Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spærring ved telefonisk henvendelse fra politistation ca. 1/2 time efter tyveri rettidig.

Sagsnummer: 98/1995
Dato: 30-11-1995
Ankenævn: Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
Ledetekst: Spærring ved telefonisk henvendelse fra politistation ca. 1/2 time efter tyveri rettidig.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Onsdag den 11. januar 1995 ca. kl. 14.30 blev klageren frastjålet sit dankort. Tyveriet skete på parkeringspladsen ved City Vest i Brabrand. I en tro- og loveerklæring af 16. januar 1995 har klageren oplyst følgende om tyveriet:

"Da jeg var færdig med ærinder i indkøbscenteret, forlod jeg det med min indkøbsvogn med varer i. Jeg gik ud til min bil. Her læssede jeg varerne over i bagagerummet, og gik så hen til "huset" med indkøbsvognen, for at stille min vogn. Jeg havde stadig tasken med mig, den tog jeg over skulderen, og da jeg vendte mig for at gå hen til bilen, som stod 10 meter fra mig, stod der 4 personer, 3 mænd og 1 kvinde. De "kom til" at støde ind i mig, og skabte megen forvirring ved at gå til samme side som mig, hver gang jeg prøvede at komme forbi. Til sidst kom jeg forbi, de sagde undskyld, og gik ind i centeret. Jeg blev mistænksom, da jeg synes deres opførsel var underlig. Jeg kiggede i min taske, om der skulle mangle noget, og jeg opdagede at min pung manglede. Jeg skyndte mig at følge efter de 4 personer samme vej ind i centeret, men efter at have ledt efter dem i små 5 min. opgav jeg og skyndte mig op på den lokale nærstation. Tidspunktet på parkeringspladsen var ca. 14.30, jeg kom op til politiet ca. kl. 14.40.

[......] fra politiet lavede en anmeldelse og fik hændelsesforløb samt signalement af den formodede gerningsmand. Da kl. er ca. 15.00 ringede jeg til banken fra politistationen og fik min konto spærret."

I erklæringen oplyser klageren endvidere, at hun aldrig har haft sin kode skrevet ned.

Klagerens dankort blev misbrugt ved 4 hævninger à 2.000 kr. foretaget samme dag henholdsvis kl. 14.50, 14.58, 15.00 og 15.04.

Dankortet blev spærret kl. 15.04.

Indklagede har oplyst, at transaktionen kl. 15.04 er gået igennem systemet, uanset spærringen også er foretaget kl. 15.04, idet dankortet blev indsat i hævekortautomaten og PIN-koden indtastet, forinden spærringen af kortet blev foretaget og registreret. Samtlige misbrug er derfor foretaget inden spærringen af kortet.

Ved skrivelse af 8. februar 1995 meddelte indklagede, at klageren hæftede for misbruget på 8.000 kr., da hun ikke havde underrettet indklagede snarest muligt efter at have fået kendskab til tyveriet.

Af indklagedes regler for dankort, der ifølge indklagede er udleveret til klageren samtidig med kortets udlevering fremgår:

"2.5. Deres pligt til at få kortet spærret.

De skal kontakte os snarest muligt, hvis:

- De mister kortet, eller - en anden får kendskab til DERES PIN-kode, eller - De på anden måde får mistanke om, at kortet kan blive misbrugt.

.....

8 GODE DANKORT-RÅD

8. Hvis dit Dankort forsvinder eller bliver stjålet - meld det straks

Kontakt straks banken eller - uden for bankens åbningstid - PBS Kundeservice på

44 89 29 29

Du skal opgive bankens navn samt dit kort- eller kontonummer. Så bliver dit Dankort straks spærret og kan ikke bruges."

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun alene hæfter for 1.200 kr. af misbruget.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at tyvene forud for tyveriet må have afluret hendes PIN-kode i forbindelse med, at hun foretog indkøb i centret. Hun var en del forvirret og chokeret over at være blevet passet op og bestjålet af 4 udenlandsk udseende personer. Hun mener ikke, at hun kunne have reageret anderledes, hvorfor hendes hæftelse bør nedsættes til de 1.200 kr.

Indklagede har anført, at kortindehaver ifølge betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter for op til 8.000 kr., såfremt kortindehaver har undladt at underrette kortudsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet. Bestemmelsen finder anvendelse, selvom den forsinkede underretning alene kan tilskrives kunden som simpel uagtsom. Først ca. en halv time efter opdagelsen af tyveriet kontaktede klageren indklagede og foranledigede kortet spærret. Det første misbrug af kortet skete på et tidspunkt, hvor kortet kunne have været spærret, såfremt klageren havde underrettet indklagede snarest muligt efter opdagelsen af tyveriet.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren blev den 11. januar 1995 ca. kl. 14.30 frastjålet sit dankort, og hun blev umiddelbart herefter opmærksom herpå. Hun rettede straks henvendelse til nærmeste politistation, hvortil hun ankom ca. kl. 14.40. Ca. kl. 15.00 rettede hun fra politistationen telefonisk henvendelse til indklagede og foranledigede kortet spærret. Det må endvidere lægges til grund, at PIN-koden ikke var opbevaret i den stjålne pung. Det må derfor antages, at koden forud for tyveriet var blevet afluret af tyvene, medens klageren foretog indkøb, hvilket klageren imidlertid ikke var klar over.

Ankenævnet finder, at klageren under de anførte omstændigheder klart har opfyldt sin forpligtelse efter betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, til at foranledige dankortet spærret snarest muligt efter, at hun fik kendskab til dets bortkomst. Herefter hæfter klageren alene for selvrisikobeløbet på 1.200 kr., jf. lovens § 21, stk. 1.

Som følge af det anførte


Indklagede bør anerkende, at klageren alene hæfter for 1.200 kr. af det tab på 8.000 kr., som opstod ved misbruget af hendes dankort den 11. januar 1995. Klagegebyret tilbagebetales klageren.