Indsigelse mod gæld overgivet til inkasso.
| Sagsnummer: | 162/2001 |
| Dato: | 03-09-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Inkasso - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod gæld overgivet til inkasso. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
I denne sag har klageren gjort indsigelse imod et krav fra indklagede om betaling af en restgæld på et lån etableret i 1985.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 6. november 1985 ydede indklagedes Svendborg afdeling klageren et lån på 10.000 kr. Lånet blev sikret ved kaution fra klagerens far.
Ved allonge af 27. november 1986 blev lånet, der nu var nedbragt til 8.609,40 kr., forhøjet med 1.705,96 kr. til 10.315,36 kr. Samtidig blev faderen slettet som kautionist.
Den 14. august 1987 udtog indklagede ved retten i Svendborg stævning mod klageren om betaling af restgælden på lånet, som udgjorde 10.814,46 kr.
Ved udeblivelsesdom afsagt den 13. oktober 1987 blev klageren dømt til at betale "kr. 10.814,46 med den i lånedokumentet fastsatte rente 14% p.a. fra 14. maj 1987 til betaling sker samt sagens omkostninger med kr. 1.500,00 inkl. moms."
Den 9. december 1987 afgav klageren insolvenserklæring i Svendborg Herredsret.
Indklagede har oplyst, at man hvert år ved årsultimo skriftligt har gjort klageren opmærksom på gælden. Som eksempel herpå har indklagede fremlagt kopi af påmindelsesbrev af 19. januar 1993.
Ved skrivelse af 15. september 2000 anmodede indklagede klageren om en afvikling af gælden, som blev opgjort til 19.884,58 kr., svarende til 10.814,46 kr. med tillæg af 5 års renter, 14% p.a., svarende til 7.570,12 kr., og tilkendte omkostninger 1.500 kr.
Klageren gjorde indsigelse imod kravet, idet han bl.a. anførte, at han ca. 12 år tidligere havde gjort indsigelse mod gælden over for afdelingen i Svendborg, idet denne uden hans samtykke og uden hans viden havde foretaget en betaling til en navngiven radioforhandler.
Indklagede fastholdt kravet og overgav dette til inkasso ved advokat.
I november 2000 fik indklagede ved fogedretten i Svendborg udlæg i klagerens ejendom og klagerens bil for 24.097,24 kr. Fogedretten henviste klageren til at gøre sine indsigelser gældende ved et civilt søgsmål.
På baggrund af en henvendelse fra klageren om dommen afsagt i 1987 meddelte retten i Svendborg ved skrivelse af 29. november 2000, at det ikke nu var muligt at oplyse, hvem stævningen i sagen var forkyndt for, idet sager, hvor der er afsagt udeblivelsesdom, bliver destrueret, når de er mere end 10 år gamle. Det eneste, retten var i besiddelse af, var den originale dom.
Parternes påstande.
Den 20. april 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i sin tid henvendte sig til indklagede og gjorde opmærksom på, at indklagede uden hans viden/samtykke havde foretaget en betaling til en radioforhandler. Indklagede undskyldte og gik med til at slette faderen som kautionist. Han hørte herefter ikke fra indklagede før i sommeren 2000, hvor indklagede pludselig sendte en opkrævning. Indklagede må være afskåret fra at gøre kravet gældende så mange år efter.
Han har været husejer i snart 12 år og har haft diverse lån i et andet pengeinstitut, uden at der har været tvivl om, at han var en stabil betaler.
Indklagede har anført, at klageren har underskrevet gældsbrevet på oprindeligt 10.000 kr. i 1985 med en forhøjelse på 1.705,96 kr. i 1986.
Det er ikke ualmindeligt, at kautionister slettes i forbindelse med låneforhøjelse. Dette sker f.eks. for at undgå at skulle tage stilling til, om forhøjelsen vedrører gammel gæld, som kautionisten som hovedregel ikke skal kautionere for.
Kravet er omfattet af den 20-årige forældelsesfrist i Danske Lov 5-14-4 og er således kke forældet.
Klageren afgav i 1987 insolvenserklæring, og man ønskede ikke at sende sagen til inkasso, så længe klageren efter indklagedes vurdering ikke havde den fornødne betalingsevne.
Det erindres ikke, at klageren skulle have gjort indsigelse mod gælden.
I 2000 blev man bekendt med, at klageren havde anskaffet fast ejendom og bil, hvorfor klageren blev kontaktet med henblik på en afdragsordning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På grundlag af gældsbrevet til indklagede blev klageren ved udeblivelsesdom af 13. oktober 1987 tilpligtet at betale 10.814,46 kr. med tillæg af renter og sagsomkostninger.
Allerede på dette grundlag finder Ankenævnet, at klageren er afskåret fra nu at fremkomme med indsigelser vedrørende gældens stiftelse.
Som følge heraf, og idet kravet ikke er forældet eller bortfaldet ved passivitet,
Klagen tages ikke til følge.