Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Erstatning.

Sagsnummer: 550/1991
Dato: 14-04-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Erstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: IF SD
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ved skrivelse af 17. oktober 1990 rettede et ejendomsadministrationsanpartsselskab skriftlig henvendelse til indklagedes Århus afdeling i forbindelse med gennemførelsen af en omprioritering af klagernes ejendom. Med skrivelsen fremsendtes et utinglyst kreditforeningspantebrev på 658.000 kr., lånetilbud, betalingsoversigter samt diverse fuldmagter. I skrivelsen blev specificeret, hvilke prioriteter der skulle indfries, ligesom det var anført, at udbetalingerne skulle foretages over klagernes budgetkonto, der var angivet ved kontonummer. Endvidere var anført:

"Alle meddelelser samt indfrielsesopgørelser bedes venligst fremsendt til med kopitil administrationen i takt med ekspeditionernes gennemførelse med henblik på løbende kontrol."

Afdelingen fremsendte herefter til klagerne formularer vedrørende kreditforeningslånets hjemtagelse, ifølge hvilken klagerne gav instruks om, at kreditforeningslånets obligationer skulle sælges i forbindelse med hjemtagelsen. Klagerne underskrev formularen den 25. oktober 1990.

Efter tinglysningen af kreditforeningens pantebrev hjemtoges lånet den 20. november 1990 med 558.854,36 kr. Indklagede foretog herefter indfrielse af 3 kreditforeningslån med i alt 335.897,45, samt indfrielse af 4 private pantebreve med 99.482,98 kr. Endvidere indfriedes et lån hos indklagede med 100.674,84 kr.

Ved skrivelse af 14. december 1990 fremsendte indklagedes afdeling kopier af indfrielsesopgørelse m.m. til ejendomsadministrationsselskabet.

I januar 1991 rejste klagerne krav over for afdelingen i anledning af omprioriteringssagens gennemførelse, da omprioriteringen ikke var sket over ejendommens budgetkonto, ligesom hjemtagelse af kreditforeningslånet var sket uden forudgående kontakt.

I skrivelse af 6. februar 1991 til klagerne redegjorde afdelingen for sagens ekspedition. I skrivelsen beklagede afdelingen, at man ikke løbende havde fremsendt kopi af meddelelser og indfrielsesopgørelser til selskabet, ligesom afdelingen tilbød at refundere rentetab, som kunne henføres til, at der var oprettet en omprioriteringskonto fremfor at gennemføre omprioriteringen over budgetkontoen. I øvrigt afviste afdelingen, at skrivelsen af 17. oktober 1990 fra selskabet skulle fortolkes således, at afdelingen skulle rådføre sig med ejendomsadministrationsselskabet forinden ekspeditionens gennemførelse.

Af sagen fremgår i øvrigt, at indklagede den 3. april 1991 har godtgjort klagerne 1.299,20 kr. i rentegodtgørelse som følge af, at omprioritering ikke blev gennemført via klagernes budgetkonto.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre disses tab, der er opgjort til ca. 25.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klagerne anført, at uanset indholdet af skrivelsen af 17. oktober 1990, hvorefter kopi af indfrielsesopgørelsen m.m. skulle fremsendes til ejendomsadministrationsselskabet, fremsendte indklagede i umiddelbar forlængelse af sagens modtagelse særskilt dokument til underskrift direkte til klagerne. Heller ikke efterfølgende blev der givet selskabet besked om, at klagerne ved dokumentet af 25. oktober 1990 havde ændret den instruks, der var givet indklagede i henhold til skrivelsen af 17. oktober 1990. Således som indklagede har håndteret sagen, har klagernes repræsentant været afskåret fra at påvirke forløbet vedrørende hjemtagelse med videre. Som følge heraf har klagerne lidt et tab, idet provenuet ved tillægsbelåningen var kalkuleret til ca. 70.000 kr., hvorimod nettoprovenuet med den gennemførte omprioritering androg ca. 39.000 kr. En årsag hertil er, at kreditforeningslånet blev hjemtaget på et tidspunkt, hvor kursniveauet var i bund.

Indklagede har anført, at skrivelsen af 17. oktober 1990 fra ejendomsadministrationsselskabet ikke kan tolkes således, at dette selskab skulle godkende samtlige dispositioner vedrørende omprioriteringen. Havde dette været hensigten, burde det have været anført i skrivelsen. Hertil kommer, at afdelingen havde løbende kontakt med klagerne, som på intet tidspunkt tilkendegav, at dispositionerne skulle godkendes af selskabet. Indklagede erkender, at man fejlagtigt har undladt at fremsende materiale til selskabet, men det må anses for tvivlsomt, om denne fejlekspedition har haft nogen betydning.

Ankenævnets bemærkninger:

Uagtet den uhensigtsmæssige formulering af skrivelsen af 17. oktober 1990 fra ejendomsadministrationsanpartsselskabet finder Ankenævnet, at indklagede burde have forstået skrivelsen således, at selskabet ønskede løbende indsigt med ekspeditioner i omprioteringssagen.

Indklagede findes herefter at være erstatningsansvarlig for det tab, som må anses for at være en følge af indklagedes undladelse af at kontakte selskabet om lånets hjemtagelse, men Ankenævnet ser sig ikke på det foreliggende grundlag i stand til at fastslå dette tab.

Som følge heraf


Indklagede bør anerkende at være erstatningsansvarlig overfor klagerne for disses tab i anledning af indklagedes ekspedition af hjemtagelsen af omprioriteringslånet.Klagegebyret tilbagebetales klagerne.