. november 2009 egenhændigt skulle være blevet opmærksom på, at klageren var blevet tilkendt førtidspension, kunne der ikke være foretaget en rettidig anmeldelse af skaden til forsikringsselskabet, idet den ifølge forsikringsbetingelserne skulle ske straks.
Banken er ikke i besiddelse af eventuelle mødereferater længere tilbage end til 2009. Banken er ifølge lovgivningen heller ikke forpligtet til at opbevare sådant materiale i mere end 5 år.
Såfremt klageren i 2009 havde orienteret banken om, at han var kommet til skade og var blevet tilkendt førtidspension, og såfremt banken skulle have haft en forpligtelse til at rådgive om anmeldelse af skaden til forsikringsselskabet, er klagerens eventuelle krav mod banken baseret på et rådgivningsansvar forældet, idet forældelsesfristen er 3 år regnet fra 2009.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder ikke, at sagen bør afvises.
Klageren tegnede i 1990 via Sparekassen SDS/Unibank (nu Nordea Bank) en gruppeulykkesforsikring. Ved en arbejdsulykke i december 2007 kom klageren til skade med sin ryg.
Klageren fik den 1. maj 2009 tilkendt førtidspension, og Arbejdsskadestyrelsen traf den 1. december 2009 afgørelse om, at klageren havde et erhvervsevnetab på 75 %.
Klageren anmeldte kravet til forsikringsselskabet i september 2012, men forsikringsselskabet afviste udbetaling under forsikringen, da anmeldelsen skete senere end tre år efter det tidspunkt, hvor klageren måtte være blevet bekendt med, at han havde et dækningsberettiget krav (stationærtidspunktet), og kravet derfor var forældet.
Klageren indbragte herefter sagen for Ankenævnet for Forsikring, og i en kendelse af 17. marts 2014 udtalte Ankenævnet for Forsikring, at klagerens krav måtte anses for at være forældet ved anmeldelsen til forsikringsselskabet.
Klageren har anført, at han efter ulykken i 2007 havde løbende kontakt med banken vedrørende sine økonomiske forhold, og at banken var bekendt med skaden og overgangen til førtidspension som følge heraf. Der blev holdt årlige budgetmøder, hvor den kvartalsvise udgift til gruppeulykkesforsikringen fremgik. I 2009 blev der i anledning af hans økonomiske forhold havde ændret sig markant afholdt en særlig grundig gennemgang af budgettet. Endvidere blev de erstatninger, som han modtog i 2009, drøftet med banken.
Banken har heroverfor anført, at den ikke var bekendt med den skade/ulykke, der ramte klageren i 2007, og klagerens overgang til førtidspension. Der blev ikke i 2009 afholdt en særlig grundig gennemgang med klageren af hans budget og/eller et særligt økonomitjek af klageren og hans husstand. Der var endvidere ikke særlige drøftelser med klageren om de erstatninger for arbejdsulykken, som klageren modtog i 2009.
På dette grundlag finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at Nordea Bank har handlet ansvarspådragende. Ankenævnet bemærker herved, at det forhold, at forsikringen er tegnet via Sparekassen SDS – nu Nordea Bank, ikke i sig selv medfører en pligt for Nordea Bank til at rådgive klageren om anmeldelse af skaden til gruppeulykkesforsikringen.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse ">Klageren får ikke medhold i klagen.