Afgørelse

For meget beregnet bidrag.

Klageren, der i januar 1997 af institut 1 var blevet udnævnt til PrioritetsKunde, ansøgte i foråret 1997 institut 1 om lån i en ny lejlighed, men fik i første omgang afslag på grund af lejlighedens størrelse. Klageren henvendte sig til Nævnet, og efter en revurdering af sagen afgav institut 1 i maj 1997 tilbud til klageren på et kontant ejerskiftelån på 198.000 kr. I juli 1997 udbetalte institut 1 et kontantlån på 170.000 kr., som angiveligt var sat ned, fordi ejerlejligheden var handlet til en lavere pris end forudsat. Efter fornyet henvendelse til Nævnet og efter en sammenligning af salgsopstillinger for lignende ejerlejligheder i samme ejendom blev der etableret forlig mellem parterne, hvorefter institut 1 i august 1998 udbetalte et supplerende lån til klageren på 28.000 kr. Klageren rettede herefter flere gange henvendelse til institut 1, idet hun mente, at hun fejlagtigt blev krævet for stort set samme bidragsbeløb for lånet på 170.000 kr. som lånet på 28.000 kr. Institut 1 meddelte i juni 1999 klageren, at hun for begge lån betalte den samme bidragsprocent, som hun ville gøre, såfremt lånet var et samlet lån, idet bidragsberegningen skete ud fra den samlede belåning og ikke pr. lån. Klageren rettede i september 1999 igen henvendelse til Nævnet, idet hun anførte, at hun betalte dobbelt bidrag på de af institut 1 ydede lån. Klageren vedlagde en betalingsoversigt, hvoraf det fremgik, at der for lånet på 170.000 kr. blev betalt sædvanligt bidrag, mens der for lånet på 28.000 kr. blev betalt et minimumsbidrag på 800 kr. Efter telefonisk henvendelse fra Nævnssekretariatet den 8. september 1999, meddelte en medarbejder hos institut 1, at medarbejderen ville tage sig af sagen, og at engagementet skulle betragtes som en samlet belåning med deraf følgende ændring af udmåling af bidrag. Da der fortsat blev opkrævet minimumsbidrag for lånet på 28.000 kr., omlagde klageren i oktober 1999 sine lån hos institut 1 til et samlet lån hos institut 2.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at institut 1 skulle refundere hende omkostningerne i forbindelse med institutskiftet. Institut 1 påstod frifindelse mod betaling af 200 kr. i indfrielsesgebyr.

Nævnet fandt, at institut 1’s behandling af klagerens låneengagement havde været så kritisabelt, at klageren havde haft rimelig grund til at skifte institut. Nævnet fandt videre, at institut 1 som følge af låneengagementets forløb burde være afskåret fra at beregne sig vederlag for de lån, som klageren havde indfriet. Nævnet tilpligtede derfor institut 1 at tilbagebetale klageren samtlige gebyrer og kurtage, som klageren havde betalt i forbindelse med udbetaling og indfrielse af lån på oprindelig 170.000 kr. og 28.000 kr.