Ændring af løbetid i forbindelse med forhøjelse af lån m.m.
| Sagsnummer: | 697/1994 |
| Dato: | 06-09-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Ændring af løbetid i forbindelse med forhøjelse af lån m.m. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ultimo oktober 1987 ydede indklagede klageren og dennes daværende ægtefælle et lån på 105.800 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.150 kr., første gang den 30. november 1987. Lånets rente var p.t. 15% p.a. Lånets løbetid fremgår ikke af lånedokumentet. Af dette fremgik, at indklagede forbeholdt sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af renten at ændre ydelsen, således at løbetiden blev fastholdt.
Indklagede har oplyst, at lånet blev ydet mod sikkerhed i bl.a. et ejerpantebrev. Efter den dagældende lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. skulle løbetiden for såkaldte ikke-formålsbestemte lån være under ti år; blev lånet ydet som et annuitetslån, skulle det være afviklet indenfor en kortere løbetid afhængig af rentesatsen, med en rentesats på 15% p.a. inden for ca. 7 1/4 år. Indklagede har fremlagt en beregning, hvoraf fremgår, at lånet under uændrede vilkår ville være tilbagebetalt i løbet af seks år og fem måneder.
Primo 1988 blev lånet forhøjet med 8.150 kr. til 112.269,92 kr. Af gældsbrev om låneforhøjelsen fremgår, at ydelsen fortsat var 2.150 kr. månedligt.
Ultimo juni 1988 blev lånet forhøjet med 22.753,16 kr. til 128.305 kr. Lånets ydelse var fortsat 2.150 kr. månedligt. Ifølge en ydelsesændringsmeddelelse af 30. juni 1988 fra indklagede til klageren skulle lånets ydelse fra den 30. juli samme år forhøjes til 2.690 kr. Denne forhøjelse blev dog ikke effektueret. Indklagede har beregnet, at såfremt lånet skulle have været tilbagebetalt syv år fra oprettelsen, skulle ydelsen efter forhøjelsen medio 1988 have udgjort ca. 2.750 kr. månedligt.
Pr. 30. april 1989 blev ydelsen nedsat til 2.100 kr., således at der i 1989 indbetaltes 3 ydelser á 2.150 kr. og 9 ydelser á 2.100 kr. eller i alt 25.350 kr. I 1990 indbetaltes i alt 20.700 kr. svarende til 9 ydelser á 2.300 kr. Pr. 30. oktober 1991 blev ydelsen forhøjet til 2.450 kr., således at der i 1991 indbetaltes 9 ydelser á 2.300 kr. og 3 ydelser á 2.450 kr. eller i alt 28.050 kr. Bortset fra en enkelt måned har ydelsen siden udgjort 2.450 kr. Siden 1988 har renten ligget over den oprindelige rente på 15% p.a.
I 1993 accepterede indklagede, at klagerens nu fraskilte ægtefælle udgik som debitor, hvorefter der oprettedes gældsbrev med klageren for et lån på 91.792,42 kr. med en ydelse på 2.309,38 kr. månedligt.
Af de fremlagte maskinelt udskrevne ydelsesændringsmeddelelser fremgår:
"Månedslån fast løbetid.
...
For at overholde den aftalte afvikling af lånet har vi, med virkning fra den ... ændret ydelsen på Deres lån
fra ....
til ....
..."
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hans lån er med en fast løbetid på syv år.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han og ægtefællen ved lånets etablering ønskede en løbetid på ti år, men fik oplyst, at løbetiden ikke kunne være længere end syv år. De ændringer, der er sket af ydelsen undervejs, blev foretaget for at overholde den faste løbetid, hvilket også fremgår af meddelelserne.
Indklagede har anført, at det er indklagedes opfattelse, at det ved den seneste forhøjelse af lånet i juni 1988 aftaltes, at ydelsen på 2.150 kr. månedligt skulle bibeholdes. Uanset om løbetiden og/eller forhøjelsen af ydelsen blev drøftet, måtte klageren indse, at lånet efter en forhøjelse på ca. 31.000 kr. ikke ville kunne tilbagebetales med uændret ydelse indenfor den oprindeligt beregnede løbetid. Hertil kommer, at der i 1990 var ydelsesfritagelse i tre måneder svarende til 6.900 kr., hvilket også forlænger lånets løbetid. Ved udgangen af 1990 var lånets restgæld 119.990,13 kr. Skulle lånet være afviklet ultimo 1994, ville der på daværende tidspunkt restere en afviklingsperiode på fire år. Med en årlig ydelse på 27.600 kr. ville der i alt skulle betales 110.400 kr. Klageren burde også på dette tidspunkt have været opmærksom på, at den årlige ydelse ikke var tilstrækkelig til at dække restgælden plus de renter, der ville påløbe. Indklagede har endelig anført, at klageren ikke har lidt et økonomisk tab, som kan kræves erstattet af indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at der som anført af klageren ved lånets etablering i oktober 1987 blev aftalt en løbetid på ca. 7 år. I 1988 blev lånet imidlertid forhøjet med i alt ca. 31.000 kr., uden at den oprindeligt fastsatte ydelse på 2.150 kr. om måneden blev forhøjet, og klageren måtte indse, at dette ville medføre en væsentlig forlængelse af løbetiden. Uanset udformningen af ydelsesændringsmeddelelserne måtte klageren endvidere indse, at de i 1989-91 foretagne ændringer af ydelsen - først en nedsættelse til 2.100 kr., derefter en forhøjelse til 2.300 kr. og senest en forhøjelse til 2.450 kr. - ikke havde nogen sammenhæng med forhøjelsen af lånet i 1988 og ikke kunne sikre en fastholdelse af den oprindeligt aftalte løbetid på 7 år. Hertil kommer, at klageren i 1990 fik ydelsesfritagelse i 3 måneder. Ankenævnet finder efter det anførte ikke grundlag for at tage klagen til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.