Afgørelse

Klage over afkast i depoter, hvor rådgivning om investering skete fra 1999 til 2008.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens utilfredshed med afkastet i to depoter, som Danske Bank rådgav om.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1948, er kunde hos Danske Bank.

Klageren har igennem en årrække i banken haft en kapitalpensionskonto med et tilhørende depot (-795) samt et frit depot (-075).

Danske Bank har anført, at der ikke har været indgået porteføljeplejeaftale vedrørende klagerens depoter, men at banken har været til rådighed for rådgivning om investering af midlerne i depoterne. Klageren har modtaget kvartalsvise porteføljeoversigter, som er fulgt op af halvårlige møder om placeringen af midlerne i depoterne.

Klageren har anført, at han ikke har særlig forstand på investering i værdipapirer. I perioden fra 1999 til sommeren 2008 fulgte han udelukkende bankens anbefalinger vedrørende investeringer. Værdien af hans kapitalpension var ved udgangen af 2000 914.280 kr., heraf værdipapirer i depotet 906.083 kr. Ved udgangen af 2007 var værdien ca. 997.000 kr. Værdien af det frie depot var ved udgangen af 1999 ca. 1.301.147 kr. Ved udgangen af 2007 var værdien ca. 1.626.000 kr. Der er ikke indbetalt beløb på kapitalpensionsordningen efter 2000.

Ved brev af 9. februar 2004 rettede klageren henvendelse til Danske Bank. Klageren fandt, at udviklingen i værdierne af depoterne var utilfredsstillende. Banken har anført, at der herefter blev afholdt et møde med klageren, hvor afkastet i forhold til markedsudviklingen blev gennemgået. Under mødet beklagede klageren sit brev. Klageren har anført, at han ikke dengang vidste, hvorfra den negative udvikling i depoterne stammede, hvilket han først erfarede i første halvår af 2008. Da han ikke dengang kunne identificere tabet, kunne han heller ikke direkte bebrejde banken noget.

Af sagen fremgår, at klageren købte en ejerlejlighed i 2005. Købet blev finansieret ved salg af værdipapirer for 945.000 kr.

Klageren har anført, at der til finansiering af ejerlejlighedskøbet blev solgt værdipapirer fra det frie depot for ca. 371.000 kr., mens restbeløbet blev fremskaffet ved salg af værdipapirer fra et yderligere mindre depot (-882), som herved blev tømt, og som i øvrigt ikke er en del af hans klage.

Danske Bank har anført, at klagerens risikoprofil var "forsigtig risikovillighed" for det frie depot. Indtil den 28. marts 2007 var profilen for kapitalpensionsdepotet også "forsigtig risikovillighed", men blev da ændret til "middel risikovillighed".

Danske Bank har anført, at klageren på et investeringsmøde i starten af 2008 udtrykte ønske om en mere pasningsfri portefølje. Klageren blev rådgivet til at omlægge porteføljen til bankens produkt Flexinvest Fri, hvor der automatisk og løbende sker pleje af en portefølje. Den 23. juni 2008 meddelte klageren, at han ikke ønskede at investere igennem Flexinvest Fri. Klagerens samarbejde med sin hidtidige investeringsrådgiver ophørte herefter.

Parternes påstande.

Klageren har den 7. november 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank tilpligtes at betale erstatning.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han som følge af bankens mangelfulde investeringsrådgivning har lidt tab på formuen fra midten af 1999 og frem til juli 2008.

Han har på grund af arbejdsløshed siden år 2000 med heraf følgende dårlig psykisk sindstilstand samt på grund af begge sine forældres sygdom og senere død ikke haft overskud til at engagere sig i investeringen af formuen.

Der har ikke været nogen egentlig skriftlige aftaler om bankens administration af formuen, men køb og salg kan for 95 % af tilfældene henføres til bankens vurdering. Han har kun formelt skullet acceptere hver enkelt handel.

Han har ikke ønsket at investere i aktier for mere end maksimum 30 %, mens resten skulle placeres i stabile obligationer. Med sit ringe kendskab til værdipapirer er han ikke særlig risikovillig. Der har været tale om en langtidsinvestering. Kapitalpensionen skal først hæves, når han nærmer sig de 70 år.

På de to årlige møder skulle han i det store og hele reelt set kun acceptere rådgiverens forslag til investering. Med et par enkelte undtagelser, hvor en bekendt rådede ham til at købe nogle almindelige obligationer, er alle handler sket i overensstemmelse med bankens rådgivning. De obligationer, som blev købt efter hans bekendtes anbefaling, blev hurtigt solgt.

Banken har i urimelig grad under dække af investeringsrådgivning plejet egne interesser frem for hans. Han fornemmer, at banken hele tiden har rådgivet ham ud fra en skjult dagsorden, hvor egen fortjeneste var i højsædet. Så længe han ikke seriøst protesterede, fortsatte banken med at negligere de papirer, der var bedst for ham. Mange af de af banken valgte papirer krævede bankens egen professionelle overvågning.

Hans oprindelige to sunde og stabile værdipapirdepoter blev umærkeligt af banken via rådgivningen omlagt til depoter, som Danske Bank har drænet værdien af til egen fordel. Karakteren af hans værdipapirer er lidt efter lidt ændret fra sunde almindelige obligationer og også aktier med en årlig fortjeneste på 5-6 % til Danske Banks egne finansielle produkter med et resultat, der set over perioden på ni år er under al kritik. Der er hele tiden målrettet investeret i Danske Invest papirer.

På grund af sin uvidenhed om værdipapirer har han ikke haft noget ønske om at investere i enkeltpapirer, men dette er ikke det samme, som at han ønsker et begrænset afkast som følge af, at banken har drevet særinteresser ved rådgivningen.

Værdien af kapitalpensionsordningen, som ved udgangen af 2000 var på 914.280 kr., har over de ni år stået i stampe og i værste fald gået nedad. Med blot fem % i forrentning om året burde han nu have over 1,2 mio. kr. på kapitalpensionen.

Stort set alt, hvad banken rådede ham til at købe, har ført til underskud eller meget lille gevinst, mens stort set alt, hvad der er købt, har Danske Bank haft en egeninteresse i. Der har været en klar linje i rådgivningen.

Banken har undladt at orientere ham om hans oprindelig knap 2,4 mio. kr. store formues meget ringe forrentning. Dele af porteføljen kunne være omlagt til andre papirtyper. De papirer, som rådgivningen har ført til investering i, har nødvendiggjort en løbende professionel overvågning, som han ikke selv kunne tage del i.

Han vedblev med at modtage rådgivning fra banken efter mødet i februar 2004, fordi han ikke dengang vidste, hvorfra den negative udvikling i formuen stammede. Han har endvidere som udgangspunkt tillid til omverdenen, herunder banken, indtil han mener, at der er en klar grund til noget andet.

I forbindelse med køb af ejerlejligheden blev det lille depot -810 tømt, selv om depotets afkast var godt. I stedet kunne der være solgt dårligere Danske Invest papirer fra depot -075 og overført det lille depots papirer til det store depot. Bankens medarbejdere syntes åbenbart ikke om skibskreditobligationerne fra det lille depot, så her var en mulighed for at skåne Danske Invest papirerne i det store depot for et salg.

Danske Bank har anført, at banken har ydet god rådgivning, og at klageren på baggrund af bankens anbefalinger selv traf beslutning om køb og salg af værdipapirer til depoterne.

Bankens anbefalinger var i overensstemmelse med klagerens risikoprofil og sædvanlig for kunder med en sådan profil.

Da klageren har givet udtryk for ikke at ønske investeringer i enkeltpapirer, har man af hensyn hertil samt for at sikre optimal risikospredning anbefalet investering via forskellige investeringsforeninger, herunder Danske Invest. Anbefaling om investering via Danske Invest har til enhver tid taget udgangspunkt i klagerens aktuelle investeringsprofil og den aktuelle finansielle situation.

Banken har ikke varetaget egne interesser ved investeringsanbefalingerne. I hele forløbet er der ydet en loyal rådgivning med udgangspunkt i det behov, som klageren gav udtryk for.

Klageren modtog kvartalsvise porteføljeoversigter med aktuelle kurser og beholdningsværdier, ligesom der blev afholdt halvårlige møder. Klageren havde derfor gode muligheder for at følge udviklingen i depoterne, herunder de enkelte værdipapirer. Klageren blev tilbudt at modtage en fondsrapport med detaljerede oplysninger om porteføljen, herunder afkastberegning, men klageren ønskede ikke at betale for denne ydelse.

Det er påfaldende, at klageren - uanset sin utilfredshed med afkastet af depoterne som udtrykt i 2004 - fortsatte sit samarbejde med banken.

I forbindelse med købet af ejerlejligheden i 2005 blev obligationsbeholdningen i depot -882 øremærket til købet, mens resten af likviditetsbehovet skulle dækkes ved salg af papirer fra depot -075.

Klageren afslog i juni 2008 at investere midlerne i Flexinvest Fri, da han fremover ønskede porteføljen placeret i en mere passiv investeringsmodel. På denne baggrund var der ikke længere behov for en løbende investeringssparring med en medarbejder, hvorfor klageren blev anbefalet at få rådgivning fra bankens investeringslinje, når han havde behov for en gennemgang af porteføljen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at klageren for såvel kapitalpensionsdepotet som det frie depot selv har truffet alle beslutninger om køb og salg af værdipapirer, og Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Danske Banks medarbejdere har begået ansvarspådragende fejl ved deres rådgivning af klageren. Hertil kommer, at klagen angår en periode på ca. 10 år, gennem hvilken klageren løbende har modtaget oversigter over udviklingen i værdien af depoterne, og klageren har til enhver tid haft mulighed for at foretage en omlægning af depoterne, eksempelvis til almindelige obligationer, hvis han var utilfreds med det hidtil opnåede afkast.

Som følge heraf