Afgørelse

Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.

Sagsnummer:	527/2023
Dato:	18-04-2024
Ankenævn:	Bo Østergaard, Klaus Tougaard Kristensen, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen.
Klageemne:	Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Netbank - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde flere konti samt netbankadgang.

Den 3. september 2021 blev der via klagerens netbank iværksat følgende overførsler fra klagerens konti i banken til tredjemands konto i et andet pengeinstitut, P:

Dato/kl.	Beløb i kr.
03-09-2021/kl. 23:02	48.300
03-09-2021/kl. 23:22	12.000
03-09-2021/kl. 23:26	15.000
I alt

Efterfølgende gik det op for klageren, at hun formentlig havde været udsat for svindel, og hun kontaktede politiet og banken den 4. september 2021 kl. 02:01 og kl. 02:27.

Banken tog skriftlig kontakt til P den 4. september 2021 med henblik på at forsøge at få tilbageholdt de overførte beløb. Banken har oplyst, at overførslen på 15.000 kr. ikke var blevet gennemført, da den var blevet spærret i bankens sikkerhedssystem.

Klageren indgav indsigelse til banken og oplyste følgende om hændelsesforløbet:

”… fredag …-09-2021 kl. 22.42 bliver jeg ringet op af telefonnummer … 1448, hvor der bliver sagt at det er fra [by] Politi, og de kontakter mig fordi de kan se mit Nemid er blevet hacket, og spørger om jeg er igang med at optage et lån. Det svarer jeg nej til. De svarer så, at så er der nogle andre, der er i gang med at at bruge mit Nemid, og mine penge skal flyttes, hvilket de vil hjælpe med. Jeg bliver meget konfus, bla. pågrund af tidspunktet de ringer på og da de også de ringer fra et telefonnummer der ender på 1448. (der jo er kendt for at være Politiets telefonnumre) Jeg bliver i dette moment af forvirring, luret til at tro deres ærinde er korrekt og lovligt. Personen snakker endvidere med en myndighedstemme, og snakker perfekt dansk. Personen giver mig konto nr. … 704, og meddeler mig at de ringer igen indenfor 2 timer, og vil føre beløbet tilbage til min konto i Danske Bank. Jeg overførte (desværre mit indestående til kontoen, + min trækningsmulighed på min kassekredit). De ringer ikke tilbage efter 2 timer, og så bliver jeg nervøs,og ringer til [by] Politi …

Hvem foretog benævnte overførsel/overførsler ud af kontoen? – Beskriv: …

Det gjorde jeg selv

Er du blevet kontaktet af nogen der bad dig bekræfte dine bankoplysninger? … Nej

Har du sendt et billede af dit NemlD nøglekort til nogen? … Nej

P oplyste den 9. september 2021, at de overførte midler fra de to resterende overførsler var videreført til andre pengeinstitutter, men at det var lykkedes at få et beløb på 10.500 kr. retur af de overførte beløb på i alt 60.300 kr.

Beløbet på 10.500 kr. blev herefter tilbageført til klagerens konto. Klagerens tab udgjorde derefter 49.800 kr.

Den 10. september 2021 afviste banken klagerens indsigelse. Banken anførte, at klageren selv havde foretaget og godkendt de pågældende overførsler, hvorfor disse ikke var omfattet af reglerne om tredjemandsmisbrug i betalingsloven.

Parternes påstande

Den 30. august 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal erstatte hendes tab.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Danske Banks overvågningssystem kun fangede én af de tre transaktioner. Hvorfor var kun én transaktion så usædvanlig, at den blev stoppet?

Tidspunktet på døgnet, beløbenes usædvanlige størrelse, hendes høje alder - alle disse forhold burde få en overførselsovervågning til at reagere.

Det er kritisabelt, at bankens overvågning vurderede, at den næststørste transaktion skulle stoppes, men ikke den største.

Hun anerkender, at transaktionerne alle er foretaget af hende. Hun var ikke sig selv, da hun foretog dem, da svindlerne havde kørt hende rundt i manegen i flere timer.

Svindlerne var dybt professionelle kriminelle.

Danske Bank svigtede totalt. Hun har været kunde i Danske Bank i hele sit voksenliv og har aldrig lavet så store transaktioner, og det burde bankens overvågningssystem have fanget.

Danske Bank har anført, at kontooverførslerne, som klageren har gjort indsigelse imod, er korrekt registreret og bogført.

Klageren oplyser, at hun selv foretog og godkendte kontooverførslerne til P, og der er således tale om autoriserede kontooverførsler, jf. betalingslovens § 82.

De pågældende kontooverførsler er dermed ikke omfattet af betalingslovens § 99 eller § 100.

Kontooverførslerne blev autoriseret med anvendelse af klagerens NemID-nøglekort, hvormed overførslerne blev godkendt med stærk kundeautentifikation.

Klageren hæfter for det fulde beløb, da der ikke er tale om tredjemandsmisbrug omfattet af reglerne i betalingsloven.

Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende. Det forhold, at bankens sikkerhedssystem stoppede den tredje og sidste overførsel på 15.000 kr., kan isoleret set ikke bruges som argument for, at de to tidligere overførsler på henholdsvis 48.300 kr. og 12.000 kr. også burde have været stoppet. Banken kan derfor ikke kritiseres for at have gennemført overførslen af de to beløb på henholdsvis 48.300 kr. og 12.000 kr., som klageren selv foretog og godkendte, og klageren hæfter dermed også selv for det fulde beløb på 49.800 kr.

Ankenævnets bemærkninger

Den 3. september 2021 i tidsrummet fra kl. 23:02 til kl. 23:26 blev der via klagerens netbank iværksat tre overførsler på 48.300 kr., 12.000 kr. og 15.000 kr.  til tredjemands konto i et pengeinstitut, P. Klageren har gjort indsigelse mod overførslerne.

Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at hun den 3. september 2021 blev ringet op af en person, som udgav sig for at være fra politiet. Personen fortalte, at klagerens NemID var blevet hacket, at andre var i gang med at anvende klagerens NemID til at optage et lån, og at klagerens midler i Danske Bank skulle overføres til en konto i P for at undgå misbrug/tab.

Banken har oplyst, at overførslen på 15.000 kr. ikke blev gennemført, da den var blevet spærret i bankens sikkerhedssystem. Det lykkedes P at få et beløb på 10.500 kr. retur af de resterende overførte beløb på i alt 60.300 kr. Klagerens tab udgør herefter 49.800 kr.

Tre medlemmer – Bo Østergaard, Klaus Tougaard Kristensen og Mette Lindekvist Højsgaard – udtaler:

Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslerne, finder vi det godtgjort, at de omtvistede transaktioner blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage de omtvistede transaktioner i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.

Vi finder ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen – udtaler:

Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.

Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.

Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 41.800 kr. tilbage.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.