Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tvist om betingelser for frigivelse af pant.

Sagsnummer: 164/2001
Dato: 21-11-2001
Ankenævn: John Mosegaard, Mette Frøland, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen
Klageemne: Tredjemandspant - frigivelse
Ledetekst: Tvist om betingelser for frigivelse af pant.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører betingelserne for klagerens pantsætning af et depot til sikkerhed for klagerens søsters midlertidige lån hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

I forbindelse med klagerens søster T's køb af en fast ejendom, anmodede T i efteråret 2000 indklagede om at stille 585.000 kr. til rådighed. T oplyste, at lånebehovet var af midlertidig karakter, da T forventede snarest at modtage en arv fra T's og klagerens fars dødsbo. Dødsboets faste ejendom beliggende E-vej 4 forventedes solgt hurtigt, og T ville herefter få sin resterende arv udbetalt.

T anviste til sikkerhed for engagementet pant i klagerens værdipapirdepot hos indklagede.

Den 24. oktober 2000 underskrev klageren pantsætningserklæring, hvorefter hun til sikkerhed for opfyldelsen af T's forpligtelser over for indklagede vedrørende et boliglån på 585.000 kr. pantsatte indholdet af sit værdipapirdepot hos indklagede. Inden underskrift af indklagedes standardformular påførte klageren pantsætningserklæringen:

"Pantsætningen ophører så snart, det dokumenteres, at ejendommen [ E-vej] er sat til salg eller købt af pantsætter."

Indklagede har anført, at man accepterede klagerens tilføjelse. Det var imidlertid en forudsætning herfor, at frigivelse af værdipapirdepotet skulle være yderligere betinget af, at T forud herfor gav indklagede transport i sin andel af provenuet fra salget af ejendommen på E-vej. Først når der var indgået en aftale om salg af ejendommen, kunne det således blive aktuelt at frigive klagerens depot.

Den 15. december 2000 indleverede klageren til indklagede udskrift af et ejendomsmæglerfirmas hjemmeside, hvoraf fremgik, at ejendommen på E-vej var sat til salg. Klageren anmodede om, at indklagede foranledigede, at hun atter kunne disponere over indholdet af værdipapirdepotet.

Indklagede har anført, at man herefter forsøgte at kontakte T med henblik på at indgå aftale om anden sikkerhedsstillelse. Det var imidlertid særdeles vanskeligt at få kontakt til T, og det lykkedes ikke at formå T til at underskrive en transport i sin andel af arven eller indgå aftale om anden sikkerhedsstillelse.

Ved skrivelse af 13. februar 2001 rettede klageren henvendelse til indklagede og gjorde indsigelse mod, at hendes depot ikke var frigivet. Dette havde medført problemer i forbindelse med værdipapirhandel via indklagedes PC-bank. Klageren angav at have tabt ca. 1.500 kr. i forbindelse med den manglende mulighed for at handle en bestemt post aktier.

Ved skrivelse af 28. februar 2001 anførte indklagede:

"Med hensyn til pantsætningen af Deres depot, har det hele tiden været meningen, at denne var midlertidig og gældende til salget af [ E-vej 4] var gennemført. Som De skriver har vi for at forkorte perioden for pantsætningen - indvilget i at frigive pantet, når ejendommen var sat til salg, idet vi så kunne tage transport i den del af provenuet, der tilhører [ T] .

Vi har derfor rettet henvendelse til Deres søster for at modtage de nødvendige underskrifter. Så snart dette er på plads, vil depotet blive frigivet.

Vi beder Dem have forståelse herfor."

Indklagede anførte samtidig, at man kulancemæssigt ville refundere klageren dennes tab i forbindelse med den af klageren fremhævede aktiehandel, ligesom indklagede anførte, at klageren til enhver tid ved henvendelse til indklagede kunne handle på depotet, når værdien ikke væsentligt blev nedsat.

Ved skrivelse af 8. marts 2001 meddelte indklagede klageren, at værdipapirdepotet var frigivet samme dag. Samme dag havde man endvidere indsat 1.500 kr. på klagerens konto til dækning af klagerens tab vedrørende aktiehandlen.

Den 29. marts 2001 overførte klageren sit engagement til andet pengeinstitut.

Parternes påstande.

Klageren har den 23. april 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en kompensation.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede i strid med aftalen undlod at frigive depotet efter, at det var dokumenteret, at ejendommen var sat til salg.

Det er hende uvedkommende, om indklagede af den ene eller anden grund ikke kunne få T til at indgå yderligere aftale om sikkerhedsstillelse.

Hun havde købt et sommerhus, der skulle være betalt via salg af aktier fra det pantsatte depot. I stedet måtte sommerhuset betales via overtræk på en kassekredit.

Hun havde to depoter hos indklagede. Indklagede sørgede imidlertid for, at det ikke var muligt at anbringe aktier købt via PC-bank i det ikke pantsatte depot. Papirerne kunne kun placeres i det pantsatte depot.

Hun var ikke bekendt med den af indklagede anførte forudsætning for aftalen om, at depotet kunne frigives, når ejendommen var sat til salg.

Hun finder, at indklagede bør betale kompensation for den uretmæssige tilbageholdelse af pantet, og hvad deraf fulgte.

Ved pantsætningen blev det ikke oplyst for hende, at det ikke ville være muligt at handle papirer via internettet, eller at omlægning af værdipapirer kunne ske ved henvendelse til indklagede. Tværtimod fik hun at vide, at hun kunne benytte internettet som hidtil.

Som følge af den manglende frigivelse af depotet blev hendes køb af værdipapirer via internettet gang på gang afvist. Hun kontaktede indklagede telefonisk, hvor man hver gang lovede, at man ville sørge for at bringe forholdet i orden.

Indklagede har anført, at indklagedes forudsætning om ikke at ville frigive klagerens depot uden at få sikkerhed, ikke fremgår af pantsætningsdokumentet, men dette var den pågældende medarbejders klare forståelse af aftalen med klageren, hvilket også blev tilkendegivet over for klageren under sagens forløb.

Klageren fik udtrykkeligt oplyst, at det som følge af pantsætningen ikke ville være muligt at handle via PC-bank, men en omlægning kunne ske ved henvendelse til indklagede forudsat, at værdien af depotet ikke blev væsentligt nedbragt. Det beroede udelukkende på T's forhold, at frigivelsen af depotet blev forsinket, da man ikke kunne formå T til at deltage i et møde med henblik på at indgå ny aftale om afvikling eller sikkerhedsstillelse.

Klageren havde mulighed for at foretage og gennemføre omlægninger af depotet under pantsætningsforløbet.

Klageren har ikke dokumenteret at have lidt noget tab, selv om det måtte lægges til grund, at den manglende frigivelse af depotet var uretmæssig. Det bemærkes i denne forbindelse, at klageren den 23. januar 2001 solgte en aktiepost til en værdi af ca. 345.000 kr., hvilket beløb blev stillet til fri disposition for klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I forbindelse med klagerens underskrift på pantsætningserklæringen vedrørende depotet accepterede indklagede klagerens tilføjelse om, at pantsætningen skulle ophøre, så snart det kunne dokumenteres, at ejendommen på E-vej var sat til salg. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede tilkendegav over for klageren, eller det i øvrigt var kendeligt for klageren, at en forudsætning for førnævnte tilføjelse var, at frigivelse af depotet skulle være yderligere betinget af, at T forinden gav indklagede transport i sin andel af provenuet for salget af ejendommen.

Det var herefter uretmæssigt, at indklagede, efter at klageren over for indklagede havde dokumenteret, at ejendommen på E-vej var sat til salg, ikke straks frigav depotet.

Klageren har ikke godtgjort, at den manglende frigivelse af depotet har påført hende et tab. Det bemærkes i denne forbindelse, at indklagede under sagens forberedelse har oplyst, at klageren den 23. januar 2001 ved et salg af en aktiepost fik et beløb på 345.000 kr. til fri disposition, hvilket ikke er imødegået af klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.