Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantbeviser i Sparekassen Østjylland. Indsigelse mod rådgivningen i forbindelse med klagerens ønske om at hæve garantkapital

Indledning

Denne sag vedrører, om Sparekassen Østjylland pådrog sig et erstatningsansvar for klagerens tab ved ikke at have givet tilstrækkelige oplysninger om risikoen forbundet med indskud af garantkapital. Desuden vedrører sagen om sparekassen pådrog sig et erstatningsansvar ved at fraråde klageren at indløse sin garantkapital i 2011.

Sagens omstændigheder

I 2007 blev klageren kunde i Sparekassen Østjylland. Han havde på det tidspunkt et åbent depot med en værdi på ca. 87.000 kr. og et kapitalpensionsdepot med en værdi på ca. 95.000 kr. Begge depoter bestod af investeringsbeviser i en obligationsbaseret investeringsforening.

Den 9. november 2007 var klageren til møde i sparekassen, hvor det blev aftalt at sælge investeringsbeviserne og placere 52.000 kr. i garantbeviser, 75.000 kr. på en garantopsparing (indlånskonto tilbudt garanter) samt ca. 43.000 kr. i Aktiv FormueForvaltning Stratego B.

Ved sparekassens brev af 15. november 2007 blev aftalen bekræftet, og klageren fik tilsendt en kvittering for købet af garantbeviser, som han blev bedt om at underskrive og returnere til sparekassen. Af kvitteringen fremgår:

"Ovennævnte er indtrådt som garant i Sparekassen Østjylland i henhold til Sparekassen Østjyllands til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for Sparekassen Østjyllands forpligtelser og er derfor ikke omfattet af Finansrådets indskydergarantiordning.

…

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Sparekassen Østjylland samtykker. Ingen garant er forpligtet til at lade sin garantikapital indløse.

Stemmeberettiget ved valg til repræsentantskabet er de myndige garanter, hvis garantikapital er noteret på navn i Sparekassen Østjylland senest 31. august …"

Den 5. november 2008 indførte sparekassen et opsigelsesvarsel på garantkapital. I den forbindelse sendte sparekassen følgende brev til garanterne:

"Grundet den ekstraordinære krisesituation på de finansielle markeder indstiller brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter meget kraftigt, at foreningens garantsparekasser straks indfører et midlertidigt stop for indløsning af garantikapital.

Sparekassen Østjylland har besluttet at efterkomme denne indstilling, men p.g.a. vores meget høje solvens og likviditet i en modificeret udgave.

Vi indfører derfor et opsigelsesvarsel på garantikapital.

Fremover vil Sparekassen Østjyllands bestyrelse på sine møder tage stilling til ønsker om udbetaling. Dette for at sikre, at vi i disse turbulente tider altid er forsvarligt dækket egenkapitalmæssigt.

…"

Af klagerens oversigter fra sparekassen over "Pension og forsikring" for 2009, 2010 og 2011 fremgår teksten "Værdi pr. 31.12.[årstal] af Garantbevis (ansv. indskudskap.)…"

I 2010 blev klagerens garantkapital reduceret med 6.000 kr. og udgjorde således herefter 46.000 kr. Klageren har oplyst, at han ifølge sparekassen havde for mange garantbeviser og derfor skulle sælge for 6.000 kr.

I efteråret 2011 så klageren på TV2Østjylland et indslag om sparekassen. På den baggrund besluttede klageren at indløse sine garantbeviser. Klageren har anført, at han henvendte sig til sparekassen, der imidlertid frarådede ham at indløse garantbeviserne, hvorefter han ombestemte sig og lod garantkapitalen stå.

I slutningen af 2011 udsendte sparekassen en pressemeddelelse angående resultatet efter 3. kvartal, som blev betegnet som "meget tilfredsstillende".

Med virkning fra den 27. december 2011 besluttede sparekassens bestyrelse at suspendere indløsning af garantkapital. Samtidig indførte sparekassen et midlertidigt stop for nytegning af garantkapital og etablerede en såkaldt garantbørs, hvor sparekassens garanter kunne sælge deres garantkapital i det omfang, der var købere.

Sparekassen Østjylland indgik med virkning fra den 21. april 2012 - på baggrund af et tilsynsbesøg og et solvenskrav fra Finanstilsynet - en aftale med Finansiel Stabilitet om overdragelse af sparekassens aktiver og passiver til et nystiftet selskab ved navn Sparebank Østjylland af 2012. Sparekassen blev erklæret konkurs den 23. april 2012.

Af sparekassens interne produktbeskrivelse vedrørende garantbeviser fremgår følgende:

"…

-Aftale om tegning af garantkapital kan alene ske efter tilbud om forudgående rådgivning efter nedenstående fastsatte principper, og aftalen og den ydede rådgivning skal altid dokumenteres skriftligt.

…

-Enhver rådgivningssituation tager udgangspunkt i, at garantbeviser er ansvarlig kapital, hvilket skal præciseres over for kunden. Herudover rådgives i henhold til de generelle god skik regler.

-Der kan således ikke erhverves garantbeviser eksempelvis via netbank."

Følgende fremgår af sparekassens vedtægter:

"…

3.2 Ingen garant er forpligtet til at lade garantkapitalen indløse helt eller delvist, og ingen har krav herpå. Sparekassen er kun berettiget til at indløse garantkapital, såfremt antallet af garanter ikke dermed bringes under 1.000, og såfremt garantkapitalen ikke bliver mindre end 1. mio. kr., og såfremt sparekassens basiskapital ikke bliver mindre end kapitalkravet i henhold til lov om finansiel virksomhed.

…"

Parternes påstande

Den 1. oktober 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at FS Finans I A/S skal betale 46.000 kr. med tillæg af renter.

FS Finans I A/S har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hans formue var erstatning for varigt mén efter en arbejdsulykke. Pengene var investeret i Egnsinvest obligationer, som var en nogenlunde sikker investering.

Da han skiftede til Sparekassen Østjylland fik han at vide, at sparekassen kunne give et betydeligt bedre afkast af hans penge. Han fortalte sparekassen, at han ikke havde forstand på investeringer, og at hans penge skulle være investeret uden risiko og således, at han kunne hæve dem fra dag til dag. Sparekassen oplyste om en masse fordele knyttet til garantbeviser. Der var ingen risiko, og han kunne altid hæve sine penge.

Dengang troede han, at en bankrådgiver også varetog kundens interesser. I dag ved han, at målet for rådgiveren i sparekassen var at få alle hans penge fra investeringsforeningen til sparekassen.

Han er ikke god til at modtage informationer via papirer og får dem ikke altid læst.

Hans interesse for finans og investering er lig nul, og han har ikke bidt mærke i, hvad der skete med Løkken Sparekasse.

Først da han i efteråret 2011 så et tv indslag om sparekassen, blev han klar over, hvad det ville sige at være garant. Han kørte derfor til sparekassen og sagde han ville hæve sine garantbeviser.

Ifølge hans rådgiver i sparekassen var TV2Østjylland for negativ. Der ville snart komme et regnskab med stort overskud. Skuden var vendt, og der var ingen problemer i sparekassen. Han spurgte til fremtiden f.eks. med landbrugskunderne, men fik at vide, at der ikke var nogen lamper, som lyste rødt. Sparekassen frarådede ham at indløse garantbeviserne.

Måske vidste den pågældende rådgiver ikke noget om indførelsen af garantbørsen og den forestående konkurs. Det er imidlertid nærliggende at antage, at sparekassens medarbejder havde fået instruks om at få tegnet nogle garantbeviser og at tale kunderne fra at indløse garantkapital.

To måneder efter hans besøg var garantbeviserne indefrosset, og han tabte 46.000 kr. på grund af rådgiverens løgn eller falske besked.

FS Finans I A/S har anført, at klageren blev oplyst om de med investeringen forbundne risici i forbindelse med den individuelle og personlige rådgivning forud for tegningen af garantkapital. Det er dokumenteret med den fremlagte kvittering.

Klageren har således ikke godtgjort, at sparekassen har ydet mangelfuld eller forkert rådgivning.

Der er derfor ikke i forhold til klageren handlet ansvarspådragende, og god skik reglerne er ikke blevet tilsidesat.

Garantkapitalens karakter af ansvarlig kapital, som fortabes i tilfælde af pengeinstituttets konkurs, må anses for almindeligt kendt, herunder særligt efter konkursen i Løkken Sparekasse i februar 2009.

Hertil kommer, at garantkapitalen aldrig har været umiddelbart indløselig. Også forud for indførelsen af garantbørsen kunne garantkapital først komme til udbetaling efter en samtale med en rådgiver og efter en konkret godkendelse fra direktionen.

Allerede i november 2008 indførte sparekassen et egentligt men midlertidigt opsigelsesvarsel på indfrielsen af garantkapital. Det skete på anbefaling fra Lokale Pengeinstitutter. Klageren var eller burde også af denne grund være bekendt med, at garantkapital ikke kan sidestilles med almindeligt indlån.

Det var klagerens egen beslutning ikke at anmode om udbetaling af sin garantkapital.

Selv hvis en medarbejder, hvilket på det foreliggende grundlag er udokumenteret, har rådet klageren til ikke at indløse sin garantkapital, er indklagede ikke ansvarlig for klagerens tab herved, idet den pågældende medarbejder ikke medio 2011 vidste eller burde vide, at sparekassens bestyrelse pr. 27. december 2011 ville indføre en garantbørs og at sparekassen i april 2012 ville gå konkurs, som følge af manglende opfyldelse af solvenskravene.

Ankenævnets bemærkninger

Indklagede har oplyst, at det var fast praksis i Sparekassen Østjylland, at der i forbindelse med tegning af garantkapital blev orienteret om, at investeringen havde karakter af ansvarlig indskudskapital. Ankenævnet finder, at dette bestyrkes af den fremlagte interne produktbeskrivelse.

I forbindelse med tegningen af garantkapital modtog klageren en kvittering, hvor det fremgår, at garantkapital hæfter for sparekassens forpligtelser, og at garantkapital ikke kan kræves indløst; men alene udbetales efter anmodning såfremt Sparekassen Østjylland samtykker, hvilket indholdsmæssigt svarer til vedtægternes pkt. 3.2.

Den konto, hvor midlerne blev indsat, var benævnt "Garantbevis", hvilket navn svarer til de garantbeviser, der traditionelt har betegnet ansvarlig kapital i en sparekasse, og var desuden tilføjet "ansv. indskudskap.".

På baggrund af ovenstående finder Ankenævnet, at klageren vidste eller burde have vidst, at indeståendet på garantkontoen var ansvarlig kapital, som han risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer. Klageren havde ikke grundlag for at tro, at han i en sådan situation ville få mulighed for at indløse sit garantindskud.

Ankenævnet finder herefter ikke, at sparekassen har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens tegning af garantkapital.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen - udtaler herefter:

Selvom det måtte anses for godtgjort, at en medarbejder i sparekassen i efteråret 2011 udtalte sig positivt om sparekassens økonomiske situation og på den baggrund frarådede klageren at indløse sin garantkapital, finder vi ikke at sparekassen herved begik en ansvarspådragende fejl. Herved bemærkes, at klageren var klar over den risiko der var forbundet med garantkapitalen og at han selv måtte træffe en beslutning om eventuel indløsning af garantkapitalen og bære risikoen herved. Vi finder, at klageren ikke berettiget kunne opfatte ytringerne som en garanti for, at konkurs ikke kunne indtræde.

To medlemmer – Søren Geckler og Morten Bruun Pedersen - udtaler herefter:

Vi finder, at en afgørelse af sagen beror på, om en medarbejder i sparekassen i efteråret 2011 frarådede klageren at indløse sin garantkapital på baggrund af de udtalelser om sparekassens økonomiske situation, som klageren har refereret. En afgørelse forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske ved Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for, at Ankenævnet afviser sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1. Vi bemærker, at sparekassemedarbejderens udtalelser, såfremt de måtte kunne lægges til grund, efter vores opfattelse er ansvarspådragende for sparekassen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen