Spørgsmål om rentetilskrivning på erhvervskredit.
| Sagsnummer: | 1018 /2009 |
| Dato: | 31-01-2011 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Troels Hauer Holmberg, Karin Duerlund og Bent Olufsen. |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4 |
| Ledetekst: | Spørgsmål om rentetilskrivning på erhvervskredit. |
| Indklagede: | Max Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om klageren har indgået en aftale om ikke at skulle betale rente ved træk på en erhvervskredit.
Sagens omstændigheder.
Klagerens personligt drevne entreprenørvirksomhed var i 2002 kunde i Haandværkerbanken (nu: Max Bank). Klageren har under sagens forberedelse oplyst, at han normalt har 1 ansat og at virksomhedens omsætning i 2008 udgjorde ca. 2.800.000 kr.
Af en fremlagt kreditaftale af 10. januar 2002 fremgår:
"…
Entreprenør | |||
er indrømmet løbende kredit | |||
Kreditbeløb/afvikling | |||
Kr. 800.000,00 heraf forhøjelse 500.000,00 … | |||
… | |||
Rente for tiden | |||
… | 7,600 % | … | |
Rente- og provisionssatser samt gebyrer og andre kreditomkostninger er variable og kan ændres af pengeinstituttet uden varsel (se nærmere under punkt 2 og 8). … | |||
…
Sikkerheder
Deponeret af: Entreprenør |
…"
Af de vedhæftede "Almindelige bestemmelser for lån og kreditter" fremgår bl.a.:
"…
HaandværkerBANKEN tilskriver renter for udlån enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt.
…"
Af bankens brev af 8. april 2009 fremgår:
"…
Tak for modtagelsen af dit årsregnskab pr. 31.12.2008.
Vi har efter gennemgang af regnskabet forlænget dit engagement med banken indtil næste årsregnskab foreligger ca. 01.07.2010.
Øvrige vilkår og betingelser er uændrede.
…"
Af bankens brev af 2. juli 2009 fremgår:
"Entreprenør
[Klagerens navn]
…
Erhvervskredit kontonr. …
Hej [klagerens navn]
Vi talte ved vores møde her i banken 22. juni 2009 om, at jeg var blevet opmærksom på at der alene er blevet beregnet renter kvartal for kvartal, men at den beregnede rente ikke er blevet tilskrevet på kreditten igennem en del år.
Jeg har videreført dine bemærkninger om, at du havde haft besøg fra banken helt tilbage i 1998-1999, hvorefter der skulle være foretaget ændringer på din kredit omkring rentetilskrivningen.
Som det fremgår af vedlagte kopi af kreditaftale dateret 10.01.2002, blev kreditten forhøjet med 300.000 kr. til i alt de nuværende 800.000 kr.
Af side 4 fremgår, at renterne for udlån tilskrives enten månedsvis, kvartalsvis eller halvårligt. Derfor, er det naturligvis en fejl - at renterne ikke er blevet tilskrevet - i hvert fald efter denne ændring på dette tidspunkt.
Vi har valgt at opsummere manglende rentetilskrivninger siden 30. juni 2003, jf. vedhæftede 2 stk. bilag. De udviser ej tilskrevne renter for i alt 375.150,93 kr.
Vi har drøftet sagen og vil derfor tilbyde dig en betaling på i alt 200.000 kr. for afslutning af sagen.
…
[Bankansats navn
Erhvervskonsulent]
…"
Af klagerens brev af 17. juli 2009 fremgår, at klageren ikke var indstillet på at betale de af banken krævede renter. Han var forligsmæssigt indstillet på at betale renter fra 1. januar 2009.
Af bankens brev af 14. august 2009 fremgår, at banken indtil 1. september 2009 opretholdt tilbuddet om en forligsmæssig løsning ved klagerens betaling af 200.000 kr. Hvis forlig ikke blev opnået, ville banken foretage en ekstraordinær rentetilskrivning umiddelbart efter den 1. september 2009.
Klageren har oplyst, at banken den 1. september 2009 debiterede hans konto 200.000 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 17. september 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Max Bank skal tilbagebetale 200.000 kr.
Max Bank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at han blev kontaktet af bankens tidligere direktør i forbindelse med, at banken var blevet opmærksom på en tidligere ansats svindel.
Han havde på sin bopæl et møde med den tidligere direktør, som tilbød, at banken undlod at tilskrive renter på kreditten mod, at han blev i banken og undlod at rette noget krav mod den. Denne aftale blev ikke nedskrevet, men faktum er, at der ikke er tilskrevet renter siden da.
Hans rådgiver har gennem alle årene været klar over, at der ikke blev tilskrevet renter, idet han hver uge har tjekket kontoen og flyttet penge til og fra andre konti.
Af samtlige årsopgørelser fremgår, at der ikke er tilskrevet renter på kontoen.
Det fremgår tydeligt af det årlige regnskab - som blev afleveret til banken - at
han ikke betalte renter. Regnskabet blev gennemgået med bankrådgiveren og revisoren.
Hvert år er engagementet blevet forlænget på uændrede vilkår. Der har ikke været nogen forhandling, men udelukkende et diktat om at betale, hvad banken fandt rimeligt, hvilket han mange gange har protesteret imod.
Det er svært at acceptere, at banken pludselig kan gøre krav gældende med tilbagevirkende kraft.
Banken har haft alle muligheder for at reagere på et tidligere tidspunkt, hvis man ville ophæve den mundtlige aftale.
Engagementet med banken er ikke kun erhvervsmæssigt, da virksomheden drives personligt. Økonomien er sammenblandet.
Max Bank har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at det fremgår af kreditaftalen, at der er aftalt en variabel rente på 7,6 % p.a.
Der er i aftalen - og i gældende retningslinjer for erhverv - stillet krav om rentebetaling.
Klageren er ved sin underskrift af dokumentet blevet bekendt med kravet om rentebetaling.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at sagen ikke bør behandles i Ankenævnet, da der er tale om et erhvervsengagement.
Engagementet føres i bankens erhvervscenter.
Af samtlige fremlagte bilag fremgår, at kreditfaciliteterne er ydet til klagerens entreprenørvirksomhed og dermed ydet til erhverv.
Engagementet er bevilget på erhvervsmæssige vilkår med udgangspunkt i den årlige regnskabsfremlæggelse.
Klagerens eget indlæg og brevpapir underbygger, at sagen er erhvervsmæssig.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet bemærker, at det af § 2, stk. 2 i nævnets vedtægter fremgår, at Ankenævnet behandler klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.
Ankenævnet finder, at klagen vedrører et erhvervsmæssigt forhold. Klageren har anført, at den tidligere bankdirektør forslog klageren en aftale om, at banken ikke tilskrev renter på erhvervskreditten, hvis klageren bl.a. opretholdt sit erhvervsengagement i banken. Ankenævnet finder herefter, at klagen adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, hvorfor klagen afvises i henhold til § 2, stk. 2 i nævnets vedtægter.
Som følge heraf træffes følgende
a f g ø r e l s e :
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.