Afgørelse

Låneberegning. Afregningskurs på pantebrevslån.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte den 13. marts 2002 beregninger til klageren af dels låneomlægning med tillægslån, dels et 20-årigt 9 pct. pantebrevslån på 275.000 kr. fra et med instituttet koncernforbundet pantebrevselskab til en anslået kurs på 98. Af beregningerne fremgik det, at de var vejledende og ikke udtryk for, at en låneoptagelse kunne gennemføres på de i beregningerne baserede vilkår. Instituttet afgav efterfølgende tilbud på realkreditlånet, som blev udbetalt i maj 2002. Instituttet afregnede den 19. juni 2002 til klageren et 11 pct. pantebrevslån på 305.000 kr. til kurs på 88. Klageren henvendte sig efterfølgende til instituttet, fordi han var utilfreds med sagsforløbet, herunder afregningen af pantebrevslånet, som var sket i strid både med det af ham modtagne tilbud fra 13. marts 2002 og med de mundtlige tilsagn, han havde modtaget fra en medarbejder i instituttet. Ved først at ændre vilkårene på et tidspunkt, hvor lånesagen ikke længere kunne stoppes, havde det koncernforbundne pantebrevsselskab efter klagerens opfattelse groft udnyttet, at han var fastlåst. Instituttet afviste at have givet klageren tilbud eller tilsagn om et pantebrevslån til kurs 98. Yderligere korrespondance førte ikke til en afklaring af sagen.

Klageren indbragte sagen for Nævnet med påstand om, at instituttet skulle erstatte ham det tab, som var en følge af, at instituttet ikke vedstod sit skriftlige lånetilsagn. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fastslog, at klageren ikke havde modtaget et tilbud, men alene en vejledende beregning af pantebrevslånet ud fra en anslået kurs. Det var ikke mod instituttets benægtelse bevist, at en medarbejder hos instituttet mundtligt skulle have afgivet et lånetilbud svarende til beregningen af pantebrevslånet. Nævnet fandt det forståeligt, at klageren stillede sig kritisk over for forskellen på 10 points mellem den beregnede kurs og udbetalingskursen. Hvis en beregning af en forventet kurs skulle være vejledende for en låntager, måtte den efter Nævnets opfattelse så vidt muligt afspejle den realistiske markedskurs. Nævnet fandt imidlertid, at pantebrevsselskabet på grundlag af en vurdering af klagerens økonomiske forhold havde været berettiget til at fremsætte tilbud på andre vilkår end vilkårene i beregningen af 13. marts 2002, hvilket tilbud klageren accepterede med låneafregningen af 19. juni 2002 til følge. Nævnet frifandt som følge af det anførte instituttet.