Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning, værdipapirer. Risiko for kurstab.

Sagsnummer: 85 /1990
Dato: 06-07-1990
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen
Klageemne: Rådgivning - investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Rådgivning, værdipapirer. Risiko for kurstab.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I marts 1986 henvendte klageren sig i indklagedes Frederiksbjerg afdeling med henblik på at anbringe ca. 100.000 kr. Efter drøftelse med en investeringsmedarbejder købte klageren nominelt 67.400 kr. investeringsforeningsbeviser i Investor Nyinvest og nominelt 19.500 kr. i Investor International.

Efter at klageren i december 1987 havde klaget til afdelingen, rettede han ved skrivelse af 29. januar 1988 henvendelse til indklagedes direktion, idet han anførte, at han ved henvendelsen i afdelingen i marts 1986 havde haft til hensigt at indskyde beløbet på en højt forrentet bankbog. Medarbejderen i afdelingen overtalte ham imidlertid til at investere beløbet i en investeringsforening uden samtidig at oplyse ham om den risiko for kurstab, der var forbundet hermed.

I april 1988 tilbød indklagede pr. kulance og under henvisning til, at afdelingen burde have frarådet en så ensidig satsning på udenlandske papirer at lade klageren omlægge investeringen i Investor Nyinvest til danske obligationer, således at indklagede i den forbindelse dækkede 50% af det derved konstaterede nettokurstab, ligesom indklagede var indstillet på at efterkomme andre forslag fra klageren inden for samme beløbsramme.

Efter aftale med afdelingen solgtes de omhandlede Investor Nyinvestpapirer den 18. maj 1988, og afdelingen dækkede halvdelen af det realiserede kurstab 10.360 kr., som krediteredes klagerens konto hos indklagede.

Efter yderligere brevveksling med indklagede og efter at have ophævet kundeforholdet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en yderligere kompensation på 30.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren udover det over for indklagedes direktion anførte gjort gældende, at han ved købet af de omhandlede papirer har lidt et tab på 25.000 kr. i forhold til det udbytte, han kunne have opnået, såfremt han havde indsat beløbet på en bankbog med højeste indlånsrente.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at da man i 1988 ydede kunden en vis kompensation af det på dette tidspunkt konstaterede kurstab, lagde man vægt på, at klageren i 1986 måtte anses for at have fået den nødvendige rådgivning i forbindelse med investeringen. Rådgivningen var givet af en helbefaren investeringsrådgiver, og kunden havde på dette grundlag selv besluttet sig for investeringen, på trods af at den rummede en vis risiko. På daværende tidspunkt gav klageren udtryk for, at han var tilfreds med den måde, sagen var blevet løst på. Papirerne i Investor International, som klageren beholdt, blev købt den 24. marts 1986 til ca. kurs 128. Den 29. marts 1990 var kursen 135,25, og i den mellemliggende perioden har kursen ligget højere end på købstidspunktet med en faldende tendens fra oktober 1989. På baggrund heraf må det afvises, at klageren har lidt et tab på disse papirer.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren accepterede i maj 1988 indklagedes tilbud om kulancemæssigt at dække halvdelen af det på dette tidspunkt konstaterede kurstab vedrørende investeringsbeviserne i Investor Nyinvest. Henset hertil samt til at klageren først i oktober 1989 på ny rejste krav overfor indklagede, findes der ikke grundlag for at give klageren yderligere erstatning, hvorfor

Den indgivne klage tages ikke til følge.