Krav om ændret indberetning af rentefradrag til Skat i skilsmisseår.
| Sagsnummer: | 86 /2017 |
| Dato: | 19-12-2017 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jesper Claus Christensen, Kristian Ingemann Petersen, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - øvrige spørgsmål
Rådgivning - skatteforhold |
| Ledetekst: | Krav om ændret indberetning af rentefradrag til Skat i skilsmisseår. |
| Indklagede: | BankNordik |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om ændret indberetning af rentefradrag til Skat i skilsmisseår.
Sagens omstændigheder
Klageren og hendes tidligere ægtefælle, M, havde en fælles boligkredit på ca. 2 mio. kr. i BankNordik.
Den 1. november 2015 blev parret skilt. Bodelingen blev foretaget med virkning fra den 1. november 2015. I forbindelse med skilsmissen overtog M gælden på boligkreditten som enedebitor, mens klageren blev kautionist for boligkreditten.
I tidligere år havde banken indberettet samtlige renteudgifter på kreditten til Skat som fradrag for M. Banken har oplyst, at baggrunden herfor var, at parret for år tilbage havde anmodet banken om, at hele rentefradraget skulle tilfalde M.
Banken indberettede også samtlige renteudgifter på kreditten i 2015 til Skat som fuldt fradrag for M.
Efter modtagelse af årsopgørelsen for 2015 fra Skat anmodede klageren banken om at indberette halvdelen af renteudgifterne for perioden fra den 1. januar 2015 til den 1. november 2015 som et rentefradrag for hende. Banken afviste dette. I en e-mail af 16. januar 2017 oplyste klageren, at hun og M i tidligere år havde valgt, at M skulle have rentefradraget.
Parternes påstande
Den 15. marts 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at BankNordik skal ændre indberetningen af renterne til Skat, så hun får fradrag for halvdelen af renterne for perioden fra 1. januar 2015 til 31. oktober 2015, subsidiært at banken skal betale en erstatning på 15.000 kr.
BankNordik har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun har ret til rentefradrag for halvdelen af renterne, svarende et fradrag på ca. 30.000 kr. i 2015. Banken burde have opgjort renterne pr. skilsmissedagen og burde have indberettet halvdelen renterne til Skat i hendes havn. Det burde have været indlysende for banken, at det som følge af skilsmissen ikke længere kunne tages for givet, at de fulde renter skulle indberettes som et fradrag for M som tidligere.
Det er uden betydning, at bodelingsoverenskomsten ikke nævner fordeling af renter. Hun forestillede sig ikke, at renterne ikke skulle fordeles ligeligt. Hun er sikker på, at M også var af den opfattelse.
Hun blev kautionist for kreditten i forbindelse med skilsmissen. Bankens rådgivning om afvikling af den fælles gæld i forbindelse med skilsmissen var mangelfuld. Renteproblematikken blev slet ikke drøftet. Banken burde have taget spørgsmålet op i forbindelse med, at banken rådgav dem om den fælles gældspost.
Banken har selv gjort sig til en del af mellemværendet mellem hende, M og Skat, da banken indvilligede i at skatteindberette renterne ensidigt for M. Dette var en usædvanlig praksis. Banken har dermed tilkendegivet over for Skat, at der kun var en debitor på kreditten. Som følge af den usædvanlige praksis burde banken også have inddraget skatteindberetningen i rådgivningen ved skilsmissen.
Hun har ikke mulighed for selv at indberette ændringen. Det nytter ikke at kontakte M, som allerede skylder hende et større beløb. Skat har henvist hende til at kontakte banken. Hun har alene været i telefonisk kontakt med Skat. Banken bør være bekendt med de danske skatteregler og kan ikke stille krav om skriftlig dokumentation fra Skat.
BankNordik har anført, at banken i årene før skilsmissen havde indberettet det fulde rentefradrag til M. Klageren havde for år tilbage sammen med M anmodet banken herom, da dette var en skattemæssig fordel for parret. Banken indberettede også renterne som fuldt fradrag for M i skilsmisseåret 2015, da banken ikke var blevet anmodet om at ændre fordelingen. Klageren kontaktede først banken med ønske om en anden fordeling i foråret 2016, hvor renterne var indberettet som aftalt mellem klageren og M.
Ændring af selvangivelsen for 2015 er ikke et forhold, som vedkommer banken, men er et anliggende mellem klageren, M og Skat. Klageren kan indberette rentefradraget ved at ændre sin egen selvangivelse.
Rentefradraget var ikke nævnt i bodelingsoverenskomsten. Parterne har blot aftalt, at ethvert skattemæssigt anliggende for årene 2015 og tidligere er den anden part uvedkommende, og at hver part oppebærer eget skattemæssigt over- og underskud. En ændring af klagerens selvangivelse vil ændre M’s bodel og dermed bodelingsgrundlaget. Dette taler yderligere for, at en ændring af rentefradraget skal ske efter anmodning fra klageren og M direkte til Skat.
Banken var ikke forpligtet til at drøfte en evt. anden fordeling af renteudgifterne med klageren i forbindelse med skilsmissen.
Ankenævnets bemærkninger
I efteråret 2015 blev klageren og hendes tidligere ægtefælle, M, skilt. I forbindelse med skilsmissen overtog M pr. den 1. november 2015 parrets fælles boligkredit i BankNordik som enedebitor, mens klageren blev kautionist for boligkreditten.
I 2015 indberettede banken i lighed med tidligere år samtlige renteudgifter på kreditten til Skat som et fradrag for M. Det lægges til grund som oplyst af banken, at baggrunden herfor var, at parret for år tilbage havde anmodet banken om, at hele rentefradraget skulle tilfalde M. Ankenævnet finder, at en evt. ændret fordeling af rentefradraget i 2015 i forhold til de tidligere år beror på forholdet mellem klageren, M og Skat. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge banken at ændre den foretagne indberetning. Klageren må, som anført af banken, henvises til at rette henvendelse til Skat herom.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at banken i forbindelse med skilsmissen har begået fejl eller forsømmelser, der medfører et erstatningsansvar over for klageren.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.