Afgørelse

Spørgsmål om indløsende pengeinstitut tidligere end sket burde have givet meddelelse om, at check var falsk.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede tidligere end sket burde have givet klageren meddelelse om, at en af klageren indløst check var falsk.

Sagens omstændigheder.

Den 18. oktober 2000 indløste klageren i indklagedes Kontantcenter Århus en check på 4.500 kr., der var trukket på pengeinstituttet P og udstedt til A, fra hvem klageren havde fået checken overdraget.

Den 2. november 2000 indløste klageren to tilsvarende checks på henholdsvis 10.000 kr. og 500 kr. i indklagedes Søndergade afdeling, Århus.

Den 10. november 2000 indløste klageren yderligere en check på 10.000 kr. i indklagedes Nordre afdeling, Silkeborg. Også denne check var trukket på P og udstedt til A.

Ved skrivelser af 15. november 2000 fra de pågældende afdelinger fik klageren meddelelse om, at checkbeløbene var blevet debiteret på klagerens konto, idet checkene, som var falske, var blevet returneret fra P.

Under en efterfølgende straffesag mod A blev denne dømt til at betale 25.000 kr. til klageren og dennes samlever. Samleveren forsøgte efterfølgende forgæves at inddrive tilgodehavendet via fogedretten.

Under sagen er der fremlagt kopi af de omhandlede checks. Af indklagedes påtegninger på checkene fremgår, at betaling blev nægtet den 18. oktober 2000 for så vidt angår checken på 4.500 kr., den 2. november 2000 for så vidt angår checkene på henholdsvis 10.000 kr. og 500 kr., der blev indløst i Søndergade afdeling, og den 15. november 2000 for så vidt angår checken på 10.000 kr., der blev indløst i Nordre afdeling.

Indklagede har anført, at dateringerne 18. oktober 2000 og 2. november 2000 er åbenbart forkerte, idet man de pågældende datoer ikke havde mulighed for at vide, at checkene var falske. Indklagede blev først informeret om falskneriet den 15. november 2002, hvor man modtog træksedler og protestmeddelelser fra P.

De pågældende protestmeddelelser og træksedler, der er fremlagt under sagen, er bortset fra protestmeddelelsen vedrørende checken på 4.500 kr. dateret den 14. november 2000. I protestmeddelelsen vedrørende checken på 4.500 kr., der er udateret, henvises der ved afkrydsning til den medfølgende trækseddel, der er dateret den 14. november 2000.

I maj 2002 rejste klageren via sin advokat et erstatningskrav på 20.500 kr. over for indklagede. Indklagede afviste kravet.

Parternes påstande.

Den 8. november 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 20.500 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede straks burde have informeret om, at checken på 4.500 kr. var falsk. I så fald kunne hun have undgået tabet på de tre efterfølgende checks på i alt 20.500 kr.

Ifølge indklagedes påtegning blev betalingen af checken på 4.500 kr. nægtet den 18. oktober 2000. De efterfølgende to checks på henholdsvis 10.000 kr. og 500 kr. blev først udstedt den 30. oktober 2000.

Indklagede har ikke dokumenteret, at påtegningen om nægtet betaling den 18. oktober 2000 beror på en fejl.

Indklagede har anført, at de fejlagtigt daterede påtegninger på checkene blev påført efter, at man den 15. november 2000 havde fået meddelelse fra P om, at checkene var falske. På dette tidspunkt havde klageren modtaget de falske checks og havde leveret sin ydelse til betaleren. Klageren har således ikke lidt et tab som følge af den fejlagtige datering.

Med de fremlagte protestmeddelelser og træksedler er det dokumenteret, at P først den 14. november 2000 returnerede de falske checks. Indklagede blev således først bekendt med falskneriet ved modtagelsen den 15. november 2000. Klageren blev straks orienteret om returneringen.

Det konstateres typisk først, at en check er falsk, når checkhæftets rette indehaver har konstateret, at der er trukket checkbeløb på vedkommendes checkkonto, som vedkommende ikke kan vedkende sig. Herefter vil checkkontohaveren normalt kontakte sit eget pengeinstitut, der vil undersøge falskindsigelsen nærmere. Første derpå vil betrukne pengeinstitut trække beløbet tilbage fra indløsende pengeinstitut (returnere checken) - forudsat at ingen forhold i øvrigt taler imod falskindsigelsen.

Rent praktisk sker returneringen ved fremsendelse af en protestmeddelelse med tilhørende trækseddel, hvorved betrukne pengeinstitut orienterer det indløsende pengeinstitut om, at et beløb svarende til den indløste - nu konstaterede falske - check er trukket på indløsende pengeinstitut via banksektorens fælles clearingskontosystem. Herefter må indløsende pengeinstitut søge til den pågældende kunde, som indløste de falske checks, for at få beløbene tilbage, hvilket indklagede har måttet gøre i forhold til klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det foreliggende må det lægges til grund, at det betrukne pengeinstitut P først den 14. november 2000 returnerede de fire checks på i alt 25.000 kr., og at indklagede således også for så vidt angår den først udstedte check på 4.500 kr. først den 15. november 2000, på hvilket tidspunkt også de efterfølgende checks var overdraget til og indløst af klageren, blev bekendt med, at checkene var falske. Klagerens påstand om erstatning tages derfor ikke til følge. Det bemærkes, at indklagedes fejlagtige påtegning på checkene vedrørende datoen for betalingsnægtelsen ikke i sig selv kan medføre erstatningsansvar.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.