Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod principper for delvis udbetaling af garantindskud.

Sagsnummer: 831/2009
Dato: 27-05-2010
Ankenævn: Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Carsten Holdum og Jørn Ravn.
Klageemne: Garantbeviser - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Indsigelse mod principper for delvis udbetaling af garantindskud.
Indklagede: Dronninglund Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod Dronninglund Sparekasses prin­cipper for delvis udbetaling af garantindskud.

Sagens omstændigheder.

Den 23. januar 2008 indskød klageren i Dronninglund Sparekasse 94.000 kr. således, at han herefter havde 100.000 kr. som garantbeviser. I forbindelse med indbetalingen modtog og underskrev klageren et garantbevis, hvoraf bl.a. fremgår:

"Garantbeviset kan kun indløses efter godkendelse af Dronninglund Sparekasses bestyrelse"

Dronninglund Sparekasse har oplyst, at sparekassens bestyrelse i starten af oktober 2008 valgte at stoppe for indløsning af garantbeviser. Samtidig blev der truffet beslutning om at afsætte 75 mio. kr. til udbetaling til garanter, som måtte ønske det. Garanterne blev anmodet om inden årets udgang at udfylde en ansøgning om hel eller delvis indløsning.

Klageren anmodede om udbetaling af 25.000 kr. af sit garantbevisindskud.

Ved brev af 8. januar 2009 meddelte sparekassen klageren, at han kunne få udbetalt 25.000 kr. af sit indskud på 100.000 kr. Den 12. januar 2009 udbetalte sparekassen 25.000 kr., således at klagerens garantindskud herefter udgjorde 75.000 kr.

I første kvartal 2009 gennemførte sparekassen en ny indløsningsrunde. I denne forbindelse blev garantbeviser anbragt i SP-opsparing udbetalt fuldt ud.

Ved brev af 17. april 2009 meddelte sparekassen klageren, at hans garantbeviser i SP-ordningen på 4.000 kr. kunne indløses og overføres til SP-kontoen. Klagerens ansøgning om indløsning af garantbeviser for 74.000 kr. kunne alene imødekommes med 3.000 kr.

Ved brev af 27. april 2009 rettede klageren henvendelse til Dronninglund Sparekassen og gav udtryk for, at han fandt, at sparekassen udøvede forskelsbehandling ved tilbuddet om indløsning af garantbeviser. Ved brev af 1. maj 2009 meddelte sparekassen:

"Som du korrekt skriver, ønsker vi ikke at bringe sparekassens ansvarlige kapital ned på et for lavt niveau.

Derfor har vi også lavet en model, som vi mener, er fair over for alle garanter, når det gælder indløsning af garantbeviser. Modellen gav de garanter, der søgte i første indløsningsrunde, op til 57 % af deres garantindskud.

Modellen tager ved 2. og ved fremtidige indløsninger hensyn til, om man har deltaget i første indløsningsrunde eller ej.

Har man derfor deltaget i første indløsningsrunde, og der fået op til 67 % af sit indskud, vil man ikke modtage så meget ved fremtidige indløsningsrunder, hvorimod man vil modtage en større andel, såfremt man IKKE har deltaget i den første indløsningsrunde, som jo som sagt gav en høj indløsningsprocent."

Den 5. maj 2009 udbetalte sparekassen 3.000 kr. således, at klagerens garantindskud herefter udgjorde 72.000 kr.

Den 17. juli 2009 modtog klageren yderligere 7.000 kr. af garantindskuddet; den 14. januar 2010 modtog klageren 42.000 kr. af garantindskuddet således, at hans garantindskud herefter udgjorde 23.000 kr.

Af Dronninglund Sparekasses vedtægter fremgår:

"…

§ 3.

Stk. 2

En garant kan kun frigøres hel eller delvis for sine forpligtelser med bestyrelsens godkendelse, og kun såfremt Sparekassens basiskapital efter frigørelsen af garantikapitalen ikke bliver mindre end kapitalkravet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 127."

Parternes påstande.

Klageren har den 21. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet. Klageren har nedlagt følgende påstand: "Ens behandling af alle garanter, således at alle på nuværende tidspunkt tilbydes samme procentvise indløsning af beviser der var købt før november 2008."

Dronninglund Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at de principper, som sparekassens bestyrelse har valgt for udlodning af garantkapitalen, medfører, at garanter, der i første runde var mere beskedne i deres ønske om tilbagebetaling, efterfølgende er blevet dårligt behandlet.

Havde han haft kendskab til procentsatsen på 67 % ved første udlodning, ville han selvfølgelig have bedt om et sådant beløb. Han ønsker, at der sikres en ens behandling af alle garanter, som bør tilbydes samme procentsats for udbetaling af garantkapital og ikke udbetaling efter en fuldstændig unfair fordelingsnøgle opfundet til lejligheden af sparekassens direktion.

En garant, der i første udlodning bad om indløsning af hele sit indestående, fik bevilget 67 % og modtog efterfølgende 10 % af det resterende indskud og således i alt ca. 75 % det oprindeligt indskudte beløb.

En garant, der ikke anmodede om indløsning ved første udlodning, men fremsatte ønske herom i første kvartal 2009, fik i april 2009 udbetalt 50 % og siden 10 % af det resterende svarende til ca. 55 % af sit oprindelige indestående.

Han selv har modtaget 35 % af sit oprindelige indskud.

Dronninglund Sparekasse har anført, at sparekassens bestyrelse i efteråret 2008 valgte at stoppe for indløsning af garantbeviser og samtidig indføre en indløsningsrunde, hvor der blev afsat 75 mio. kr. til udbetaling til de garanter, som måtte ønske det. Garanterne blev orienteret herom. Ansøgningsrunden resulterede i, at det afsatte beløb blev udloddet, og garanter, der havde søgt om fuldstændig indløsning, opnåede 67 % i udbetaling, mens personer, der havde søgt om et mindre beløb, modtog 100 % af det ansøgte beløb.

Da klageren havde søgt om udbetaling af mindre end 67 % af sin beholdning, modtog han det ansøgte beløb på 25.000 kr. fuldt ud.

Procenten på 67 % svarer til forholdet mellem de afsatte 75 mio. kr. og det antal ansøgninger, som blev modtaget. Procenten kunne ikke kendes på forhånd.

Ved indløsningsrunden pr. 31. marts 2009 blev det besluttet at tage hensyn til de SP-midler, der var placeret i garantbeviser som følge af, at SP-opsparinger kunne udbetales. Placering i garantbeviser skulle derfor ikke være hindring for, at kunder kunne få udbetalt SP-konti. Samtidig blev der taget særligt hensyn til dødsboer, midler i pensionsordninger og børneopsparinger, der stod foran udbetaling, idet sådanne garantbeviser blev indløst fuldt ud.

De resterende ansøgere blev herefter inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe var kunder, der ikke tidligere havde fået udbetalt beløb; disse garanter modtog 50 % af det ansøgte beløb. Den anden gruppe var kunder, der havde deltaget i første indløsningsrunde og fået op til 67 %. Disse garanter modtog 10 % af det ansøgte beløb. Ved indløsningsrunden den 30. juni 2009 blev samme princip fulgt.

Den valgte ordning for udbetaling af garantbeviser har været særdeles fair over for alle garanter, idet personer, der først har anmodet om udbetaling, ikke er blevet favoriseret.

Det afvises, at der er taget specielle hensyn til kundernes yderligere engagementer i sparekassen.

Det bemærkes, at alle garanter modtager et garantbevis, der underskrives, og hvoraf det fremgår, at indløsning kun kan ske med sparekassens bestyrelses godkendelse. Klageren har underskrevet garantbeviset.

Ifølge § 3, stk. 2, i sparekassens vedtægter kan en garant "kun frigøres hel eller delvis for sine forpligtelser med bestyrelsens godkendelse, og kun såfremt Sparekassens basiskapital efter frigørelsen af garantikapitalen ikke bliver mindre end kapitalkravet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 127".

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker udbetaling af sit garantindskud ud over det indtil nu udbetalte beløb. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte de principper, som Dronninglund Sparekasse har valgt i forbindelse med at give garanter mulighed for at få udbetalt deres garantindskud.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.