Afgørelse

Indfrielsesomkostninger. Rådgiveransvar.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte ultimo 2002 tre lånetilbud til klageren. Samtlige lånetilbud indeholdt et budget med en tilføjelse om, at der ikke deri var taget højde for delterminsydelse på det gamle lån fra starten af terminsperioden frem til indfrielsestidspunktet. Tilbudene indeholdt endvidere en beskrivelse af indfrielsesmetoderne samt en beregning af indfrielsesbeløbet med angivelse af den valgte indfrielsesmetode. Det fremgik heraf, at delterminsydelser ikke indgik i beregningen af indfrielsesbeløbet. Af lånetilbudet fra december 2002 fremgik det således, at var et anslået beløb til udbetaling på 78.057 kr. efter afholdelse af tinglysnings- og indfrielsesomkostninger, at det indestående lån var forudsat paristraksindfriet mod betaling af differencerente på 6.984 kr., og at der skulle betales en delydelse frem til indfrielsestidspunktet på 10.484 kr. Der blev herefter indgået tinglysningsaftale samt fastkursaftale mellem parterne. Af den endelige låneafregning fremgik det, at det overskydende provenu efter afholdelse af samtlige omkostninger samt betaling af delterminsydelse på 10.484 kr. udgjorde 67.573 kr. Under henvisning til, at oplysningerne var fremgået af lånetilbudene, afviste instituttet i januar 2002 at imødekomme et krav fra klageren om godtgørelse af differencerenten på 6.984 kr. som kompensation for manglende oplysning om modregning af delydelse ved indfrielse af indestående lån.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at instituttet skulle tilbagebetale ham 18.667 kr., svarende til forskellen mellem på den ene side restgælden på det gamle lån med tillæg af 2.500 kr., som udgjorde de til ham oplyste maksimale indfrielsesomkostninger, og på den anden side det faktiske indfrielsesbeløb, subsidiært at instituttet skulle yde ham en skønsmæssig godtgørelse. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klageren - mod instituttets benægtelse og i strid med det skriftlige materiale - skulle have fået oplyst, at indfrielsesomkostningerne højst ville udgøre 2.500 kr. De forskellige indfrielsesmetoder var beskrevet i lånetilbudene, ligesom det konkret var angivet, hvilken metode og hvilke omkostninger der var lagt til grund i beregningerne, samt at delydelser ikke indgik i provenuberegningerne. Af det i december 2002 fremsendte lånetilbud fremgik, at der var et anslået beløb til udbetaling på 78.057 kr., hvorfra skulle trækkes delydelsen på 10.483 kr., hvorved klagerens provenu på 67.574 kr. fremkom. Nævnet fandt på denne baggrund, at klageren havde fået fyldestgørende vejledning indfrielsen og de dermed forbundne omkostninger, og frifandt derfor instituttet.