Afgørelse

Fjernsalgstransaktion. Indsigelse mod betaling. Betalingsmodtagers konkurs.

Sagsnummer:	203 /2004
Dato:	23-11-2004
Ankenævn:	John Mosegaard, Tina Dhanda, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:	Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst:	Fjernsalgstransaktion. Indsigelse mod betaling. Betalingsmodtagers konkurs.
Indklagede:	Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:	OF
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om tilbageførsel af en betaling for et kursus, som på grund af betalingsmodtagers konkurs ikke blev afholdt.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes samlever tilmeldte sig den 23. maj 2004 via Internettet et aftenskolekursus, som skulle afholdes i perioden 21. september 2004 - 1. marts 2005. Betalingen for kurset, som udgjorde 2.045 kr. for hver, i alt 4.090 kr., blev betalt med klagerens dankort, som er tilknyttet klagerens konto hos indklagede.

Klageren og samleveren modtog den 23. maj 2004 pr. e-mail hver en bekræftelse af tilmeldingen, hvoraf det bl.a. fremgik, at betalingen var registreret som en betalingsordre hos PBS.

Den 25. maj 2004 blev de to betalinger på hver 2.045 kr. debiteret på klagerens kon­to.

Den 1. juni 2004 anmeldte aftenskolen betalingsstandsning. Klageren og samleveren blev orienteret herom ved skrivelse af 7. juni 2004 fra den advokat, som var blevet beskikket som tilsyn, jf. konkurslovens § 11.

Den 23. juni 2004 blev aftenskolen taget under konkursbehandling på baggrund af en konkursbegæring indgivet af en kreditor. Klageren og samleveren fik meddelelse herom ved skrivelse af 25. juni 2004.

Klageren udfyldte en indsigelsesblanket hos indklagede vedrørende betalingstrans­aktionerne, som klageren krævede tilbageført.

Indklagede forelagde sagen for PBS, som ved skrivelse af 13. juli 2004 meddelte, at man anså indsigelsen som uberettiget, "idet kortholder ved at have handlet på Internettet ikke er stillet anderledes end andre, der har forudbetalt for kurser på anden vis. Kortholder må derfor rette henvendelse direkte til [aftenskolens] bo, …".

I overensstemmelse med det af PBS anførte afviste indklagede at tilbageføre betalingerne.

Af Forbrugerombudsmandens retningslinier af 16. december 1996 vedrørende fjern­salg mv. i betalingssystemer med betalingskort fremgår bl.a.:

"1. Retningsliniernes anvendelsesområde.

Retningslinierne finder anvendelse i betalingssystemer med betalingskort, hvor der kan gennemføres betalingstransaktioner uden en aflæsning af betalingskortet kombineret med kortindehaverens autorisation i form af en underskrift eller en angivelse af PIN-kode. Sådanne transaktioner benævnes i det følgende som "fjernsalgstransaktioner".

Bemærkninger.

Formålet med retningslinierne er først og fremmest at sikre kortindehaverne mod misbrug. Herudover indeholder retningslinierne bestemmelser, der har til formål at regulere de situationer, hvor gennemførelsen af betalingstransaktionen i praksis stiller kortindehaverne ringere end de forbrugere, der eksempelvis betaler pr. efterkrav eller ved brug af et indbetalingskort, der følger med den leverede ydelse.

Retningslinierne finder anvendelse i de tilfælde, hvor man accepterer en brug af betalingskortet, som ikke giver den optimale sikkerhed mod misbrug.

5. Indsigelser om misbrug, ikke-levering og fortrydelsesret.

Gør kortindehaveren gældende,

…

c) at den bestilte ydelse ikke er leveret, eller

d) at kortindehaveren eller den angivne modtager har udnyttet en lovbestemt eller aftalt fortrydelsesret ved at undlade at modtage eller afhente den bestilte ydelse,

skal kortudstederen stille opkrævningen i bero, mens indsigelsens rigtighed undersøges. Kan indsigelsen ikke umiddelbart tilbagevises som uberettiget, må kortudstederen alene opkræve det beløb, som kortindehaveren kan vedkende sig. Er kortindehaveren allerede blevet debiteret for transaktionen, skal det omtvistede beløb straks tilbageføres til kortindehaveren.

En senere debitering/gendebitering må kun ske i det omfang kortudstederen kan godtgøre, at indsigelsen er urigtig.

Bemærkninger.

Bestemmelsen vedrører såvel indsigelser om misbrug som situationer, hvor gennemførelsen af betalingen bringer kortindehaveren ud i en særlig risiko, fordi systemet er indrettet således, at kortindehaveren ikke har mulighed for at holde betalingen tilbage. Forbrugeren bør således risikofrit kunne udnytte en fortrydelsesret ved at undlade at modtage eller afhente den bestilte ydelse, ligesom det ikke er rimeligt, at betalingen gennemføres, hvis den bestilte ydelse ikke leveres."

Parternes påstande.

Den 20. juli 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre betalingerne til aftenskolen på i alt 4.090 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede bør tilbageføre betalingerne, idet han og samleveren som følge af aftenskolens konkurs ikke vil få den købte ydelse leveret.

Ifølge gældende regler er indklagede forpligtet til at tilbageføre betaling for ydelser, der ikke leveres.

Sikkerheden for betaling med dankort må også omfatte tilfælde af betalingsstandsning/konkurs.

Han er blevet ringere stillet ved at betale med dankortet. Såfremt han og samleveren ved tilmeldingen i stedet havde anmodet om at få tilsendt et girokort, ville betalingen ikke være blevet gennemført før betalingsstandsningsdatoen.

Såfremt aftenskolen ikke var gået konkurs, havde der antagelig ikke været problemer med at tilbageføre betalingerne.

Uanset konkursen bør det være muligt at gøre fortrydelsesretten gældende.

Det er urimeligt, såfremt han skal hæfte for aftenskolens konkurs. Det må påhvile indklagede at søge beløbet inddrevet hos konkursboet.

Indklagede har anført, at man ikke er forpligtet til at tilbageføre de omhandlede betalinger fra klageren til aftenskolen.

Forbrugerombudsmandens retningslinier vedrørende fjernsalg mv. finder ikke anvendelse i en situation som den foreliggende, hvor betalingsmodtageren går konkurs, og kortindehaveren som følge heraf ikke modtager ydelsen, efter at betalingstransaktionen er gennemført.

Som det fremgår af bemærkningerne til pkt. 1 har Forbrugerombudsmandens retningslinier til formål at beskytte kortindehavere mod misbrug i traditionel forstand f.eks. betalingsmodtagere, som modtager beløb uden efterfølgende at sende ydelsen til forbrugeren, eller som ikke tilbagebetaler beløb til forbrugeren, når denne har fortrudt og tilbageleveret ydelsen til betalingsmodtageren.

Herudover har retningslinierne til formål at beskytte kortindehavere, der f.eks. handler via Internettet (fjernsalg) mod at blive stillet ringere end forbrugere, der anvender en anden betalingsmåde i forbindelse med køb af den tilsvarende ydelse.

Det følger ikke af retningslinierne, at kortindehavere skal stilles bedre end andre forbrugere ved køb af tilsvarende ydelser, blot fordi købet er foretaget via Internettet.

Klageren er i den konkrete sag ikke blevet stillet ringere end andre, som har købt kurser hos den pågældende aftenskole, og som eventuelt har anvendt en anden betalingsmåde end klageren.

Klageren er lige så lidt som andre forbrugere beskyttet mod eller sikret en bedre retsstilling i tilfælde af betalingsmodtagers konkurs. Klageren er derfor henvist til at anmelde sit krav i konkursboet.

Forbrugerombudsmandens retningslinier kan ikke uden særlig klar hjemmel ændre ved de grundlæggende konkursretlige principper og/eller reglerne i konkursloven. Spørgsmålet om en eventuel regulering af fjernsalg i tilfælde af konkurs har på intet tidspunkt været drøftet i forbindelse med forhandlingerne om retningslinierne.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Af Forbrugerombudsmandens retningslinier fremgår, at formålet med retningslinierne først og fremmest er at sikre kortindehaver mod misbrug som følge af muligheden for at gennemføre betalingstransaktioner uden en aflæsning af betalingskortet, ligesom retningslinierne har til formål at regulere de situationer, hvor gennemførelsen af en betalingstransaktion i praksis stiller kortindehaveren ringere end den forbruger, der betaler pr. efterkrav eller ved brug af et indbetalingskort, der følger med den leverede ydelse.

I den konkrete sag er der ikke tale om misbrug, og klageren er ikke ringere stillet ved den 25. maj 2004 at have foretaget betalingen for aftenskolen via dankortet. Der er derfor ikke grundlag for at tage klagen til følge.

Det forhold, at klageren på grund af tidspunktet for aftenskolens betalingsstandsning muligvis kunne have undgået tabet, såfremt han havde anvendt en betalingsmåde, der indebar en længere ekspeditionstid, kan ikke medføre et andet resultat.

Som følge heraf Klagen tages ikke til følge.