Indsigelse om, at forlig om omkostninger i forbindelse med valutaterminsforretninger blev indgået under forkerte forudsætninger.
| Sagsnummer: | 333 /2004 |
| Dato: | 10-05-2005 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Inge Frölich, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse om, at forlig om omkostninger i forbindelse med valutaterminsforretninger blev indgået under forkerte forudsætninger. |
| Indklagede: | Saxo Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser om, at et forlig med indklagede om omkostninger i forbindelse med valutaterminsforretninger blev indgået under forkerte forudsætninger.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er udlænding med bopæl i Canada, blev i sommeren 2002 kunde hos indklagede.
Den 4. juli 2002 underskrev klageren en aftale med indklagede om valutaterminsforretninger. Af aftalen fremgår bl.a.:
"4.15 | When the Client instructs [indklagede] to enter into a position which is opposite to one or more of the Client's open positions, [indklagede] will apply the FIFO principle and consequently as the first of such positions. However, upon special agreement indklagede each individual case, [indklagede] may accept to close out another position. |
… | |
7.16 | The Client is obliged to verify the contents of each document, including documents sent in electronic form from [indklagede]. Such documents shall, in the absence of manifest error, be deemed conclusive unless the Client notifies [indklagede] in writing to the contrary immediately after having received such document. In the event that the Client believes to have entered into a Contract which should have produced a Trade Confirmation but the Client has not received such Confirmation, the Client must inform [indklagede] immediately when the Client ought to have received such Confirmation. In the absence of such information the contract may at [indklagedes] absolute discretion be deemed nonexistent." |
I perioden juli 2002 - september 2003 blev der oprettet fem konti med klageren som kontohaver. På tre af kontiene indskød klageren efterfølgende op til henholdsvis ca. 2 mio. USD, 200.000 USD og ca. 462.000 CAD.
Klageren foretog et betydeligt antal valutaterminsforrentninger via kontiene hos indklagede.
I sommeren 2003 rettede klageren henvendelse til indklagede om nogle modsatrettede valutapositioner, som var blevet opretholdt, og som efter hans opfattelse skulle have været udlignet. Henvendelsen medførte en længere korrespondance, og den 25. marts 2004 blev samtlige klagerens modsatrettede valutapositioner udlignet.
Indklagede har oplyst, at det samlede engagement pr. den 1. januar 2004 var på ca. 2.867.000 USD svarende til 17.080.000 DKK. Marginkravet var på 2 %, og rammen for klagerens åbentstående valutapositioner var således på 854.000.000 DKK.
Den 25. marts 2004 blev samtlige klagerens modsatrettede valutapositioner udlignet.
Klageren rejste krav om godtgørelse for de omkostninger, som han var blevet påført som følge af manglende udligning af de valutapositioner, som efter hans opfattelse burde have været udlignet tidligere.
I november 2004 rejste klageren til Danmark, og på baggrund af en fælles gennemgang af engagementet underskrev klageren og indklagede den 12. november 2004 et forlig, hvorefter indklagede skulle betale klageren 35.000 USD. Af forliget fremgår bl.a.:
"WHEREAS: | the parties have exchanged an extensive correspondence during the past year in order to reconcile instructions, position; account set up and exposure; |
WHEREAS: | Mr. [klageren] has visited [indklagede] premises on November 10-12, 2004 and examined the entire client relationship with its correspondence and account set up and positions in details while having all applicable information and the assistance of one account executive and one operations manager at his disposal; and |
WHEREAS: | [Indklagede] recognizes the possibility that not all Mr. [klagerens] instructions may have been followed as timely as appropriate when given; |
then the parties agree in order to avoid allocating further resources to investigation and dispute that: | |
1 | [Indklagede] pays to Mr. [klageren] an amount of USD 35.000; |
2 | This agreement constitutes a final and unconditional settlement of any and all disputes regarding any transactions on Mr. [klagerens] accounts and any and all aspects of the client relationship as of the date on which this agreement is signed, and both parties refrain from further action regarding any such claims;" |
Parternes påstande.
Den 9. december 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en yderligere kompensation.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede begik ansvarspådragende fejl ved at undlade at udligne modsatrettede valutapositioner, jf. aftalen pkt. 4.15. Indklagede er derfor forpligtet til at godtgøre ham de meromkostninger, som han blev påført herved.
Under drøftelserne, der dannede grundlag for forliget, forsikrede indklagede ham om, at meromkostningerne var på 3 USD pr. mio. EURUSD pr. dag, og på den baggrund accepterede han forligsbeløbet på 35.000 USD. Ved en efterfølgende gennemgang af engagementet konstaterede han imidlertid, at indklagede faktisk havde hævet ca. 10 USD pr. mio. EURUSD pr. dag på hans konto. Han var derfor berettiget til en væsentlig større kompensation end de 35.000 USD, der fremgår af aftalen.
Da forliget blev indgået under forkerte forudsætninger, er han ikke bundet af det.
Trods gentagne opfordringer har indklagede afvist at dokumentere, at oplysningen om 3 USD pr. dag er korrekt. Derfor bør hans oplysninger, der er fremlagt under sagen, lægges til grund.
Det bestrides, at han under forligsforhandlingerne blev bistået af egne rådgivere.
Indklagede er forpligtet til af egen drift at rette begåede fejl.
Indklagede har anført, at klageren fulgte en speciel strategi, der indebar opretholdelse af modsatrettede valutapositioner, hvilket under specielle omstændigheder kan være fordelagtigt.
Da det er forbundet med omkostninger at holde positionerne åbne, er indklagedes system indrettet således, at modsatrettede positioner udlignes. Klagerens engagement blev derfor håndteret manuelt og via forskellige konti. Der opstod herved mulighed for fejl. Klageren var imidlertid forpligtet til løbende at kontrollere, om hans ordrer om lukning af positioner blev gennemført, jf. handelsaftalen pkt. 7.16.
På baggrund af klagerens indsigelser i sommeren 2003 blev der gennemført grundige undersøgelser, der ikke gav et entydigt resultat. Efter undersøgelserne og drøftelserne under klagerens besøg i november 2004, hvor klageren også var bistået af sine egne rådgivere, var der enighed om, at der ikke skulle anvendes yderligere ressourcer på sagen, at der kunne være begået fejl på begge sider, og at man ønskede at bibeholde det gode kundeforhold. Der blev derfor indgået forlig om betaling af 35.000 USD til fuld og endelig afgørelse af sagen. Forliget er bindende, og klagerens krav om yderligere kompensation må derfor afvises.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagerens engagement med indklagede omfattede valutaterminsforretninger med et samlet engagement, der pr. 1. januar 2004 var på ca. 2.867.000 USD svarende til 17.080.000 DKK. Marginalkravet var på 2 % Rammen for klagerens åbentstående valutapositioner var således på 854 mio. kr. Efter omfanget og karakteren af handlerne må engagementet betragtes som erhvervsmæssig virksomhed. Ankenævnet finder derfor, at klagen falder uden for nævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.