Klagerne, der er søstre, solgte i efteråret 1995 deres sommerhus. I denne forbindelse valgte deres far, som klagerne havde meddelt fuldmagt til at underskrive dokumenterne vedrørende salget, at lade indklagedes Værløse afdeling forestå en omprioritering af sommerhuset. Ved omprioriteringen skulle hjemtages et kontantlån på 216.000 kr. i Unikredit samt indfries et pensionskassepantebrev med en restgæld på ca. 158.000 kr.
Den 1. december 1995 modtog indklagedes Værløse afdeling handelens dokumenter fra den ved salget medvirkende ejendomsmægler, herunder lånetilbud. Den 7. s.m. underskrev klagernes far omprioriteringsaftale. Af aftalens side 1 fremgår, at omkostninger til indklagede udgjorde ca. 3.000 kr.
Indklagede har om sagens ekspedition oplyst, at ejerskiftelånspantebrevet den 11. december 1995 fremsendtes til tinglysning. Den 2. januar 1996 modtog indklagede provenuet af Unikreditlånet, der blev hjemtaget mod indklagedes indeståelse. Beløbet indsattes på omprioriteringskontoen. Den 4. s.m. indfriedes pensionskassepantebrevet. Efter at dette var modtaget - ifølge en skrivelse af 18. januar 1996 fra klageren var det afsendt den 9. s.m. - fremsendtes Unikreditpantebrevet og pensionskassepantebrevet den 17. s.m. til henholdsvis sletning af anmærkning og aflysning.
Ved skrivelse af 19. januar 1996 til indklagede meddelte købernes advokat, at det hos indklagede deponerede beløb kunne frigives under forudsætning af, at pensionskassepantebrevet aflystes.
Indklagede har oplyst, at man den 30. januar 1996 modtog meddelelse om, at pensionskassepantebrevet var aflyst pr. den 29. s.m. Omprioriteringskontoen blev herefter opgjort den 14. februar 1996 med rentevalør den 29. januar 1996. Provenuet fra omprioriteringskontoen på 37.276,23 kr. blev samme dag, men med valør 29. januar 1996, indsat på klagernes fars aktionærkonto hos indklagede. Indeståendet på deponeringskontoen, ca. 134.000 kr., blev den 14. februar 1996 overført til klagernes fars aktionærkonto. Indklagede har tilbudt at betale differencen mellem renten på denne konto og renten på deponeringskontoen i 14 dage beregnet til 84,57 kr., men klagerne har afvist at modtage dette beløb.
Ved omprioriteringskontoens ophævelse beregnede indklagede sig et gebyr på 3.000 kr. I skrivelse af 21. februar 1996 til klagernes far oplyste indklagede, at gebyret fremkom således:
Hjemtagelse af kreditforeningslån | 1.875 kr. |
Af sagen fremgår, at klagernes far på baggrund af indklagedes behandling af omprioriteringssagen besluttede at overføre sit engagement til en sparekasse; overførslen omfattede også tre børneopsparingskonti oprettet af klagernes far for klagernes og en yderligere søskendes børn, i hvilken forbindelse indklagede opkrævede et gebyr på 200 kr. pr. konto.
Klagernes far har på vegne klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede "får en skriftlig reprimande samt at [indklagede] tilbagebetaler sit alt for store gebyr på 3.000,00 kr. som en delvis kompensation for alle de rentetab og renteudgifter samt andre gebyrer, som [indklagede] samtidig fandt sig foranlediget at belaste mig med, fordi hele sagen tvang mig til at skifte bankforbindelse til [sparekasse]".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede trak ekspeditionen af omprioriteringssagen i langdrag. Dette førte til, at indklagede kunne opnå yderligere rentegevinst ved den lave forrentning af omprioriteringskontoen, mens deres far i samme tidsrum betalte højere renter på sit engagement med indklagede. De finder, at indklagedes gebyr er urimeligt stort set i forhold til den enkle sagsekspedition, der har været tale om.
Indklagede har anført, at omprioriteringskontoen og deponeringskontoen tidligst kunne frigives den 30. januar 1996, hvor man modtog meddelelse om, at betingelserne herfor var til stede. Kontoen blev opgjort den 14. februar 1996, men med rentevalør pr. 29. januar 1996. De opkrævede gebyrer er i overensstemmelse med indklagedes takster på det pågældende tidspunkt og må anses for at være rimelige.
Ankenævnets bemærkninger:
Det af indklagede opkrævede gebyr på 3.000 kr. for behandlingen af omprioriteringssagen svarer til det, som var oplyst i den af klagernes far underskrevne omprioriteringsaftale, og er efter det oplyste beregnet efter indklagedes sædvanlige takster. På denne baggrund, og da gebyret ikke kan anses at overstige det rimelige, er der ikke - heller ikke som følge af det, som i øvrigt er anført af klagerne - grundlag for at pålægge indklagede at frafalde eller nedsætte gebyret. Det bemærkes herved, at indklagede ikke var forpligtet til at frigive indeståenderne på omprioriterings- og deponeringskontiene, før pensionskassepantebrevet var aflyst, således at anmærkningen på Unikredit-pantebrevet kunne slettes, og at der ikke er grundlag for at fastslå, at sagen ikke er blevet ekspederet inden for sædvanlig sagsbehandlingstid.
Som følge heraf