Afgørelse

Spørgsmål om formueplejeaftale var indgået samt indsigelser mod rådgivning.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens og dennes ægtefælles pensionskonti hos indklagede. Klagerne gøre gældende, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med pleje af værdipapirdepoter.

Sagens omstændigheder.

I juni 1997 indgik klageren "Grundaftale" med indklagede. Af denne fremgår, at formålet var at give indklagede ret til at kontakte klageren såvel telefonisk som skriftligt vedrørende investeringsforretninger. Af aftalen fremgår yderligere:

"Aftalen giver banken en ret til at rette henvendelse til kunden, men banken har ikke derved påtaget sig nogen forpligtelse hertil.

Kunden er til enhver tid berettiget til at kontakte Investeringscenter Midt på telefon ……… mellem kl. 0815 og 1630 med henblik på at modtage investeringsrådgivning."

Klageren havde hos indklagede en ratepension med tilknyttet depot samt en kapitalpension med tilknyttet depot og tilknyttet puljeordning. Klagerens ægtefælle H havde en kapitalpension tilknyttet indklagedes puljeordning. Yderligere havde H et åbent depot.

Indklagede har oplyst, at i perioden 1996 til 1999 havde klagerens investering et afkast svingende mellem 10,6%-41,8%.

H, der er tidligere medarbejder hos indklagede, varetog kontakten med indklagede vedrørende køb og salg af værdipapirer i pensionsordningerne.

Af en beholdningsoversigt pr. 19. september 2000 vedrørende klagerens kapitalpension fremgår, at værdien af det tilknyttede depot var ca. 7,5 mio.

Den 20. september 2000 kontaktede H indklagede i anledning af den forestående afstemning om Danmarks tilslutning til euroen. Det aftaltes at sælge obligationsbaserede investeringsforeningsandele for ca. 1,2 mio. kr. samt obligationer for ca. 226.000 kr. Salget gennemførtes den 27. september 2000.

Indklagede har anført, at H på et møde den 9. november 2000 anmodede om køb af investeringsforeningsbeviser i 4 aktiebaserede Uni-invest afdelinger for i alt 1.350.000 kr. På indklagedes medarbejders råd undlod H at afgive ordre vedrørende køb af investeringsforeningsandele i e-Business, mens øvrige handler blev gennemført den 16. november 2000.

Indklagede har anført, at H den 22. december 2000 rettede telefonisk henvendelse med anmodning om at købe for 250.000 kr. i Uni-invest e-Business. Handlen blev gennemført med valør den 29. december 2000.

Den 15. januar 2001 var H til møde hos indklagede. Klageren har anført, at de efter aktiemarkedets fald havde konstateret et tab på ca. 1 mio. kr. og var betænkelige ved udsigten til yderligere tab. Indklagede reagerede ikke herpå, og de fik ikke et nyt investeringsforslag. Indklagedes tøven resulterede i yderligere tab. Indklagede har anført, at på mødet blev en mere forsigtig strategi for klagerens investering drøftet, herunder om klageren på et senere tidspunkt kunne erhverve aktier, hvor udsvingene i kursen var mindre voldsomme end for klagerens daværende investeringer. H tilkendegav ikke et ønske om at modtage et nyt investeringsforslag.

På et møde den 31. januar 2001 med H blev klagerens kapitalpensionsdepot drøftet. Indklagede har anført, at indklagedes medarbejder anbefalede at købe obligationsbaserede værdipapirer. Beslutning om omlægning af kapitalpensionen blev foreløbig udskudt, da aktiekurserne var steget, og da der endnu ikke forelå oplysning om afkast for januar af de aktiebaserede pensionspuljer.

Indklagede har anført, at H primo februar 2001 kontaktede indklagede, hvor H talte med en anden medarbejder end den sædvanlige rådgiver. H var bekymret over tab på aktieinvesteringerne og overvejede et salg. Indklagedes medarbejder gjorde opmærksom på, at man forventede en vending i aktiemarkedet i løbet af året, herunder at indklagedes anbefaling for en kunde med en bredt placeret portefølje og en lang investeringshorisont var ikke at sælge. H gav herefter udtryk for, at hun ikke ønskede at sælge aktierne.

På et møde den 5. marts 2001, hvor klageren og H deltog, anmodede klageren om en række omlægninger af parrets pensionsdepoter. Indklagede har anført, at disse blev gennemført i forlængelse af mødet.

I foråret 2001 var der korrespondance mellem klageren og indklagede om investeringerne foretaget via klagerens pensionsdepoter.

Parternes påstande.

Klageren har den 10. januar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale minimum 500.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivningen vedrørende investeringen i pensionsdepoterne.

På mødet medio januar 2001 gav indklagedes medarbejder tilsagn om at ville tale med en anden medarbejder og fremsende et nyt investeringsforslag, men dette kom aldrig.

For så vidt angår ratepensionsordningen konstaterede de et tab på 1 mio. kr. De regnede med, at indklagede fulgte ratepensionsordningen på grund af placeringen af en stor andel i udenlandske aktier.

De har fulgt indklagedes rådgivning, men har mistet tilliden.

Indklagede har anført, at man hverken udtrykkeligt eller stiltiende har påtaget sig en pligt til løbende eller periodevis at overvåge klagerens investeringer. Ansvaret herfor påhvilede alene klageren.

Handlerne er foretaget efter aftale med H, og klageren har efter hver handel modtaget sædvanlig fondsnota, som ikke forud for denne sag har givet anledning til indsigelser.

Man har i forbindelse med hver enkelt handel rådgivet i fornødent omfang på grundlag af og i overensstemmelse med indklagedes strategiske anbefalinger.

Klageren har dog ikke i alle tilfælde fulgt anbefalingerne.

Hverken under mødet den 31. januar 2001 eller under telefonsamtalen primo februar 2001 gav H udtryk for, at klagerens aktiebaserede værdipapirer skulle sælges.

Indklagede har ikke mandat til at købe eller sælge værdipapirer for klageren uden forudgående aftale med denne, hvorfor man ikke kunne sælge klagerens værdipapirer uden en tydelig tilkendegivelse om, at salg ønskedes. Såfremt det var klagerens opfattelse, at der var aftalt, at indklagede skulle sælge værdipapirer i forlængelse af mødet eller telefonsamtalen, måtte klageren forvente at modtage fondsnotaer. Klageren har ikke reageret over manglende fremsendelse af fondsnotaer forud for den 5. marts 2001.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det er ikke godtgjort, at indklagede har påtaget sig at overvåge indholdet af klagerens depoter og på grundlag af udviklingen i markedet at fremkomme med forslag til placeringer eller omplaceringer.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med rådgivning af klageren om placeringen af midlerne i klagerens og H's depoter har udvist fejl eller forsømmelser, der kan føre til et erstatningsansvar for indklagede.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.