Rådgivning om indskud på privat ratepension efter kontohavers fyldte 60. år.
| Sagsnummer: | 52/2006 |
| Dato: | 08-06-2006 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Rut Jørgensen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - pensionsforhold
Ratepension - skattemæssige forhold |
| Ledetekst: | Rådgivning om indskud på privat ratepension efter kontohavers fyldte 60. år. |
| Indklagede: | Max Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes rådgivning om klagerens mulighed for at foretage indskud på sin ratepension, efter at han var fyldt 60 år.
Sagens omstændigheder.
Klageren har en ratepensionskonto med et tilknyttet værdipapirdepot hos indklagede. Ratepensionen var oprettet ved aftale af 30. december 1993 med et indskud på 30.000 kr. om året og med udbetalingsstart den 1. april 2005. I december 1994 blev de årlige indskud ændret til "op til det til enhver tid gældende opfyldningsfradrag".
Den 13. januar 2005 rettede indklagede henvendelse til klageren med henblik på dennes stillingtagen til udbetalingstidspunktet og eventuelle fortsatte indskud på ordningen efter den 23. marts 2005, hvor klageren fyldte 60 år.
Den 28. januar 2005 rykkede indklagede klageren for svar.
Den 28. februar 2005 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede. Klageren har anført, at han meddelte, at han ønskede størst mulig fleksibilitet med hensyn til fremtidige indskud på ratepensionen. Hans økonomi var usikker på grund af førtidspension og anparter m.v., men han ville gerne beholde muligheden for yderligere indskud. Indklagede oplyste, at han kunne indskyde større eller mindre beløb efter behov, hvis man hvert år lavede en ny tillægsaftale. Man kunne således indskyde lidt det ene år, meget det andet og undlade at indskyde det tredje. Det var netop en sådan ordning, han var interesseret i, og det blev aftalt, at medarbejderen skulle udarbejde en kontrakt herom. Indklagede har anført, at man drøftede udbetalingsstarten og mulighederne for fortsat indbetaling på ratepensionskontoen. Klageren kunne efter det fyldte 60. år ikke fortsætte med at indskyde årets opfyldningsfradrag på ordningen. Hvis indskuddene på ratepensionen skulle fortsætte, skulle der indgås en aftale herom. Ellers kunne klageren ifølge pensionsbeskatningsloven maksimalt indskyde halvdelen af værdien af ordningen på sin 60 års fødselsdag. Klageren ønskede ikke at binde sig til en fast aftale, men ønskede at være frit stillet. Det var derfor kun muligt for klageren at foretage indskud op til et beløb svarende til halvdelen af ordningens værdi, når han fyldte 60.
Den 1. marts 2005 sendte indklagede et tillæg til ratepensionsaftalen, som klageren blev anmodet om straks at underskrive og returnere. Ifølge tillægget var udbetalingsstarten fastsat til den 1. april 2006. Indbetalingerne på ordningen var fastsat til 0 kr. Af fremsendelsesskrivelsen fremgår bl.a.:
"…
Du skal være opmærksom på, at det maximale beløb, som du kan indbetale i alt og fremover på ordningen, er halvdelen af værdien på din 60-års fødselsdag, og den kender vi ikke helt endnu.
Så kontakt mig, når du har lyst og mulighed for at indbetale på ordningen.
…"
På klagerens 60 års dag havde ratepensionsordningen en værdi på 74.678,65 kr.
Den 8. december 2005 opstod der et overtræk på ratepensionskontoen som følge af betaling af PAL-skat. Indklagede rettede henvendelse til klageren om inddækning af overtrækket enten ved kontant indskud eller ved salg af værdipapirer.
Den 15. december 2005 indbetalte klageren 40.000 kr. på ratepensionskontoen. Indklagede meddelte klageren, at der højst kunne indbetales 37.339,33 kr., svarende til halvdelen af 60 års-værdien. Indklagede sendte et nyt tillæg til ratepensionsaftalen om et indskud på 37.339,33 kr.
Klageren underskrev tillægget den 27. december 2005. Ved skrivelse til indklagede af samme dato udtrykte klageren utilfredshed med, at han efter indskuddet på ca. 37.000 kr. var afskåret fra at foretage yderligere indskud, ligesom han gjorde gældende, at indklagede havde rådgivet forkert herom.
Parternes påstande.
Den 17. februar 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal erkende "fejlen over for skattevæsenet, så jeg bliver frit stillet igen".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ønskede en fleksibel ordning med hensyn til indskud på ratepensionen, hvilket også fremgår af det af indklagede anførte om drøftelserne på mødet den 28. februar 2005. Ifølge indklagedes medarbejder kunne ønsket nemt opfyldes, idet man blot hvert år skulle oprette en tillægsaftale med angivelse af, hvor meget eller hvor lidt (eller slet intet) der skulle indskydes det kommende år.
Efter et par dage modtog han tillægsaftalen til underskrift. Da indholdet ikke helt svarede til det aftalte, kontaktede han medarbejderen, som beroligede ham med, at "sådan skulle tillægsaftalen se ud - man lavede jo bare en ny næste år".
Rådgivningen var forkert, idet det efterfølgende viste sig, at yderligere indskud totalt set var begrænset til ca. 37.000 kr.
Den fejlagtige/dårlige rådgivning har medført, at han er afskåret fra at opnå den skattefordel, der er forbundet med yderligere indskud på ordningen.
Indklagede har anført, at man i overensstemmelse med fast praksis kontaktede klageren tre måneder før dennes 60 års fødselsdag med henblik på at få afdækket behov og ønsker for yderligere indskud på ratepensionen og at informere om, hvad pensionsbeskatningsloven giver mulighed for, herunder fradragsmæssigt.
Ved henvendelsen blev det oplyst, at der skulle udarbejdes en ny kontrakt, hvis klageren ikke ønskede at starte udbetalingen den 1. april 2005, og hvis han ønskede fortsat at indbetale på ordningen.
Under drøftelserne på mødet den 28. februar 2005 meddelte klageren, at han ikke ønskede at binde sig til en fast aftale, men ønskede at være frit stillet med hensyn til, om han ville indskyde mere. Der var herefter ifølge pensionsbeskatningsloven alene mulighed for at indskyde op til halvdelen af 60 års-værdien, hvilket også fremgår af skrivelsen af 1. marts 2005.
De forskellige muligheder for fremtidige indskud blev gennemgået med klageren på mødet, og klagerens valg blev bekræftet skriftligt med fremsendelsesskrivelsen og tillægsaftalen. Tillægsaftalen blev netop udfærdiget, så den er fleksibel for indskud op til halvdelen af 60 års-værdien.
Klageren blev rådgivet korrekt og har selv truffet sit valg om de fremtidige indbetalinger. Klageren har ikke lidt noget tab på grund af sit valg.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I begyndelsen af 2005 rettede indklagede henvendelse til klageren med henblik på at få afklaret, hvorledes der skulle forholdes med ratepensionsordningen i forbindelse med, at klageren den 23. marts 2005 fyldte 60 år.
Klageren ønskede ikke at indgå nogen fast aftale om fremtidige indskud på ordningen, og hans mulighed for at foretage indskud var derfor i henhold til pensionsbeskatningslovens § 11A, stk. 1, nr. 2, begrænset til halvdelen af ordningens værdi på klagerens 60 års dag.
Da et af formålene med at rette henvendelse til klageren var at rådgive om mulighederne for fortsatte indskud på ratepensionen, og da det af indklagedes fremsendelsesskrivelse af 1. marts 2005 klart fremgik, at den valgte løsning indebar "at det maksimale beløb, som du kan indbetale i alt og fremover på ordningen, er halvdelen af værdien på din 60 års fødselsdag", finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at klageren blev rådgivet korrekt.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.