Afgørelse

Opgørelse af gæld i henhold til lån overgået til inkasso.

Medhold klager

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser imod indklagedes krav om indfrielse af en gammel gæld.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 1. april 1980 ydede indklagede klageren et lån på 18.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 350 kr. 1. gang den 30. april 1980. Fra den 31. oktober 1980 skulle ydelsen forhøjes til 550 kr.

I 1981 overgik lånet til inkasso med en restgæld pr. 30. juni 1981 på 18.613,91 kr.

Sagen blev foretaget i fogedretten i Hørsholm, hvor klageren afgav insolvenserklæring den 23. september 1981.

Den 9. juni 1982 blev gælden i fogedretten opgjort til 20.323,89 kr.

Ved skrivelse af 31. august 2000 rettede indklagede henvendelse til klageren om gælden, som ifølge indklagede beløb sig til 29.179,07 kr. med tillæg af 5 års renter.

Indklagede overgav sagen til en advokat, som ved skrivelse af 21. september 2000 anmodede klageren om at betale 62.008,15 kr. inden 10 dage, idet sagen i modsat fald ville blive overgivet til fogedretten. Kravet blev opgjort således:

Med henblik på at undgå, at sagen blev indbragt for fogedretten, indbetalte klageren 45.000 kr. til advokaten i henhold til aftale med denne.

Klageren gjorde indsigelse imod indklagedes krav via sin revisor, som bl.a. gjorde gældende, at kravet ikke var dokumenteret, og at opgørelsen indeholdt forældede renter.

Advokaten udarbejdede en ny opgørelse, hvorefter gælden blev opgjort til 43.948,76 kr., idet der blev taget udgangspunkt i en hovedstol på 20.323,89 kr., svarende til opgørelsen i fogedretten den 9. juni 1982.

Klageren fastholdt sine indsigelser og indgav den 13. september 2001 en klage til Ankenævnet.

Under sagen har indklagede endeligt opgjort sit krav til 25.895,12 kr. og har på baggrund heraf tilbagebetalt 19.104,88 kr. (45.000 kr. - 25.895,12 kr.) til klageren.

Ved opgørelsen har indklagede taget udgangspunkt i en hovedstol på 14.285,22 kr. svarende til den beregnede restgæld på lånet pr. 31. marts 1981 (3 måneder før lånet overgik til inkasso), såfremt dette var blevet afviklet i henhold til gældsbrevet indtil dette tidspunkt.

Til de 14.285,22 kr. har indklagede tillagt 5 års rente med en rentesats på 10,25% p.a., svarende til indklagedes rentesats for boliglån, eller i alt 9.409,90 kr. Inkassoomkostningerne er indregnet med 2.200 kr., hvorved klageren stilles, som om sagen var sendt til inkasso med det korrekt opgjorte krav.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale hele hans indbetaling på 45.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han så sig nødsaget til at betale de 45.000 kr. med henblik på at afværge en fogedretssag, idet advokaten afviste at forlænge fristen, således at han fik mulighed for at få kravet vurderet.

Indklagede har ikke været i stand til at dokumentere sit krav og kan derfor ikke gøre dette gældende.

Indklagede bør i hvert fald frafalde inkassoomkostningerne. Sagen blev kørt forkert, idet opgørelserne af kravet indeholdt forældede renter, selvom han flere gange forgæves gjorde opmærksom herpå.

Såfremt hans indbetaling på 45.000 kr. anses for en forligsmæssig aftale, gøres det subsidiært gældende, at forliget blev indgået med den forudsætning, at der skete en forligsaftale på 73% af den korrekte gæld, hvorfor indklagedes krav maksimalt kan udgøre 73% af korrekt hovedstol ekskl. forældede renter med tillæg af renter i 5 år og med tillæg af uforrentede sagsomkostninger.

En betaling må derefter først og fremmest anses at omfatte rentekrav og derefter hovedstol og sagsomkostninger.

Ved betalingen af de 45.000 kr. havde han en berettiget forventning om at opnå et skattemæssig fradrag på 30.329,08 kr.

Indklagede har anført, at klageren er blevet godtgjort forældede renter og en forholdsmæssig del af inkassomkostningerne. Gælden er endvidere opgjort i klagerens favør.

Indklagede har ikke været bekendt med, at forliget med inkassoadvokaten om betaling af 45.000 kr. efter klagerens opfattelse gik ud på betaling af 73% af den korrekt opgjorte gæld.

Det bemærkes, at indklagede alene indgår akkordaftaler, når debitorerne ikke er i stand til at betale den fulde fordring.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at restgælden i henhold til gældsbrevet i hvert fald kunne opgøres til de af indklagede beregnede 14.285,22 kr. Det bemærkes herved, at det ikke er godtgjort eller sandsynliggjort, at gælden er blevet indfriet eller nedbragt, efter at sagen overgik til inkasso i 1981.

Indklagede har med udgangspunkt i denne restgæld, som ikke er forældet, jf. Danske Lov 5-14-4, beregnet sig 5 års renter. Kravet omfatter således ikke renter, som nu er forældede efter forældelsesloven af 1908.

Opgørelsen af klagerens gæld i såvel skrivelsen af 31. august 2000 som i de to efterfølgende opgørelser fra indklagedes inkassoadvokat var behæftet med væsentlige fejl. Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at indklagede bør frafalde sit krav om dækning for inkassoomkostninger.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger til klageren betale 2.200 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 13. september 2001.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.